I Flintholm har vi altid børnegudstjeneste 1. onsdag i måneden med efterfølgende fællesspisning i
menighedssalen.
Påske-børnegudstjenesten kan være en anderledes udfordring at formidle for børn. Det skyldes
primært, at der er flere dage i spil, med hver deres tema.
Temaerne er desuden nogle af kristendommens største og vigtigste begivenheder som hurtigt kan få et for højt teologisk lixtal i formidlingen.

En god måde at gribe formidlingen an på, kan være som en god kollega inspirerede mig til sidste
år: Gør hver dag i påsken til ét påskeæg med en rekvisit inden i.
Man kan enten ”gemme” æggene i kirken så børnene først skal være med til at finde dem et ad gangen, eller kan man have æggene liggende i kronologisk rækkefølge et synligt sted. I alle fald skal æggene nu åbnes i den rigtige rækkefølge et ad gangen.
En udvidet form kunne være, at lave nemme ledetråde til hvilket æg man skal finde eller åbne hvornår. Åben nu æggene et af gangen sammen med børnene – inddrag børnene i hvor meget klappen eller hoppen, der skal til før ægget klækker. Åben så ægget og fortæl om æggets farver og den ilagte rekvisit.

Materialer:
4-5 store hvide pappåskeæg, alt afhængig om du vil have 2. påskedags fortælling med. Jeg valgte
at have 4 æg som jeg selv malede i følgende farver, ja det er et stykke arbejde, men er det først
gjort kan både og rekvisitter genbruges:
Palmesøndags æg: malet lilla med grøn kant. Den lilla farve passer til den dagens liturgiske farve,
den grønne kant skal lede tankerne hen på rekvisitten: en palmegren. Har du købt flere
palmegrene kan en aktivitet være at vifte med dem under sang.
Skærtorsdags æg: forbliver hvidt, men kanten males blå. Den hvide farve passer til den liturgiske
farve, der blå kant skal lede tankerne hen på vand som Jesus vasker disciplenes fødder i.
Rekvisitterne er en oblat og en særkalk, der også er et billede på at vi i nadveren bliver ”vasket
rene” af skyld, skam og synd.

Langfredag æg: males helt sort med guldkant. Den sorte farve passer til dan liturgiske farve,
guldkanten skal minde os om at der er en sprække i alt, det er der lyset kommer ind.
Langfredag er påskedags forudsætning og englænderen kalder dagen for Good Friday eller Great Friday.
Rekvisitten er et kors som kærlighedssymbol.
Påskedags æg: males helt guld. Kanten kan være hvid. Farverne passer til den liturgiske farve.
Som hvis og guld er kirkens festfarver så er guldet et billede på opstandelsen – Kristus der bryder
mørkets og dødens magt i opstået stråleglans! Rekvisitten er en påskelilje.
OBS undgå at bruge en
påskekylling!
