Samarbejdet mellem kirken og den lokale folkeskole

Hvert år i december inden børnene går på juleferie inviterer vi i Godthaabskirken den lokale folkeskole over i kirken, hvor der afholdes tre julegudstjenester for skolens afdelinger: indskolingen, mellemtrinet og udskolingen.

Sådan har vi gjort i mange år.

Det fungerede ikke

Men med årene opstod der en kedelig tendens: elever og lærere mødte uengagerede op til arrangementet, der bl.a. indeholdt de obligatoriske julesalmer samt præstens oplæsning af juleevangeliet.

Elever og lærere gik mere eller mindre uberørte tilbage til skolen igen, og kirkens personale oplevede en stigende frustration over skolens manglende engagement. Det resulterede i, at to af kirkens præster og jeg tog kontakt til skolens ledelse for at tage temperaturen på skolens holdning:

Ønskede skolen overhovedet at fortsætte denne tradition?

Skolen var positiv

Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme. En forholdsvis ny skoleleder var mere end positivt indstillet overfor kirken og ikke bange for at gå foran som leder og skabe nye traditioner på skolen. Det blev hurtigt besluttet, at eleverne skulle inddrages og medvirke i juleafslutningerne ved forskellige optrin:

0. klasserne skulle lave krybbespil.

2. og 3. klassetrin skulle optræde med en julesang.

5. klassetrin skulle optræde som børnegospelkor.

En elev – og ikke præsten, skulle læse juleevangeliet op.

Et par tovholdere fra både skolen og kirken blev udvalgt, og dernæst var det blot at trække i arbejdstøjet!

Hvad har det krævet?

Mandetimer. Kroner. Og fleksibilitet.

Det har været en stor koordineringsopgave, da både kirkens personale og mange af skolens lærere har været involveret, og vi har øvet med eleverne både på skolen og i kirkerummet.

Det har krævet en del omlægning af elevernes skemaer, så vi bl.a. kunne lave øvegange med hele årgange.

Tovholderne har skullet arbejde hårdt for at ”bane vejen” for dette nye tiltag.

Og så har to ret forskellige arbejdskulturer skullet mødes og samarbejde.

Hvad har vi opnået?

Det primære er selvfølgelig, at vi d. 20. december fik afholdt tre flotte og vellykkede juleafslutninger med mange forskellige elevoptrin. Det blev tydeligt, hvor meget disse optrin indvirkede positivt på både lærernes og elevernes indstilling. Der blev hujet og klappet, og en rørt skoleleder krammede mig op til flere gange og udbrød begejstret: ”Vi gjorde det!”. Den gode vibe spredte sig til fællessalmerne, for eleverne sang med som aldrig før!

Derudover er jeg blevet et kendt ansigt på skolen, både blandt børn og lærere. Dette er en gave i forhold til fremtidigt samarbejde!

Jeg oplever også, at flere af lærerne har fået nedbrudt deres fordomme om kirken og os, der arbejder i kirken. De har lært os bedre at kende og erfaret, at vi ikke er så mærkelige endda.

Og så har hundredvis af børn og voksne haft en rigtig positiv og rørende oplevelse i kirkerummet.

Gode råd:

Kontakt skolens ledelse og få drøftet interessen for samarbejde. Skolereformen åbner muligheden for, at kirken betragtes som en samarbejdspartner.

Tag udgangspunkt i de ressourcer kirken og skolen har (fx musik, sang, drama) og lad dette afgøre projekterne.

Skolens ledelse baner vejen, men det er forholdet til lærerne, der er afgørende, da de har elevkontakten.