Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Blog
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

I mødet med børnene i kirken har vi ofte fokus på fortællingerne fra Det Gamle Testamente eller evangelierne.
Men måske kan forkyndelsen for børn også tage afsæt i Paulus’ breve.*
Og måske er det endnu mere oplagt at skele til Paulus netop nu, hvor covid-19 øger afstanden mellem mennesker; og mellem kirken og børnene.

Hvorfor er Paulus’ breve velegnede til børn?
Paulus er i sin form dialogisk. Han udtrykker sig i breve, som er skrevet til en konkret modtager. Paulus tænker, mens han skriver, han undrer sig, stiller spørgsmål og forsøger at få menighederne i den anden ende til at tænke med.
På samme måde kan vi gøre børnenes møde med kirken dialogisk.
Det er selvfølgelig fantastisk, at børnene kan komme i kirke og få genfortalt Bibelens historier, men børn vil gerne inddrages. De vil gerne tale med. Og de har i høj grad evnen til at stille spørgsmål og undre sig over tingene; endda ofte de samme ting, som Paulus undrede sig over.

Hvad sker der med vores døde?
Hvad vil det sige at være kristen? 
Hvad er kærlighed?
Hvad er tålmodighed?


Ved at tage udgangspunkt i Paulus, kan vi skabe mulighed for tænke og undre os sammen, og samtidigt får børnene en oplevelse af kirken som et sted, hvor man ikke kun kommer hen og får svaret på livets store spørgsmål, men hvor der er plads til at stille spørgsmålene, tale om dem sammen og blive hørt.

Hvad har Paulus med covid-19 at gøre.
Selvfølgelig ikke noget som helst.
Men de vilkår, som Paulus byggede kirke under, minder måske alligevel om dem, vi arbejder under lige nu. Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Thessalonika 2,17:

”Kære venner, vi har været tvunget væk fra jer et stykke tid, men kun fysisk. I tankerne har vi hele tiden været hos jer. Vi længes efter jer, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for snart at se jer.”
(Bibelen 2020)

”Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet.** Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt.”
(DO92)

Det kunne jo næsten være et Facebook-opslag fra en kirke her og nu.
Paulus var adskilt fra sine menigheder og kæmpede for at fastholde relationen til dem og fællesskabet mellem dem på trods af afstand.
Han vil, at menighederne skal huske, at de hører sammen i et kærlighedsfællesskab.
Den længsel, som de fleste af os mærker lige nu, er altså ikke fremmed for Paulus, men en central del af hans breve; længslen efter menigheden, efter menighedens fællesskab og længslen efter fællesskabet med Kristus. Fortællingen om Paulus er oplagt at spejle den nuværende situation i.

Kærlighedshjernen

Hvordan kan Paulus inddrages i mødet med børnene?

Børnegudstjenester med forundringsfokus:
Man kan bygge sin børnegudstjeneste op omkring et spørgsmål i stedet for en fortælling og lade dialogen stå i centrum.
Lad kirken flyde med breve, konvolutter og frimærker i alle størrelser (breve er faktisk et eksotisk fortidslevn for mange af nutidens børn). 
Fortæl om Paulus, der i sine breve forsøgte at stille sig selv spørgsmål om Gud og besvare dem.Han føler en længsel efter at forstå, forklare, og mange af de spørgsmål han stiller, forsøger vi stadigvæk at få greb om:
Til alle helgen kan vi spørge os selv:

”Hvad sker der med vores døde?”
Til fastelavn kan vi tale om ”Hvordan bliver man klædt ud som kristen?”
Til påske kan vi undre os over, ”Hvad betyder det, at Jesus opstod fra de døde?”
Til pinse kan vi spekulere over, ”Hvad er ånd?”
Og til hver en tid kan vi hjælpe hinanden med at få styr på ”Hvad er kærlighed? Hvad er håb? Hvad er tro? Og hvordan skal vi bedst leve sammen i verden?”

Giv børnene lov til at svare.
Måske kan vi endda have godt af at få børnene til at sætte ord på tingene, fordi de stadigvæk tør gætte, bruge fantasien og skifte mening undervejs.
Og måske får spørgsmålene også børnenes voksne til at tænke med og fortsætte samtalen derhjemme.

Send breve
Jeg har det seneste år benyttet mig af Paulus i konfirmationsforberedelsen.
Jeg har skrevet breve og pakket breve, som konfirmanderne har afhentet i kirken, og jeg har fået dem til at sende breve til mig og til én, der har haft brug for en hilsen.

Undervejs har jeg selvfølgelig fortalt dem om Paulus og afmystificeret den remse, de kender fra højmessen, men næppe har forstået: ”Epistlen skriver apostlen Paulus til…”.
Tænk engang, at en stor del af Bibelen er breve.

Man kan selvfølgelig gøre det samme med minikonfirmander eller mindre børn, som sikkert vil elske at få lov at hente post i kirken eller modtage den i egen postkasse. Det er ifølge IT kontoret tilladt at sende breve til folkekirkens medlemmer, dvs. alle døbte i sognet. Man kan lave udtræk i Person og sende direkte til de døbte børn fx i alderen 3-10 år.
Send dem en hilsen. Send dem et spørgsmål. Send dem historien om Paulus. Og måske får de endda lyst til at skrive/tegne et svar.

Lav en postkasse til spørgsmål
Flere kirker har både før og under covid-19 lavet postkasser, som børnene kan lægge deres spørgsmål i. Svarene kan enten formidles virtuelt med Facebook videoer, slås op i udhængsskabe eller sendes direkte til den, der spurgte.

Pennevenner
Man kan etablere pennevenneordninger med børn i andre sogne. 

Filosofi for børn
Kristkirken på Vesterbro laver tankeværksted for børn.
Og det er oplagt at tilbyde forløb for børn i alle aldre, hvor omdrejningspunktet er at få kærlighedshjernerne aktiveret og tænke sammen; og det behøver jo ikke udelukke at kroppen og kreativiteten tages i brug samtidigt.
Paulus ville være et fantastisk afsæt for sådan et forløb.

* Se evt. meget mere om Paulus i videoerne fra netværksdagen ”Paulus og børnene” fra d. 22.10-20

Se dem her:

Ind i en kærlighedshjerne v. Lisbet Kjær Müller

Børnene er det vigtigste v. Steen Hildebrandt

Paulus’ filosofiske foståelse af identitet og kærlighed v. Troels Engberg-Pedersen

** Læg mærke til, at Bibelen 2020 tager højde for, at når Paulus skriver ”hjerte” har det noget med tanker at gøre.

Forfatter
Signe Danielsen

Sognepræst i Sankt Markus kirke, Frederiksberg


+45 31512967

sid@km.dk

Hvad kan vi lære af...?

Indlæg

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Ideen bag teologisk eftertanke

Teologisk eftertanke bygger på den erfaring med meditation, som jeg har fået ved selv at have deltaget i de 10 meditationer, som er beskrevet i Annette Molin Brautschs bog: Slap af i Kirken. For der opstår en følelse af relation,

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Sorgen, børnene og Folkekirken

Ca. 1/5 af de mange tusinde sorgramte børn, der er i Danmark, har få eller ingen at tale med om deres sorg, og da undersøgelser viser, at børn, der taler med nogle om deres sorg, trives bedre end børn, der ikke gør, har Folkekirken her et uudtømt potentiale. . Folkekirken kan nemlig tilbyde disse børn noget helt unikt; Et religiøst sprog og ritualer, som kan hjælpe dem med at sætte ord og handling på tanker og følelser og et gratis tilbud med plads og rum til at lade sorgen fylde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Konfirmander med særlig intelligens – og hvad gør vi med dem?

Da jeg kommer ind på klassegangen, møder jeg en af mine konfirmander, som sidder uden for et andet klasseværelses dør, end der hvor vi skal være. Efter lidt ’efterforskning’ finder jeg ud af at ’Felix’ (den lykkelige, kalder jeg ham) er fuldstændig forelsket i en af pigerne, som nu sidder låst inde bag en dør, og min konfirmand sidder bare udenfor og venter på, at den elskede skal komme til syne.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Snapper og Topper på opdagelse i kristendommen

”Børn i kirken” har i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) fået lavet 4 film til skoler og kirker med henblik på at formidle kristendom. Det er den religionspædagogiske konsulent i Københavns Stift, præst Annette Molin Brautsch, der er præst i de 4 nye film, hvor store teologiske begreber bliver vendt og drejet med tøjdyrene i børnehøjde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Børneavisen?

Børneavisen har eksisteret i tre år og er en del af JP/Politikens hus og dermed stærkt forankret i den etablerede danske medieverden. Børneavisen udkommer hver tirsdag med en papiravis, der primært henvender sig til målgruppen 9-12 år. Ja, du læste rigtigt. Avisen er lavet af papir. Vi bliver af og til spurgt, om det giver mening at lave avis på papir til børn, der er digitalt indfødte. Det synes vi absolut. Papir giver mulighed for fordybelse, og læsningen forstyrres ikke af pop-up-reklamer, beskeder og algoritme-styrede budskaber.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Syng med!

Hvordan lærer man konfirmander salmer, og hvad indebærer det egentlig? Er det et mål, at de kan synge med på melodien, forstå tekstens indhold og reflektere over salmens budskab? I givet fald kan det være en fordel at dele processen op i mindre dele for at gøre konfirmanderne bevidste om salmens musikalske, poetiske og teologiske udtryk

En konkret ide › Indlæg

Samarbejde med Steinerskolen

En 11 årig dreng står midt på gulvet i Kastrup kirke. Han er et Gudsbenådet talent, og spiller hele kirken op med Khatchaturians violinkoncert 1. Sats.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Tro, tanker og trivsel

mindU er et tilbud fra ”Det Sociale Netværk” til præster og konfirmander, der ønsker at sætte fokus på mental sundhed og psykisk sårbarhed blandt unge. I mindU besøger vi flere hundrede konfirmander hvert år og kan her konstatere, at der er behov for at tale om mental sundhed generelt.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Bibliotekets børneafdeling?

I børneafdelingen på Biblioteket Frederiksberg arbejdes der med kultur- og litteraturformidling for børn, inspireret af mange forskellige tilgange og greb. Fælles for alle formidlingstiltag er udgangspunktet i børnelitteraturen samt måden hvorpå biblioteket møder børn og familier.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Kan børn spille orgel?

I næsten alle kirker er der et orgel. Nogle voksne elsker det, og nogle kan ikke fordrage det. De allerfleste børn og unge synes, det er spændende! Det her kæmpestore, mystiske instrument, som kan producere så meget lyd, der kan mærkes i hele kroppen.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Køn i det kirkelige arbejde med børn

I denne uge blog fortæller sognepræst Mia Rahr Jacobsen om arbejdet med køn i kirken. Vi skal som kirke huske at bruge de bibelhistorier, der har kvindelige aktører, fordi det giver repræsentation og i sidste ende handler om, hvilket Gudsbillede vi forkynder. Blogindlægget kan dermed ses som et bidrag i den nuværende kønsdebat.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Folkekirken som fødselshjælper

Det er et mirakel når et nyt liv bliver til i mavens mørke og vokser sig stærkt for så at komme ud i verdens lys. Det kræver styrke og udholdenhed at gå igennem en graviditet og føde et barn, og så kræver enhver fødsel også, at en mor og en far bliver født i samme åndedrag. Den kendsgerning er blevet slået fast for mig igennem de sidste 6 år, hvor jeg har afholdt gravidsamtaler i Frederiksholm kirke i Københavns Sydhavn.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af det ny Københavns Museum

Københavns Museum beviste gennem næsten fem år, at man kan være et aktivt formidlende museum og nå nye målgrupper, selvom man ikke har noget museum at være museum i. Skoletjenesten på Københavns Museum er i dag blandt de bedste, hvad angår læring og formidling for børn. Læs blogindlægget og lær af museets formidlingsstrategi.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Glyptoteket? – Kan det leges?

Børn i kirken har talt med Stefan Bang, der er formidlings- og undervisningsmedarbejder på Glyptoteket, om den proces omkring formidling, de er i gang med, og som kirkerne kan lære meget af.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Nationalmuseet: Storytelling og medinddragelse

Sognepræst Signe Danielsen har besøgt Nationalmuseet og set på, hvad vi i kirken kan lære af deres tilgang til børn.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

DR Ramasjang – det kan folkekirken lære af børnens kanal II

Sognepræst Signe Danielsen har snakket med redaktør på børnekanalen Ramasjang Lene Mailund Mikkelsen og fortæller i denne blog om det vi som folkekirke kan lære af Ramasjang.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

DR-Ramasjang: Det kan folkekirken lære af børnenes kanal

Sognepræst Signe Danielsen har talt med redaktør for DR B&U, Lene Mailund Mikkelsen, om deres tilgang til at lave Børneprogrammene på Ramasjang. For måske kan vi som folkekirke lære noget af DR.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Ideen bag teologisk eftertanke

Engletvillingerne og julestjernen – En julehistorie!

Nye samtalekort kan styrke forældreskabet

Ny bog : Slap af i kirken

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk