Børn i kirken udgav i foråret 2019 5 nye aldersinddelte børnebøger med bibelhistorier, der tager udgangspunkt i barnet og lader gudsbillede, tro og tvivl afspejle barnets egen udvikling og erfaringsgrundlag.
De 5 udgivelser
Til vuggestuealderen udgives “En lille bog om store ting”, der er en pegebog for de yngste og deres voksne skrevet af tekstforfatter Therese Fabricius og hospitalspræst Maria Baastrup Jørgensen.
De sidste fire bøger er skrevet af sognepræst Jonas Lucas Christy målrettet henholdsvis børnehavealderen og børn i indskolingen. Alle bøgerne er illustreret af Josephine Kyhn.
Bøgerne udgives på forlaget Eksistensen og er de første 5 af seriens 10 bøger. De sidste 5 udkommer i efteråret 2019.
Hvordan køber man bøgerne?
Bøgerne kan købes på forlaget Eksistensens hjemmeside, her kan man også se uddrag af de 5 bøger.
Illustrationer til fri afbenyttelse
Alle illustrationerne i bøgerne kan frit benyttes af alle folkekirker til hjemmesider, plakater, power points, sangblade o.l. Find dem her.