Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Blog
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Blog / Hvad kan vi lære af...? / DR Ramasjang – det kan folkekirken lære af børnens kanal II

Hvad kan vi lære af...?

DR Ramasjang – det kan folkekirken lære af børnens kanal II

Jeg har talt med projektleder Lene Mailund Mikkelsen om hvordan deres tilgang er til børneprogrammerne på kanalen Ramasjang, og hvilke erfaringer de har gjort sig, for der er ingen tvivl om at DR altid har været gode til at lave børneprogrammer, og måske kan vi i kirkerne lære noget af dem, selvom vi har helt andre ressourcer og rammer i vores arbejde.

Dette er anden og sidste del af artikelserien. Læs første del her.

Identifikation

I Ramasjangs programmer skal der altid være nogen i programmerne som børnene kan identificere sig med. Der skal simpelthen være nogle børn og et indhold som afspejler deres virkelighed og interesserer dem. Programmerne skal afspejle dansk børneliv.

Bibelfortællingerne er eksotiske, men ofte fjerne. Vi skal sikre os at vi får dem fortalt ind i børnenes egne livserfaringer.

De fortællinger Jonas Christy har skrevet til Børn i kirken, har netop det til fælles at der indgår et barn i bibelfortællingen. Det kunne der måske altid gøre når vi fortæller historier fra Det Nye Testamente til børnegudstjenester mv. 

Læs en af Jonas Christys forællinger.


Hvad med de voksne

Børn vil gerne lave noget sammen med deres voksne. Hvis børnene kan se at de voksne griner/græder med og bliver opslugt af det de ser, bliver oplevelsen dobbelt for dem.

Derfor forsøger Ramasjang at eksperimentere for at finde noget som rammer både forældre og børn.
Lene Mailund Mikkelsen fortæller at det er vigtigt at turde eksperimentere med det skøre og skæve, og at ting nogle gange tager tid før det finder sin form. Man skal have tålmodighed og tro på sin ide.

Karakteren Onkel Reje er et godt eksempel – han er elsket af mange børn og ikke mindst forældre, men Ramasjang modtager også en del klager over programmer hvor han medvirker, fordi han afprøver grænser. Man kan ikke gøre alle tilfredse.

Når ens målgruppe er 3-6 år, er det i sidste ende forældrene der vælger hvad man skal se, og hvis forældrene synes at indholdet er godt for deres børn, øges chancen for at de vælger den kanal igen.

Derudover har Ramasjang bevidst delt deres eksterne kommunikationsplatforme op, så deres hjemmeside retter sig mod forældre med information og aktiviteter, mens de har en app. der henvender sig til børnene med spil, fortællinger osv. 

Ifølge Lene Mailund Mikkelsen står vi stærkt som folkekirke i forhold til forældrene.

Vi repræsenterer den menneskelige kontakt. En Ipad og telefonfri zone med ”sundt og opbyggeligt” indhold, som de fleste forældre gerne vil give deres børn.

Det er forældrene der tager børnene med hen i kirken, og hvis de voksne selv synes indholdet er godt/sjovt/værdifuldt, er chancen for at de kommer igen større.

I den ideelle verden skal der være noget til både børn og deres voksne i alt hvad vi laver, og vi skal være gode til at kommunikere hvad vi har at tilbyde.

Den dystre prognose

Udefra set er Ramasjang en kæmpe succes. Hver sommer drager karaktererne rundt i landet med Cirkus Summarum og fylder teltet til sidste plads (endnu et eksempel på hvordan Ramasjang skaber nærhed og opløser fjernsynsskærmens distance).

Men når man taler med Lene Mailund Mikkelsen, danner der sig et andet billede.

DR kæmper en hård kamp for at følge med danskernes medievaner – også børnenes.

Hvor børn før så de samme programmer og for eksempel den samme årlige julekalender, fordi der kun var én udbyder, ser de nu 117 forskellige ting, og den plads som DR fik i børnenes kollektive erindring er ved at forsvinde.

DR taler ind i en tradition der er forsvindende.

Selvom Lene Mailund Mikkelsen håber at Ramasjang ved at insistere på kvalitet frem for kvantitet kan fastholde sine seere og få forældrene til at vælge Netflix fra, er hun skeptisk.

DR står et langt stykke hen ad vejen over for samme udfordring som folkekirken. Vi bærer en tradition som ikke længere er givet, og vi har en forpligtelse overfor vores indhold, som gør at vi ikke bare kan slippe alt og følge strømmen.

Her er det vigtigste vi kan lære af Ramasjang måske at vi ikke står alene med den udfordring, men deler den med andre kulturelle formidlere.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Lene Mailund Mikkelsen der er redaktør i Danmarks Radio B&U

forfatter
Signe Danielsen

Sognepræst i Sankt Markus kirke, Frederiksberg


+45 31512967

sid@km.dk

Illustrator
Josephine Kyhn

Illustrator


josephine@josephinekyhn.dk

Del
Hvad kan vi lære af...?

Indlæg

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Ideen bag teologisk eftertanke

Teologisk eftertanke bygger på den erfaring med meditation, som jeg har fået ved selv at have deltaget i de 10 meditationer, som er beskrevet i Annette Molin Brautschs bog: Slap af i Kirken. For der opstår en følelse af relation,

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Sorgen, børnene og Folkekirken

Ca. 1/5 af de mange tusinde sorgramte børn, der er i Danmark, har få eller ingen at tale med om deres sorg, og da undersøgelser viser, at børn, der taler med nogle om deres sorg, trives bedre end børn, der ikke gør, har Folkekirken her et uudtømt potentiale. . Folkekirken kan nemlig tilbyde disse børn noget helt unikt; Et religiøst sprog og ritualer, som kan hjælpe dem med at sætte ord og handling på tanker og følelser og et gratis tilbud med plads og rum til at lade sorgen fylde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Konfirmander med særlig intelligens – og hvad gør vi med dem?

Da jeg kommer ind på klassegangen, møder jeg en af mine konfirmander, som sidder uden for et andet klasseværelses dør, end der hvor vi skal være. Efter lidt ’efterforskning’ finder jeg ud af at ’Felix’ (den lykkelige, kalder jeg ham) er fuldstændig forelsket i en af pigerne, som nu sidder låst inde bag en dør, og min konfirmand sidder bare udenfor og venter på, at den elskede skal komme til syne.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Snapper og Topper på opdagelse i kristendommen

”Børn i kirken” har i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) fået lavet 4 film til skoler og kirker med henblik på at formidle kristendom. Det er den religionspædagogiske konsulent i Københavns Stift, præst Annette Molin Brautsch, der er præst i de 4 nye film, hvor store teologiske begreber bliver vendt og drejet med tøjdyrene i børnehøjde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Børneavisen?

Børneavisen har eksisteret i tre år og er en del af JP/Politikens hus og dermed stærkt forankret i den etablerede danske medieverden. Børneavisen udkommer hver tirsdag med en papiravis, der primært henvender sig til målgruppen 9-12 år. Ja, du læste rigtigt. Avisen er lavet af papir. Vi bliver af og til spurgt, om det giver mening at lave avis på papir til børn, der er digitalt indfødte. Det synes vi absolut. Papir giver mulighed for fordybelse, og læsningen forstyrres ikke af pop-up-reklamer, beskeder og algoritme-styrede budskaber.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Syng med!

Hvordan lærer man konfirmander salmer, og hvad indebærer det egentlig? Er det et mål, at de kan synge med på melodien, forstå tekstens indhold og reflektere over salmens budskab? I givet fald kan det være en fordel at dele processen op i mindre dele for at gøre konfirmanderne bevidste om salmens musikalske, poetiske og teologiske udtryk

En konkret ide › Indlæg

Samarbejde med Steinerskolen

En 11 årig dreng står midt på gulvet i Kastrup kirke. Han er et Gudsbenådet talent, og spiller hele kirken op med Khatchaturians violinkoncert 1. Sats.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Tro, tanker og trivsel

mindU er et tilbud fra ”Det Sociale Netværk” til præster og konfirmander, der ønsker at sætte fokus på mental sundhed og psykisk sårbarhed blandt unge. I mindU besøger vi flere hundrede konfirmander hvert år og kan her konstatere, at der er behov for at tale om mental sundhed generelt.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Bibliotekets børneafdeling?

I børneafdelingen på Biblioteket Frederiksberg arbejdes der med kultur- og litteraturformidling for børn, inspireret af mange forskellige tilgange og greb. Fælles for alle formidlingstiltag er udgangspunktet i børnelitteraturen samt måden hvorpå biblioteket møder børn og familier.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Kan børn spille orgel?

I næsten alle kirker er der et orgel. Nogle voksne elsker det, og nogle kan ikke fordrage det. De allerfleste børn og unge synes, det er spændende! Det her kæmpestore, mystiske instrument, som kan producere så meget lyd, der kan mærkes i hele kroppen.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Er Paulus for børn?

I mødet med børnene i kirken har vi ofte fokus på fortællingerne fra Det Gamle Testamente eller evangelierne. Men måske kan forkyndelsen for børn også tage afsæt i Paulus’ breve.* Og måske er det endnu mere oplagt at skele til Paulus netop nu, hvor covid-19 øger afstanden mellem mennesker; og mellem kirken og børnene.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Køn i det kirkelige arbejde med børn

I denne uge blog fortæller sognepræst Mia Rahr Jacobsen om arbejdet med køn i kirken. Vi skal som kirke huske at bruge de bibelhistorier, der har kvindelige aktører, fordi det giver repræsentation og i sidste ende handler om, hvilket Gudsbillede vi forkynder. Blogindlægget kan dermed ses som et bidrag i den nuværende kønsdebat.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Folkekirken som fødselshjælper

Det er et mirakel når et nyt liv bliver til i mavens mørke og vokser sig stærkt for så at komme ud i verdens lys. Det kræver styrke og udholdenhed at gå igennem en graviditet og føde et barn, og så kræver enhver fødsel også, at en mor og en far bliver født i samme åndedrag. Den kendsgerning er blevet slået fast for mig igennem de sidste 6 år, hvor jeg har afholdt gravidsamtaler i Frederiksholm kirke i Københavns Sydhavn.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af det ny Københavns Museum

Københavns Museum beviste gennem næsten fem år, at man kan være et aktivt formidlende museum og nå nye målgrupper, selvom man ikke har noget museum at være museum i. Skoletjenesten på Københavns Museum er i dag blandt de bedste, hvad angår læring og formidling for børn. Læs blogindlægget og lær af museets formidlingsstrategi.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Glyptoteket? – Kan det leges?

Børn i kirken har talt med Stefan Bang, der er formidlings- og undervisningsmedarbejder på Glyptoteket, om den proces omkring formidling, de er i gang med, og som kirkerne kan lære meget af.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Nationalmuseet: Storytelling og medinddragelse

Sognepræst Signe Danielsen har besøgt Nationalmuseet og set på, hvad vi i kirken kan lære af deres tilgang til børn.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

DR-Ramasjang: Det kan folkekirken lære af børnenes kanal

Sognepræst Signe Danielsen har talt med redaktør for DR B&U, Lene Mailund Mikkelsen, om deres tilgang til at lave Børneprogrammene på Ramasjang. For måske kan vi som folkekirke lære noget af DR.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Ideen bag teologisk eftertanke

Engletvillingerne og julestjernen – En julehistorie!

Nye samtalekort kan styrke forældreskabet

Ny bog : Slap af i kirken

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk