I højmessen er der en masse erfaring til stede – faglig erfaring selvfølgelig – men i høj grad også samarbejdserfaring. Man ved præcis hvilken rækkefølge tingene kommer i, hvem der tager over efter hvem, og på den måde skaber man harmoniske og glidende overgange. Anderledes er det ofte til en børnegudstjeneste, hvor den harmonisk glidende overgang ind imellem synes erstattet – enten af et lidt kluntet roderi – eller af en uklædelig pædagogisk ”nu skal alle gå derover, for nu skal vi gøre sådan og sådan.”
Men det bidrager oftest ikke til andet end vores eget overblik – og de fleste ville også betakke sig for at gøre sådan til en gudstjeneste: ”Nu skal I alle sammen komme her op og lægge jer på knæ, så uddeler jeg…” Det ødelægger både flow, højtidelighed og ”magi”. Jeg blev mindet om det forleden i mit familiekor, hvor søde, utålmodige Sophia på snart 5 år sagde: ”åh, kan vi ikke bare synge, behøver vi alt det der snak om teksten.”
Undgå for mange ord
Små børn har ikke brug for forklaringer på, hvad der nu skal ske. Det medfører kun koncentrationstab og uro. Til gengæld skal der ikke så meget til at forundre dem ind i koncentrationen – og det er netop denne forundren og nysgerrighed, man har så stor mulighed for og glæde af at udnytte.
Hvad er der mon nede i den lille æske? Hvor kommer den lyd fra? Hvorfor kommer hun med en snor? Skal vi holde i den? Hvorfor står præsten pludselig oppe på en stige? Hvorfor hvisker hun?
Der er så mange muligheder for at overraske og gøre tingene en smule anderledes – og derved indfange fokus og undgå stemningsødelæggende kommando-/pædagogbemærkninger. Kan vi på den måde holde gudstjenesten inde i en boble af stemningsfuld særlighed, er vi virkelig nået langt. Og ja, det kan være svært at holde stemningen og flowet hele vejen igennem – men der bør i hvert fald være mulighed for ét magisk øjeblik med forundring og fokus i en børnegudstjeneste.
Flow og magi kræver forberedelse
De mange kvalificerede medarbejdere, der er tilstede ved en børnegudstjeneste; præst, organist/musikpædagog, sangere og evt. kirke- og kulturmedarbejder burde muliggøre, at man kan skabe flow og en magisk stemning til børnegudstjenesten, men det kræver forberedelse!
Ideelt set kræver det et møde med idéudveksling og brainstorm (evt. til et helt års børnegudstjenester ad gangen). Derudover kræver det et møde, hvor den enkelte børnegudstjeneste planlæggers i detaljer, og hvor man har en fælles gennemgang, så man er helt sikker på overgangene. Og så kræver det en vis fleksibilitet af medarbejderne – og måske et lidt større honorar til sangerne eller musikpædagogen, som måske ikke bare kan møde ind, men skal være med i planlægningen.
Dette vil give et langt større medejerskab, og en følelse af, at det er noget vi gør sammen. Der er ingen tvivl om at børnene vil mærke det, hvis vi som medarbejdere gør en ekstra indsats. De mærker, at her er nogen, som har noget at byde på, som har en intention, og som har anstrengt sig for at skabe en særlig oplevelse eller stemning for dem og deres voksne – som skiller sig ud fra den hverdag de normalt befinder sig i, og som de kan tage med videre. Og det skal vi da give dem – når vi nu rent faktisk har mulighed for det.
Forfatter
Sofie Schelde
Musikpædagog i Lundehus Kirke