Folkekirken som fødselshjælper

Det er et mirakel når et nyt liv bliver til i mavens mørke og vokser sig stærkt for så at komme ud i verdens lys. Det kræver styrke og udholdenhed at gå igennem en graviditet og føde et barn, og så kræver enhver fødsel også, at en mor og en far bliver født i samme åndedrag. Den kendsgerning er blevet slået fast for mig igennem de sidste 6 år, hvor jeg har afholdt gravidsamtaler i Frederiksholm kirke i Københavns Sydhavn.

Gravidsamtalernes startskud
Gravidsamtalerne begyndte som et pilotprojekt i samarbejde med Henrik Norholt, som har forsket i småbørnspsykologi og familiedannelse i en lang årrække. Afsættet for gravidsamtalerne, var særligt forskningsresultaterne, som afdækkede, hvor afgørende det er, at et kærlighedsbånd bliver knyttet fra forældre til barnet allerede under graviditeten. Og hans oplæg på et provstikonvent om tilknytningsteori blev startskuddet til de 25 gravidgrupper, der indtil nu har mødtes i kirkerummet hos mig til seks samtaler under graviditeten.

Allerede i den første gravidgruppe gik det op for mig, hvor meget det at være gravid og det at tro minder om hinanden. Når man er gravid, skal man knytte sig til et barn, som man ikke kan se eller holde i sine arme, på samme måde skal man i troen knytte sig til Gud, som man heller ikke kan se eller føle fysisk. Den opdagelse gjorde det tydeligt, at her kunne kirken udfylde en væsentlig rolle som fødselshjælper, af den far og mor, som er i gang med at blive forløst under enhver graviditet.

Kirken som refleksionsrum
Kirkerummet og sjælesorgen er en omsorgsfuld ramme for samtalerne. Det bibelske og teologiske sprog danner et refleksionsrum for den eksistentielle overgang en kommende far og mor er i. Det lille ritual med bøn og lystænding er markering af det mirakuløse ved livets tilblivelse. De ingredienser har igennem årene vist sig at være den rette mikstur til forløsning.

De fleste deltagere – fædre som mødre – træder tøvende hen over tærsklen til kirkerummet til den første samtale. De ved ikke helt, hvad de skal forvente, men allerede kort inde i samtalen bliver deres tøven afløst af ærlig, åbenhjertig og omsorgsfuld dialog med hinanden. Ængstelighed og frygt bliver vendt til nysgerrighed og kærlighed til det kommende barn. Underen over, at kirken kan bruges som refleksionsrum, bliver vendt til en naturlig gang til kirkens andre handlinger. Der bliver skabt en stærk relation til hinanden i gruppen og til kirken.

Håb om et landsdækkende tilbud
Hen over årene er behovet for kirken som eksistentiel forløser blevet større, fordi sundhedsvæsenet har skåret helt ind til benet, hvad angår jordemoderbesøg og fødselsforberedelse. Det betyder at mange gravide og kommende fædre føler sig overladt til sig selv og mangler et refleksionsrum til den overgang de er i.

Fremtidshåbet for gravidsamtalerne er, at de bliver udbredt til flere kirker, så gravidsamtalerne bliver et landsdækkende folkekirkeligt tilbud. På sigt, er det også håbet, at vi får etableret et godt samarbejde med sundhedsvæsnet, så vi sammen kan give børn og forældre en god start på livet.

Herunder er links til info om gravidsamtaler og drejebog for projektet: 

Gravidsamtaler for mødre, drejebog:

Materiale til præster og menighedsråd | Frederiksholm kirke (sydhavnsogn.dk) 

Gravidsamtaler for fædre, drejebog:

Materialer til Gravidsamtaler for fædre | Frederiksholm kirke (sydhavnsogn.dk)