Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Artikler
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Artikler / Påske/pinse / Påske for børn: Fortæl med påskeæg og alle sanser

Påske/pinse

Påske for børn: Fortæl med påskeæg og alle sanser

Det kan være svært for både børn og voksne at finde rundt i hvad der egentlig skete de forskellige dage i påsken. Med denne ide forsøger jeg at knytte fortællingen til børnenes (og deres voksnes) sanser. Vi husker jo ikke kun med hovedet, men også med maven, næsen, øjnene og hele kroppen.

Fortællingen bygges op omkring fire påskeæg i pap (se billeder).
Mine ligger i min præstekuffert, som vi et år tapetserede med karse (et projekt der viste sig at være frygteligt besværligt, men flot så det ud). Året efter lå æggene på en bund af fjer. De kan også bare placeres på alteret.

Hvert æg repræsenterer en dag i påsken. Æggene åbnes et ad gangen, og fortællingen foldes på den måde ud, et kapitel ad gangen.
Inden ægget åbnes, kan man slå en tone an på en triangel, klaver e.l. Det samler fokus og skaber spænding omkring åbningen af påskeægget.

Fortællingen handler om Jesus og hans venner. I påsken oplevede Jesus og hans venner nogle ganske særlige begivenheder sammen, og det er det vi fejrer hvert år stadigvæk.

Man kan evt. benytte lejligheden til at tale om venskab, som børnene har erfaring med selv. Hvor mange venner har de? Hvad er en god ven? Hvorfor har man de venner, man har? Og hvad hvis man har fjender?

1. påskeæg – palmesøndag

I ægget er der en masse små grene/ blade. Fortæl hvordan Jesus red ind i Jerusalem fulgt af sine venner (og fjender), og hvordan alle var glade den dag.
Giv børnene en lille gren/blad de kan vifte med og råbe ”hosianna”

2. påskeæg – skærtorsdag

I ægget ligger et brød/en bolle. Fortæl hvordan Jesus samlede sine venner til en middag for at fortælle dem at han snart ville forlade dem, men at de skulle huske ham og deres venskab altid.
Man husker med maven, derfor gav Jesus dem vin og brød så de kunne tænke på ham hver gang de spiste brød og drak vin.
Giv børnene et stykke af brødet og lad dem spise det.

Spørg eventuelt børnene om der er noget mad der minder dem om nogen? Det kan være en særlig kage der minder dem om deres bedstemor, eller æbleskiver der minder os om jul. 

3. påskeæg – langfredag

I ægget ligger en natursvamp vædet i eddike.
Fortæl at en af Jesus’ venner snød ham så han blev taget til fange og korsfæstet.
På korset var han meget tørstig, men de gav ham kun eddike. Det var en meget lang dag, og Jesus’ venner var meget triste den dag.
Send svampen rundt, og lad børnene dufte til den.

Tal evt. med børnene om at miste dem man holder af. Måske har de prøvet det.

4. påskeæg – påskedag

Ægget er tomt! Fortæl inden ægget åbnes hvordan Jesus blev begravet i en klippehule. Efter tre dage (børnene kan tælle med på fingrene) kom nogle af hans veninder ud til graven, og så … ægget åbnes … at den var tom.
Jesus var blevet levende igen. Gud havde givet ham nyt liv.
Det er det vi fejrer i påsken: at Jesus’ veninders øjne så at døden var væk, og livet var kommet igen.

Ideen er udviklet til børnehavebørn, men jeg har også brugt den til FDF og endda konfirmander, og det fungerer fint fordi det netop er en simpel måde at huske dagene på.
Fortællingen kan gennemgås hurtigt eller tage lang tid, alt efter aldersgruppen.

P.S. Jeg donerer gerne vores æg hvis nogen vil låne, så I slipper for selv at indkøbe og dekorere. Natursvamp medfølger.

Målgruppe

Ideen er målrettet 3-6 årige, men kan også bruges til ældre børn

Forfatter
Signe Danielsen

Sognepræst i Sankt Markus kirke, Frederiksberg


+45 31512967

sid@km.dk

Del
Påske/pinse

Indlæg

Konkrete ideer › Indlæg

Påske børnegudstjeneste – åbning af påskeæg

Af: Frederik Teglberg Damm, præst i Flintholm Kirke på Frederiksberg. I Flintholm har vi altid børnegudstjeneste 1. onsdag i måneden med efterfølgende fællesspisning i menighedssalen. Påske-børnegudstjenesten kan være en anderledes udfordring at formidle for børn. Det skyldes primært, at der er flere dage i spil, med hver deres tema. Temaerne er desuden nogle af kristendommens største og vigtigste begivenheder som hurtigt kan få et for højt teologisk lixtal i formidlingen.

Påske/pinse › Indlæg

Pinse i børnehøjde

For at forstå treenigheden bliver vi nødt til at have pinsen med. Pinsen og Helligånden bliver tit glemt, fordi det er for svært at forklare i børnehøjde. Mange børn kan forholde sig til at Jesus er det lille barn i krybben, der blev født til jul og dør til påske. Måske de forestiller sig, at Gud er en gammel mand med skæg, der sidder oppe i himlen. Men hvad er Helligånden og hvordan ser den han ud?

Inspiration udefra › Indlæg

Børn, kunst og æggejagt

Børnehuset på Louisiana besøges årligt af op til 100.000 børn og deres voksne, Det var stifter Knud W Jensen, der ønskede at åbne Børnehuset. Han mente, at det var vigtigt, at inddrage børn i den kreative proces kombineret med kunst. 

Påske/pinse › Indlæg

Video fra “Fortællekirken”

Den store påskebog vises her i videoen. ”Fortællekirken" i Frederiksberg Provsti, låner gerne bogen ud, hvis man har mulighed for selv at hente og bringe. Ellers får du måske inspiration til at lave din egen kæmpebog. I påskebogen er der ting, som børn kan se på, røre ved og dufte til, mens der fortælles for alle sanser – ude og inde.

Påske/pinse › Indlæg

PÅSKE for børn

Mangler du en sjov påskeidé til sognets børnehaver? Eller skal du holde børnegudstjeneste? Så er her en god idé til et "påskekit". ’Påskekittet’ skal kirken selv indkøbe og lægge i en pose eller pakke til børnehaven. Sæt måske et gækkebrev på pakken med kirkens navn som prikker, så børnene selv kan gætte hvor den kommer fra..

Påske/pinse › Indlæg

Påske i en coronatid

Midt i en karantænetid kommer her ugens blog fra sognepræst Andreas Thom i Glostrup. Han skulle have skrevet om påske for børn i kirkerne, men har sadlet om og giver her gode ideer videre til andagt i hjemmet for børnefamilierne om de fire vigtige påskedage. Del evt. andagtsideerne i jeres nyhedsbreve og Facebook sider rundt om i sognene til inspiration for børn og voksne derude.

Påske/pinse › Indlæg

Påske børnegudstjeneste – kufferten

I denne uges blog giver sognepræst Peter Nejsum sit bud på en børnegudstjeneste i påsken.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Bibliarium – En labyrint af bibelske fortællinger

Påske børnegudstjeneste – åbning af påskeæg

Nordic Children Conference

Kyndelmisse i kirken

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk