Hvad siger forældrene om kirken?

Hvorfor vælger nogle forældre at tage deres børn med til folkekirkens børneaktiviteter og -gudstjenester? Og hvad er deres forhold til kirke og kristendom i relation til deres børn?

Det var nogle af de spørgsmål, vi stillede os selv, da vi planlagde feltarbejdet i kirkerne i København og på Frederiksberg i vinteren 2017.

Overordnet set er forældrene i Hovedstadsområdet meget tilfredse med de aktiviteter, de deltager i, og har planer om at fortsætte med at komme, ligesom 89 % af forældrene i kirkerne mener, at aktiviteter og gudstjenester for børn er af høj kvalitet. Desuden er det typisk højtuddannede kvinder, der kommer til folkekirkens børneaktiviteter.

Aktiviterne som relationsdannende

22 % af de børn, som kommer til folkekirkens børneaktiviteter og gudstjenester i Hovedstaden, er ikke døbte. Det betyder, at babysalmesang, tumlingerytmik, kor eller børnegudstjenester for mange er det første møde med folkekirken, efter at de er blevet forældre, og det peger på, hvor betydningsfuldt dette møde kan være for relationen mellem kirke og børnefamilie.

Den svære tro

Kirken møder en gruppe af forældre, som ikke er afklarede omkring deres tro, og selvom kun 17 % vil betegne sig ikke-troende, så beskriver flere sig som ”delvist troende” eller ”midt imellem troende og ikke-troende”. Samtalerne med forældrene viser desuden, at de har en klar forestilling om, hvad det vil sige at være troende og kristen, som især handler om kirkegang og bøn, og denne forestilling har de svært ved at identificere sig med.

Radikal ændring i deres relation til kirken

Ved at komme i kirken ønsker forældrene at præsentere deres børn for fællesskabet i kirken, som børnene så selv kan vælge til eller fra, når de bliver voksne. Flere forældre ser kirken som et vigtigt fundament for det danske samfund, som børnene skal kende, selvom de fleste ikke er kommet meget i kirken, før de fik børn. Nu kommer nogle af dem til tre ugentlige babysalmesangshold eller til den månedlige børnegudstjeneste i deres sognekirke, og hermed markerer forældreskabet en ændring i deres kirkegang. Det er blandt andet vigtigt for dem at tage deres børn med i kirken, fordi de selv har en følelse af, at hvis de skulle rammes af sorg eller krise, så kan de altid søge hjælp i kirken, og den mulighed ønsker de også at vise deres børn.

Det er vigtigt for forældrene, at børnene lærer om kristendom og hører bibelhistorier, selvom de på ingen måde ønsker at pådutte deres børn en bestemt religiøs overbevisning. Desuden viste spørgeskemaundersøgelsen blandt 411 forældre i kirkerne, at 42 % af forældrene læser bibelhistorier for deres børn, mens 47 % taler med deres børn om tro. Der findes altså en religiøs praksis blandt forældrene, som kirkerne i høj grad kan støtte op omkring.

Præstens deltagelse

Forældrene er særligt begejstrede for de dygtige musikundervisere i kirkerne, og de steder, hvor præsten deltager i de mere musisk orienterede aktiviteter, er forældrene meget positive over for eventuelle liturgiske elementer, ligesom de er glade for at møde præsten i mere uformelle rammer end søndagsgudstjenestens. Ved børnegudstjenesterne oplever forældrene desuden, at præsterne formår at formidle det kristne budskab på et niveau, der passer godt til barnets alder.

Dette var bare et par få udvalgte pointer fra rapporten, med tiden kommer der flere små blogindlæg, men hvis du allerede nu er nysgerrig på mere, så kan du læse hele rapporten her.