Ind i en kærlighedshjerne

Når både Folketinget og sundhedsmyndighederne er lykkedes med at få os til at vise samfundssind, er det, fordi de taler til noget i os, som vi har fået med i vores opdragelse.

Samfundssind har rødder tilbage i arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, Grundloven og endnu længere tilbage i den kristne tradition. Vi kalder det næstekærlighed.

Hjerneforskeren Ann E. Knudsen talte ved netværksmødet i Sundkirken (efterår2019) om, at man kan måle kærlighed i hjernebarken på børn.

Hendes eksempel var, at børns hjerneaktivitet, når de leger eller ser fjernsyn, ikke er noget særligt, men når barnet får øjenkontakt med et andet menneske, som det har en nær relation til, så stiger hjerneaktiviteten helt vildt. Det kaldes ”eye contact effect”. Relationen til andre mennesker er simpelthen det, der kickstarter hjernen. Hun sagde også, at ”relationer er en forudsætning for al den udvikling, barnets hjerne skal igennem.”  

Samfundssindet tænder lys i os

”Gud tænder lys i vores hjerter”, skriver Paulus og fortsætter: ”Da Gud skabte verden, sagde han, at lyset skulle skinne i mørket, men nu tænder han lys i vores hjerter, så vi kan se stråleglansen fra Kristus’ ansigt og forstå, at den kommer fra Gud.” (2 Kor 4,6 i Bibelen 2020)

Paulus kalder det en ny skabelse, denne gang et lys der tændes i hjertet, og som gør, at vi kan forstå, at Kristus kommer fra Gud. Lyset kædes sammen med forståelse. Derfor er der ikke tvivl om, at det foregår i hjernen. Paulus vidste ikke noget om hjernen, men havde han vidst det, ville han have skrevet hjerne i stedet for hjerte. For hjertet var dengang netop det sted, hvor viljen sad. I dag ved vi, at det er hjernen, der har med viden og vilje at gøre, og derfor er hjertet i dag knyttet til følelserne, hvis det altså ikke er maven med dens fornemmelser.  Jeg forestiller mig, at det i den kommende tid gælder om at få kærlighed og samfundssind op i hjernen, så vi kan tale om det.

Paulus oplevede altså et lys i hjertet, i dag ved vi, at det skal op i hjernen. Det er noget, der sker i Paulus. Gud kick-startede sin søn i ham. Siden kickstartede Paulus Jesus i alle, der ville være i Kristusfællesskabet som et kærlighedsfællesskab.

Jesus skal flyttes fra hjertet til hjernen
Alle mennesker har en reptilhjerne, det ved børnene godt. I kirken opbygger vi en kærlighedshjerne.

Samfundssind er ikke kun følelser, som kan forsvinde igen, når det bliver bedre tider. Det er heller ikke bare at tænke på sig selv for ikke at blive smittet. Samfundssind er noget mere, som vi er fælles om.

Samfundssind har med kærlighedshjernen at gøre. Fortællingerne om Jesus er små historier om samfundssind. Vi skal tale med børnene, skabe ”eye contact effect” ved at flytte Jesus fra hjertet til hjernen. For det spørgsmål kommer: Hvorfor er det lige, at vi skal vise samfundssind?

I Paulus’ breve ser vi ind i en kærlighedshjerne. Paulus er som en åben hjerne, hvor troen, håbet og kærligheden flyttes op i hovedet. Og det kan vi kun sammen – på afstand.