Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Blog
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Blog / Hvad kan vi lære af...? / Nationalmuseet: Storytelling og medinddragelse

Hvad kan vi lære af...?

Nationalmuseet: Storytelling og medinddragelse

Nationalmuseet i København har de seneste år lavet en stor børnesatsning. Formålet er at nå ud over skoleprogrammet og få børnene til at komme på museet sammen med deres voksne og ikke kun som del af undervisning, hvor nationalmuseet ellers er flittigt brugt.
Jeg har talt med Inga Paulsen Albertsen, leder af “Oplevelse og Læring”, og Andreas Tolstrup, oplevelses og læringsdesigner, om deres tilgang til børnesatsningen og de erfaringer, der er kommet ud af det indtil videre.

Læs mere om Nationalmuseet for børn

Forstyr fordommene
På Nationalmuseet har man helt bevidst valgt at lave arrangementer for børnefamilierne, der bryder med de fordomme folk har om Nationalmuseet og museer generelt.
Det gælder både arrangementernes indhold men også måden, de kommunikeres på. I den eksterne kommunikation til børnefamilierne lægges der vægt på, at formidlingen har en skævhed, som kan vække nysgerrighed.
Det har ført til udviklingen af kedsomhedsknappen, som er placeret rundt omkring på museet. Når man trykker på en kedsomhedsknap, sker der noget. Måske kommer et menneske ind og fortæller om den ting, man står ved, eller tingene i montren/på væggen vækkes til live med lys og lyd.
Kedsomhedsknappen fik blandet modtagelse i museumsverdenen, idet den giver medhold i fordommen om at museer i udgangspunktet er kedelige, i stedet for at tale imod fordommen.
Museumsgæsterne har til gengæld været meget begejstrede for kedsomhedsknapperne, og de har haft den intenderede effekt.

Storytelling og medinddragelse
Andre tiltag på Nationalmuseet har været: fortællinger fra graven og børnemorgener, og selvom arrangementerne retter sig til forskellige aldersgrupper, er der flere ligheder i den tilgang, der ligger til grund for arrangementerne:

  • Storytelling
    Med storytelling sættes genstandene i montren ind i en kontekst. Det giver mulighed for at bygge et univers op omkring en genstand og give børnene plads til at lege med i det univers.
    Nationalmuseet har aktivt skabt fiktion på baggrund af forskningen.
    Jim Lyngvilds udstilling om vikingerne er udtryk for samme tilgang; en udstilling, hvor der ikke kun er plads til forskningsresultater, men også til den fantasi, som forskningen kan sætte i gang og som også er selve forskningens grundlæggende drivkraft.
    Med storytelling tager man udgangspunkt i menneskene bag de ting, der udstilles.
  • Medinddragelse
    Børnene inddrages aktivt i arrangementerne, så de ikke kun skal kigge på tingene, men involveres. Et godt eksempel herpå er lortemorgener, hvor børnene igennem de naturvidenskabelige metoder Nationalmuseets forskere benytter sig af, skal opklare, hvem der har er ”ophavsmand” til en lort.
    Børnene har brug for viden for at opklare mysteriet, og derfor bliver de interesseret i historiske, nørdede detaljer, som ellers ville virke ligegyldige.
    Alle børnenes sanser aktiveres bevidst, og der opstår en synergieffekt mellem oplevelse og læring. 
    Inga Paulsen Albertsen og Andreas Tolstrup fortalte dog også, at medinddragelsen i selve udviklingen af arrangementerne indtil videre er et punkt, der kan arbejdes mere på.

Har det virket?
Der er ingen tvivl om, at børnearrangementerne på Nationalmuseet har været populære og fået flere børnefamilier til at besøge museet.
Der er dog stadig et stykke vej til at kunne sige, at Nationalmuseet har appel hos alle danskere.
Derudover er museets fysiske rammer en svaghed ift. børnefamilierne, idet:

  • Menuen i museets cafe ikke er prisvenlig eller børnevenlig.
  • Bygningen ikke er i sig selv ikke magisk (som for eksempel et slot eller en kirke).
  • Udstillingerne er ikke integrerede med oplevelserne

Hvad kan folkekirken lære af Nationalmuseet?
Mange kirker arbejder allerede med samme tilgang til børnefamilierne som Nationalmuseet, for eksempel når det handler om medinddragelse.
Det er dog interessant, at museet, som står overfor samme grundfordom som kirkerne – at vi er kedelige – har valgt bevidst at italesætte den fordom.
Vi kan helt sikkert lære noget af Nationalmuseets skæve måde at formidle på, så længe vi er bevidste om, at det også vil møde kritik.
Problemet er, at mange på samme tid ønsker fornyelse og uforanderlighed fra kirkens side, og her er vi ind imellem nødt til at vælge, hvad vi vil.

Storytelling i kirken

Måske kan vi også lære noget, når det gælder storytelling, som ikke kun kan bruges ift. forkyndelsen af bibelske tekster, men også være en måde at vække kirkerummet, altertavlerne og døbefonten til live på; særligt hvis vi som Nationalmuseet tør blande fantasien ind i forkyndelsen.
I virkeligheden er de nye bogudgivelser et udtryk for netop det greb, idet den kanoniserede bibelfortælling får tilføjet et børn, som fortællingens fokus flyttes til.

Slutteligt kan vi glæde os over, at vi, i modsætning til Nationalmuseet København, arbejder i bygninger, der har stærke narrativer og er et besøg værd i sig selv.
Det skal vi måske blive bedre til at udnytte eller i hvert fald glæde os over, at vi har gode forudsætninger i vores arbejde med børnefamilierne.

Forfatter
Signe Danielsen

Sognepræst i Sankt Markus kirke, Frederiksberg


+45 31512967

sid@km.dk

Illustrator
Josephine Kyhn

Illustrator


josephine@josephinekyhn.dk

Del
Hvad kan vi lære af...?

Indlæg

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Ideen bag teologisk eftertanke

Teologisk eftertanke bygger på den erfaring med meditation, som jeg har fået ved selv at have deltaget i de 10 meditationer, som er beskrevet i Annette Molin Brautschs bog: Slap af i Kirken. For der opstår en følelse af relation,

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Sorgen, børnene og Folkekirken

Ca. 1/5 af de mange tusinde sorgramte børn, der er i Danmark, har få eller ingen at tale med om deres sorg, og da undersøgelser viser, at børn, der taler med nogle om deres sorg, trives bedre end børn, der ikke gør, har Folkekirken her et uudtømt potentiale. . Folkekirken kan nemlig tilbyde disse børn noget helt unikt; Et religiøst sprog og ritualer, som kan hjælpe dem med at sætte ord og handling på tanker og følelser og et gratis tilbud med plads og rum til at lade sorgen fylde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Konfirmander med særlig intelligens – og hvad gør vi med dem?

Da jeg kommer ind på klassegangen, møder jeg en af mine konfirmander, som sidder uden for et andet klasseværelses dør, end der hvor vi skal være. Efter lidt ’efterforskning’ finder jeg ud af at ’Felix’ (den lykkelige, kalder jeg ham) er fuldstændig forelsket i en af pigerne, som nu sidder låst inde bag en dør, og min konfirmand sidder bare udenfor og venter på, at den elskede skal komme til syne.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Snapper og Topper på opdagelse i kristendommen

”Børn i kirken” har i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) fået lavet 4 film til skoler og kirker med henblik på at formidle kristendom. Det er den religionspædagogiske konsulent i Københavns Stift, præst Annette Molin Brautsch, der er præst i de 4 nye film, hvor store teologiske begreber bliver vendt og drejet med tøjdyrene i børnehøjde.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Børneavisen?

Børneavisen har eksisteret i tre år og er en del af JP/Politikens hus og dermed stærkt forankret i den etablerede danske medieverden. Børneavisen udkommer hver tirsdag med en papiravis, der primært henvender sig til målgruppen 9-12 år. Ja, du læste rigtigt. Avisen er lavet af papir. Vi bliver af og til spurgt, om det giver mening at lave avis på papir til børn, der er digitalt indfødte. Det synes vi absolut. Papir giver mulighed for fordybelse, og læsningen forstyrres ikke af pop-up-reklamer, beskeder og algoritme-styrede budskaber.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Syng med!

Hvordan lærer man konfirmander salmer, og hvad indebærer det egentlig? Er det et mål, at de kan synge med på melodien, forstå tekstens indhold og reflektere over salmens budskab? I givet fald kan det være en fordel at dele processen op i mindre dele for at gøre konfirmanderne bevidste om salmens musikalske, poetiske og teologiske udtryk

En konkret ide › Indlæg

Samarbejde med Steinerskolen

En 11 årig dreng står midt på gulvet i Kastrup kirke. Han er et Gudsbenådet talent, og spiller hele kirken op med Khatchaturians violinkoncert 1. Sats.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Tro, tanker og trivsel

mindU er et tilbud fra ”Det Sociale Netværk” til præster og konfirmander, der ønsker at sætte fokus på mental sundhed og psykisk sårbarhed blandt unge. I mindU besøger vi flere hundrede konfirmander hvert år og kan her konstatere, at der er behov for at tale om mental sundhed generelt.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Bibliotekets børneafdeling?

I børneafdelingen på Biblioteket Frederiksberg arbejdes der med kultur- og litteraturformidling for børn, inspireret af mange forskellige tilgange og greb. Fælles for alle formidlingstiltag er udgangspunktet i børnelitteraturen samt måden hvorpå biblioteket møder børn og familier.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Kan børn spille orgel?

I næsten alle kirker er der et orgel. Nogle voksne elsker det, og nogle kan ikke fordrage det. De allerfleste børn og unge synes, det er spændende! Det her kæmpestore, mystiske instrument, som kan producere så meget lyd, der kan mærkes i hele kroppen.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Er Paulus for børn?

I mødet med børnene i kirken har vi ofte fokus på fortællingerne fra Det Gamle Testamente eller evangelierne. Men måske kan forkyndelsen for børn også tage afsæt i Paulus’ breve.* Og måske er det endnu mere oplagt at skele til Paulus netop nu, hvor covid-19 øger afstanden mellem mennesker; og mellem kirken og børnene.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Køn i det kirkelige arbejde med børn

I denne uge blog fortæller sognepræst Mia Rahr Jacobsen om arbejdet med køn i kirken. Vi skal som kirke huske at bruge de bibelhistorier, der har kvindelige aktører, fordi det giver repræsentation og i sidste ende handler om, hvilket Gudsbillede vi forkynder. Blogindlægget kan dermed ses som et bidrag i den nuværende kønsdebat.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Folkekirken som fødselshjælper

Det er et mirakel når et nyt liv bliver til i mavens mørke og vokser sig stærkt for så at komme ud i verdens lys. Det kræver styrke og udholdenhed at gå igennem en graviditet og føde et barn, og så kræver enhver fødsel også, at en mor og en far bliver født i samme åndedrag. Den kendsgerning er blevet slået fast for mig igennem de sidste 6 år, hvor jeg har afholdt gravidsamtaler i Frederiksholm kirke i Københavns Sydhavn.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af det ny Københavns Museum

Københavns Museum beviste gennem næsten fem år, at man kan være et aktivt formidlende museum og nå nye målgrupper, selvom man ikke har noget museum at være museum i. Skoletjenesten på Københavns Museum er i dag blandt de bedste, hvad angår læring og formidling for børn. Læs blogindlægget og lær af museets formidlingsstrategi.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

Hvad kan vi lære af Glyptoteket? – Kan det leges?

Børn i kirken har talt med Stefan Bang, der er formidlings- og undervisningsmedarbejder på Glyptoteket, om den proces omkring formidling, de er i gang med, og som kirkerne kan lære meget af.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

DR Ramasjang – det kan folkekirken lære af børnens kanal II

Sognepræst Signe Danielsen har snakket med redaktør på børnekanalen Ramasjang Lene Mailund Mikkelsen og fortæller i denne blog om det vi som folkekirke kan lære af Ramasjang.

Hvad kan vi lære af...? › Indlæg

DR-Ramasjang: Det kan folkekirken lære af børnenes kanal

Sognepræst Signe Danielsen har talt med redaktør for DR B&U, Lene Mailund Mikkelsen, om deres tilgang til at lave Børneprogrammene på Ramasjang. For måske kan vi som folkekirke lære noget af DR.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Ideen bag teologisk eftertanke

Engletvillingerne og julestjernen – En julehistorie!

Nye samtalekort kan styrke forældreskabet

Ny bog : Slap af i kirken

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk