Fastelavn: En idé til en børnegudstjeneste

Vi valgte et år ved fastelavnsgudstjenesten i Adventskirken at springe maske- og forklædningstemaet over. I stedet tog vi udgangspunkt i 1. tekstrækkes evangelietekst (Mt 3,13-17):

Sådan gjorde vi

Præsten begynder at fortælle om Jesus, der kommer til sin fætter Johannes Døber for at blive døbt, men bliver afbrudt af …

Klovn 1, der kommer fra et sted bagest i kirken, mens hun fejer gulvet og støver kirkegængerne af – med bemærkninger som: “Her ser lidt støvet ud” – “Der mangler vist lidt liv” – “Jeg synes ikke, der gror noget herinde”

Klovn 2 opdager Klovn 1 og fortæller, at der står en trillebør omme bag ved og henter den frem.

Sammen kigger de ned i den og opdager, at der er jord i trillebøren: “Skal vi ikke have lidt liv?” – “Det vil da være flot med en kæmpe solsikke, ikke?”

Klovn 2 finder en pose solsikkefrø i sin lomme, som han drysser ud over jorden.

Klovn 1 finder en sol i sine bukser og lader solen skinne – men der sker ikke noget. De spørger præsten, som siger: “Der skal også Guds ord til for at få det til at gro.”

Klovn 2 finder en masse ord på papir i sine lommer. Klovnene drysser dem over jorden – men der sker stadig ingenting.

“Hvad mangler der nu?” I fællesskab med børnene opdager vi, at der også skal vand til – vi henter vand – men der sker stadig intet.

Præsten kommer i tanke om dagens tekst: “Johannes Døber talte jo om, at Jesus døber med Helligånd og ild (Mt 3,11). Der mangler ild!” Klovnene tager et par fyrfadslys fra lysgloben og placerer dem i trillebøren – men intet sker.

Præsten: “Så mangler vi kun Helligånd? Hvordan får vi fat i den?” Fx hvis vi synger?

Mens menigheden synger en fastelavnssalme, går klovnene rundt og samler ånd ind med en stor pose og blæser det ind i hver sin store ballon.

Efter salmen lukkes lidt af luften ud over trillebøren – resten lukkes ud i rummet ved at ballonerne flyver. “Lad os nu se, om der er sket noget” – men intet er sket.

Derfor stikker klovnene og præsten hænderne samtidigt ned i trillebøren og roder rundt. Her får de fat i hinandens hænder: “Hov, vi hører jo sammen!” “Vi er i samme familie!” “Og her er plads til flere.”

Præsten beder børnene komme op og danne kæde rundt om døbefonten. Her fortæller hun nu færdig om Jesus’ dåb med vægt på ordene fra himlene: “Det er min elskede søn …”

Hvad var budskabet?

Miniprædiken over temaet: Hvem kan skabe liv? Gud kan! Gud skabte liv og håb i verden ved at sende sin søn ned på jorden. Da Jesus blev døbt, blev det tydeligt for enhver. Gud skaber stadig liv og fortæller os, at vi alle er hans børn. Og Gud er kærlighed – præsten finder en kæmpestor hjerteballon frem og sender den på rundtur i kirken, mens vi synger DDS 29: “Spænd over os dit himmelsejl.”