Når vi snart skal holde påskegudstjeneste i Flintholm Kirke på Frederiksberg, så bliver det i år med
Børn i kirkens påskefortælling om Laban, Lea og Lagnet.
To konfirmander får til opgave at spille rollerne som hhv. Laban og Lea.
De møder ind en time før gudstjenesten og øver deres roller i gennem, som er uden replikker, men fysiske, men præsten er fortæller (voice over).
De andre roller kan evt. bare tales eller spilles af præsten selv, kirkekulturmedarbjederen eller et par andre konfirmander.
I kirkerummet står et bord med et hvidt lagen henover. De to konfirmander sidder ved siden af
bordet, når børn og voksne ankommer.
De kan se, at der skal ske noget.
Brug evt. powerpoint til at understøtte fortællingen visuelt undervejs, hvis muligt. Alt kan hentes
gratis her: Grafisk materiale – Børn i kirken – (vælg Laban,Lea og lagnet)
Efter klokkeringning og præludium bydes der velkommen og ønskes god/glædelig påske!
Vi synger en påskesang fx 1 vers af ”Påskeblomst” med fagter.
Præsten begynder at fortælle, men konfirmanderne ”gør det der siges”.
En gang for længe længe siden var der en rig mand, som hed Josef Arimatæa, lad os kalde ham
Josef A. Han havde to børn Laban og Lea. De havde alt det legetøj man kunne ønske sig, men det
gad de ikke rigtig lege med. De ville meget hellere lege hule. Så dagen lang hyggede de sig i deres
hyggehule, hvor de brugte et stort hvidt lagen. Inde i hulen var der slik og rosiner og kiks, som de
delte.
Men en dag kom deres far og tog lagenet. -Jeg skal bruge det, sagde han.
-Til hvad? spurgte børnene.
-Til at pakke en mand ind som er død. (det gjorde man i gamle dage).
-Hvem er død? spurgte de.
-Jesus, sagde Josef A, og han skal have en ordentlig begravelse.
-Må vi komme med? Spurgte børnene.
-Nej, det er ikke for børn, sagde han.
Men de listede sig alligevel med. De kom til et sted, hvor der var tre kors på en bakketop. Der lå en
død mand, mon det var ham Jesus, tænkte de. Deres far pakkede ham fint ind i det store lagen og
fik nogle til at hjælpe med at bære det ind i en klippehule et stykke derfra. De væltede en stor sten
hen foran klippehulen, som var en grav (sådan gjorde man nemlig også i gamle dage).
-Øv, nu kan vi ikke få fat på lagenet, sagde Laban og Lea, det er lukket helt inde. Og så gik de
hjem og holdt fredag aften… det blev en lang fredag… Næste dag var det lørdag og der keeedede
de sig helt vildt. De manglede deres lagen…
Vente-jeg keder mig-sang fx 1-2 vers med fagter af ”Her vil ties, her vil bies…”
Søndag morgen vågnede børnene og så på hinanden, de vidste godt, hvad de ville. De ville have
fat i lagenet. Uden nogen opdagede det fandt de vej ud til graven igen. Men noget var helt
anderledes. Stenen var rullet væk og de kunne gå lige ind i gravhulen. Det var liiiidt uhyggeligt,
men de tog hinanden i hånden og pludselig så de lagenet.
Der er det, sagde de i kor. Og så løb de ud og svingede med deres store lagen og sang og
fløjtede. Det var som om solen var endnu mere stærkt og det var pludselig blevet forår.
På vej hjem mødte de to kvinder. Den ene hed Maria Magdalene og den anden hed bare Maria.
-Hvad er det I har der, spurgte kvinderne.
-Det er vores lagen, vi har hentet der over i gravhulen, for den mand, som vores fat begravede i
fredags skulle åbenbart ikke bruge det mere. Han hed Jesus.
-Jesus!? Sagde kvinderne forbavset -har I været inde i hans grav?
-Ja, men han var der altså ikke – det var helt tomt, forklarede børnene.
Kvinderne begyndte at le højt.
-Hvor er det bare skønt, sagde de. Vi har netop mødt ham her i haven, han kom lige gående forbi.
Laban og Lea blev meget overraskede og kunne se, at kvinderne mente, hvad de sagde.
De skyndte sig hjem.
-Jesus er blevet levende igen, råbte Laban og Lea, da de så deres far.
-Hvad siger I? sagde Josef A forvirret.
-Graven var tom og vores lagen lå bare på gulvet og vi mødte nogle kvinder, som lige havde mødt
ham og det har vi også lige gjort.
-A hva’ for noget? Sagde deres far.
-Han sagde: Godmorgen! Sagde Laban og Lea.
Og så lo de alle tre og det blev den bedste påske i verden!
Dansestund i kirken med alle børn og voksne på gulv mens organisten spiller noget festligt fx
Puste ud og finde roen igen og sige tak for forår og liv og de bedste vi ved.
Fadervor under lagenet – hav flere i reserve eller en faldskærm fra babysalmesang.
Velsignelse – alle op at stå og stække armene, så de kan gribe lyset fra velsignelsen.
Som forårssolen morgenrød synges hele salmen til slut
Postludium
Efter gudstjenesten klipper alle gækkebreve i A4 og A3papir og der klippes også et kæmpe
gækkebrev ud af lagenet, så vi kan sende en påske hilsen hver især.
Giv evt. alle børn bogen med hjem som en gave.
”Laban, Lea og lagenet” kan nu fås gratis ved henvendelse til Annette Molin Brautsch
amsc@km.dk. Bogen kan hentes i Københavns Bispegård, Nørregade 11, 1165 København K
Forfatter
Annette Molin Brautsch
Religionspædagogisk konsulent & Sognepræst i Flintholm Kirke