Som dansk præst i Hong Kong er min menighed halvt til søs og halvt på land. Som sømandspræst besøger jeg naturligvis danske skibe og er der for søens folk, men her i byen er der også en fastboende dansk menighed. Da jeg kom for lidt over et år siden, ville jeg gerne lave kirkelige aktiviteter for børnefamilier og nu er vores såkaldte legestue blevet en større succes, end jeg turde håbe på, da jeg startede den.
Jeg havde ikke meget erfaring med børnearbejde, men jeg synes børn er sjove. Men hvad skulle vi lave til legestuen? Hvilken form skulle den have? Hvilken rolle skulle forældrene spille? Hvor ofte skulle den være? Hvordan skulle jeg overhovedet få den i gang? Disse og mange andre spørgsmål meldte sig hurtigt.
Jeg begyndte at sende følere ud hos de børnefamilier jeg kom i kontakt med for at høre, om de overhovedet var interesserede. Det var de, og de ville gerne have, at deres børn fik en eller anden form for danskundervisning. De fleste danske børnefamilier i Hong Kong består nemlig af blandingsægteskaber. Typisk er moderen fra en helt anden kultur og med en anden sproglig baggrund end den danske ægtefælle, fordi hun måske er fra Japan, Korea, Kina eller Nigeria. Det kan på mange måder være en svær balance for familien, at forældrene taler hver deres sprog og at børnenes skoleundervisning hovedsagelig foregår på engelsk, samtidig med de desuden lærer mandarin og måske også kantonesisk i skolen. Hvordan skal der så være plads til, at børnene også skal lære dansk i hverdagen, når de i forvejen skal jonglere med 3-4 forskellige sprog? Det kan godt skabe forvirring hos selv de klogeste. Men nu ønskede forældrene altså, at jeg, præsten, også skulle være en slags dansklærer for deres børn, skønt det nu ikke lige var det, jeg havde haft i tankerne med legestuen.
Efter nogle gode samtaler med min religionspædagogiske konsulent Annette Molin fik jeg alligevel strikket noget sammen og pludselig var legestuen i gang. Det der med direkte danskundervisning tager vi nu lidt henad vejen, men vi taler naturligvis dansk til børnene og langsomt begynder de også at svare på dansk. Når vi f.eks. sidder og maler, taler vi om, hvad farverne hedder på dansk og når vi fylder maden i pitabrødet, snakker vi om, hvad grøntsagerne hedder på dansk osv. På den måde leger vi og får samtidigt det danske sprog ind.
Konceptet er blevet, at vi laver dansk kultur-legestue – ikke i selve kirkerummet, men i vores lokaler som vi kalder ”Danish Room”, hvor vi spiser dansk mad og f.eks. klipper julehjerter, bager julesmåkager, maler påskeæg, pynter fastelavnsris og meget mere, som de fleste af børnene aldrig før har prøvet, da de jo er født og opvokset i Hong Kong. Jeg ville også gerne give legestuen et kirkeligt præg, men det skulle ikke være på en måde, så de følte, at det religiøse blev trukket ned over hovedet på dem. Jeg tænkte, at det i første omgang bare var dejligt, at de kom i kirkens lokaler og at jeg fik et godt forhold til familierne.
Men så sker der jo nogle gange det, at børn er meget bedre til tingene end vi voksne. For børnene fra legestuen begyndte faktisk også at komme til børnegudstjenester som Lucia og fastelavn og på et eller andet tidspunkt havde de i hvert fald opdaget, at vi har et klaver nede i kirken. En af drengene, som fast kommer til legestuen, har vist en lille Mozart gemt i sig, og børnene begyndte selv at spørge, om vi ikke kunne gå i kirken og spille på klaveret. Det kunne vi selvfølgelig godt og børnene har det nu som en fast del af legestuen, at vi efter spisning og diverse aktiviteter går ned og spiller på klaveret i kirken.
Men børn er jo børn og de første par gange blev der kravlet på alteret, der fløj skinke rundt mellem kirkebænkene og de råbte og larmede, som var de på legepladsen. Det gik selvfølgelig ikke, men til gengæld gav det mig en god anledning til at forklare dem, at kirken er et særligt rum, hvor man opfører sig anderledes end på legepladsen. Vi lader nu skinken og maden i det hele taget være oppe i Danish Room og så kan man godt komme op og kigge på alteret, men vel at mærke uden at man skal klatre op på det osv.
Børnene og legestuen har på flere niveauer lært mig så meget og hvor er jeg glad for at jeg kastede mig ud i det. Jeg var i tvivl om så mange ting, men nu er det kirkens bedst besøgte aktivitet. Vi har en fast kerne af børnefamilier der kommer og både forældre og børn har fundet venner gennem legestuen. Jeg tænkte, at det var et forsøg værd, men nu er det uden tvivl noget, vi skal fortsætte med fremover. Jeg vil derfor anbefale alle, som er i tvivl om de tør starte noget nyt op, bare at springe ud i det, for nogle gange viser det sig, at det former sig og udvikler sig meget bedre, end man på forhånd kan planlægge. Det er i hvert fald min erfaring fra legestuen i Hong Kong.
Brgds,
Rebecca Holm
Sømandspræst / Port chaplain
Dansk Sømandskirke i Hong Kong / Danish Seamen’s Church Hong Kong
Mariner’s Club
2 Container Port Road
Kwai Chung – Hong Kong SAR
+852 94908562
www.soemandskirken.org
Forfatter
Rebecca Holm
Dansk Sømandskirke i Hong Kong