DR-Ramasjang

Et univers på børnenes præmisser

Danmarks Radio har altid afsat sendetid til børneprogrammer. Hver tid har haft sine børneklassikere som er blevet en uundgåelig del af de forskellige generationers kollektive erindring. Det er programmer som: Ingrid og lillebror, Flid, fedt og snyd, Nana eller Bamses billedbog.

I dag har DR to kanaler til børn – Ramasjang til børn under 6 år og derefter Ultra for børn i aldersgruppen 7-12.

Dette indlæg handler om Ramasjang.

Jeg har talt med redaktør Lene Mailund Mikkelsen om hvordan deres tilgang er til børneprogrammerne, og hvilke erfaringer de har gjort sig, for der er ingen tvivl om at DR altid har været gode til at lave børneprogrammer, og måske kan vi i kirkerne lære noget af dem.

Landet Ramasjang

Siden 2009, da kanalen Ramasjang gik i luften, er det blevet til landet Ramasjang. 

Ramasjang er en fiktiv ø inde i fjernsynet hvor alle kanalens karakterer lever og interagerer. Mennesker, bamser og monstre mellem hinanden. Når kanalen stopper med at sende om aftenen, kan børnene se hvordan karaktererne tager nattøj på, går i seng. Solen går ned over landet Ramasjang, og alle sover.

På den måde er Ramasjang ikke en række usammenhængende TV-programmer, men et univers børnene kan følge med i.

Landet Ramasjang er et fantasifuldt fællesskab som børnene bliver en del af, og hvor der er en samlet fortælling der bygges videre på.

Kirken kunne også være et sted som børnene ikke kun har krav på i afgrænsede tidsrum.
Hvordan kan vi sikre at børnene oplever kontinuitet i kirkens liv når de kommer til børnegudstjeneste, en almindelig barnedåb en søndag eller kigger forbi på vej hjem fra børnehave?

Medejerskab

En af Ramasjangs vigtigste erfaringer er at børnene skal inddrages – i hele processen.

De har fokusgrupper med børn der inddrages i udviklingen af nye programmer, så de kan teste ideer og høre hvad børnene selv synes er sjovt. 

Derudover forsøger Ramasjang også at inddrage børnene i selve programmerne.

For eksempel:

• I Ramasjangmysteriet kommer et barn ind og er med til at løse et mysterium der har fundet sted i landet Ramasjang. Børnene kommer altså ind bag skærmen.
• I Monster Buster får et barn besøg i sit hjem af nogle af karaktererne fra Ramasjang, der hjælper dem med at fange et fantasimonster de er bange for.  Fjernsynets beboere kommer altså ud på den anden side af skærmen.
• De sidste par år har børnene kunnet indsende ”rullinger”, små toiletruller der er lavet til figurer, og som indgår i mini-melodi-grand-prix. I første omgang modtog Ramasjang mere end 10.000 rullinger. Børnene kan her se noget de har lavet få liv inde bag skærmen.

Medejerskabet betyder at Ramasjang går fra at være et fjernt, fiktivt land inde bag skærmen, til at blive noget nært som børnene selv kan være en del af og påvirke. Den fjerde væg brydes ned.  

Her har vi et fantastisk udgangspunkt, fordi vi er nære og findes i virkeligheden. Vi skal turde inddrage børnene. I Hyltebjerg kirke kunne børnene sidste forår plante kartofler, som de så kunne gå forbi og følge i løbet af sommeren.
I Sankt Markus kirke indsamlede vi stjerner til jul som man skrev sit navn på. Stjernerne blev hængt op i hele kirken i løbet af julemåneden.  Vi skal ikke bryde en skærm ned, men have åbnet kirkedøren og have børnene inddraget og med på råd.