Børn og Bibelhistorier: At finde ro ved at rejse med fantasien til Bibelens verden

Underholdning og det gode budskab

Da jeg som ny og ung præst for 16 år siden kastede mig over at arbejde med børn i kirken, var jeg nok mest optaget af at underholde børnene, og at sørge for, at de ikke kedede sig under gudstjenesterne og undervisningen. Det gjorde jeg ved at fokusere meget på aktiviteter; at der var drama, fest og farver, mens de var i kirken.

Men med årene gik det op for mig, at selv om det var sjovt at fortælle de dramatiske historier om Noa og syndfloden, om Josef og hans onde brødre, om David og kæmpen Goliat, så var det også et problematisk gudsbillede, jeg sendte børnene (og deres forældre) ud af kirken med.

For selv om jeg også kom ind på Jesus-historien og det nytestamentlige gudsbillede, så overdøvede aktiviteterne budskabet.

Kirkens ro

Samtidig har det også vist sig i de senere år, at flere og flere opsøger kirken for at finde ro i en stresset hverdag. Det afspejler sig i høj grad også i de arrangementer og gudstjenesteformer, som kirken i dag tilbyder – men kun til de voksne.

Men i takt med at mange børn også lider af stress og angst og får stillet diagnoser som aldrig før, burde vi måske overveje også at give dem muligheden for at opleve den ro, som man kan finde i kirken og dens budskab. Det er netop de erfaringer og overvejelser, der ligger til grund for, at jeg i foråret 2018 tilbød et undervisningsforløb for minikonfirmander med et andet fokus: Det Nye Testamentes fortællinger om Jesus og den Gud, han forkynder samt at inddrage børnenes egne erfaringer.

Bibelhistorie og fantasirejser i undervisningen

Det gjorde jeg ved at lave fantasirejser over Ida Jessens Bibelhistorier, som var udgangspunktet for undervisningen – og det materiale, lavede jeg sammen med Bibelselskabet.

Fantasirejser minder om meditationer, og bliver i dag benyttet på Rigshospitalet til at berolige børn, der er indlagt, men også af forældre, der kan have svært ved at få deres barn til at falde til ro om aftenen. Selve undervisningen er derfor bygget op om at lære at finde ro. Så når børnene kommer susende ind ad kirkedøren fra skole, læser jeg en udvalgt Bibelhistorie op, og det er så den historie, der ligger til grund for fantasirejsen, som foregår i et stille tempo, mens børnene ligger på madrasser og først har gennemgået en afslapningsøvelse.

Når børnene ”vågner” fra deres rejse, så taler vi om, hvad de erfarede. Det kan være både fysiske reaktioner, men også tanker, som de gør sig undervejs – og netop de tanker om jalousi og misundelse, om uretfærdighed, om det onde, om tilgivelse mm. fører til en fælles samtale om den kristne Gud og om kirkens fællesskab – som måske og forhåbentligt kan give børnene en ro i hverdagen og et kendskab til kirken som det sted, hvor man kan søge hen, når tilværelsen synes svær at håndtere.

Meningsfuld underholdning

Da min erfaring også har lært mig, at børn elsker at lave noget kreativt sammen, og at samtalen desuden fortsætter under sådan et efterspil, besluttede jeg også at lave aktiviteter med dem bagefter. Men aktiviteter bør altid fungere som et supplement til undervisningen, som det, der udbygger budskabet, frem for at spille hovedrollen i kirkens undervisning.

Mit undervisningsmateriale lægger op til, at man selv tænker med, videreudvikler og gør sig sine erfaringer – således at arbejdet med børn i kirken bliver aktuelt og meningsfuldt og ikke blot underholdende.