Vi leger jul – julegudstjeneste for de allermindste og andre barnlige sjæle

Hvordan kan der laves en julegudstjeneste, hvor de allermindste kan være med hele vejen? Det var en af de udfordringer, som jeg tumlede med år tilbage, når vuggestuebørnene kiggede forbi kirken til den årlige julegudstjeneste. Heldigvis er det ikke altid, vi selv behøver at opfinde den dybe tallerken. For da min datter en dag erklærede, at hun var blevet for stor til sine dukker og bamser, kom ideen. De kunne alle genbruges til at genfortælle juleevangeliet.

Med udgangspunkt i et velkendt børneunivers opstod ideen, at jeg kunne lege juleevangeliet for børnene. Kaj og Andrea blev hhv. til Josef og Maria, mens de tre visemænd måtte være Bamse, Kylling og Ælling. De øvrige biroller blev indtaget af Anna og Lotte og musene fra Cirkeline.

I julestalden kom der et får, en and og en gris – alle med lyd. Rollen som det lille Jesus-barn fik nøgleringen med en miniudgave af Kaj klædt ud som konge. Ideen blev afprøvet og blev taget godt i mod af børnene. Det var et kæmpehit, da Maria fødte, og det lille kongebarn kom til syne med Mini Kaj med sin kongekrone og kappe på. Juleevangeliet blev genfortalt som en leg med dukker og bamser, hvor børnene undervejs blev dialogisk inddraget fra deres pladser. Formen var let og humoristisk, men med stor respekt for indholdet.

På musiksiden udvalgte jeg salmer og salmevers og lavede fagter til. Tre salmer: Barn Jesus i en krybbe lå (DDS 103), Et barn er født i Betlehem vers 1-2, 8-9 (DDS 104) og Dejlig er den himmelblå v. 1 (DDS 136). Det gav børnene mulighed for at bevæge sig, så de ikke skulle sidde musestille i alle 30 minutter, som gudstjenesten varede. Salmerne med fagte-instrukser blev sendt ud til vuggestuer og børnehaver forud for julegudstjenesten, så der kunne øves på salmerne.

Nu har jeg efterhånden brugt denne model i en del år. Det har været virkelig dejlig oplevelse, fordi det er lykkes at inddrage børnene under hele gudstjenesten. Jeg møder både pædagoger og forældre, der fortæller, hvordan oplevelserne i kirken har gjort indtryk, fordi det var noget børnene i høj grad selv kunne relatere til og være med i. Det er langt fra alle børn, der kan synge med, men stort set alle børn kan lave fagterne.

At lave en vellykket børnegudstjeneste, der giver mening, og hvor der er et naturligt flow, er ikke uden udfordringer. Det er ikke altid, det lykkes lige godt, heller ikke selvom konceptet og planen er god, for børn er uforudsigelige og af samme grund skønne. Det er og har alle dage været en god teologisk prøvesten at lave børnegudstjenester, for hvis ikke vi som præster kan sige det, så det giver mening for børnene, hvordan kan vi så overhovedet gøre os forhåbning om at nå de voksne. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken og kommer heller ikke til det. Det her koncept har virket godt, men det er altid undervejs og bliver nok ved med at være det.

Inspiration:

Find selv på andre fagter. Disse faldt bedst for mig:

1. Barn Jesus i en krybbe lå, (vug barnet i armene)
skønt himlen var hans eje; (tegn himmelbuen ovenover hovedet med hænderne, saml hænderne og tryk ind mod hjertet)
hans pude her blev hø og strå, (læg hovedet på skrå og hænderne under hovedet)
mørkt var det om hans leje. (læg hænderne for øjnene)
Men stjernen over huset stod, (løft hænderne over hovedet, og åbn og luk hænderne)
og oksen kyssed barnets fod. (kys på hånden)
Halleluja, halleluja, (dans om dig selv, en gang for hver halleluja)

2. Barn Jesus! (vug barnet i armene)
Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad, (trist udtryk: lad skuldrene falde og lav en sur mund, vis du er stærk og glad)
ryst af din tunge smerte! (ryst kroppen)
Et barn er født i Davids stad (vug barnet i armene)
til trøst for hvert et hjerte; (tryk hænderne mod dit hjerte)
til barnet vil vi stige ind (træd frem)
og blive børn i sjæl og sind. (lav en barnlig, glad dans)
Halleluja, halleluja, (dans om dig selv, en gang for hver halleluja)
barn Jesus! (vug barnet i armene)

1. Et barn er født i Betlehem, (vug barnet i armene)
thi glæde sig Jerusalem! (strækker hænderne i vejret, som når vi jubler)
Halleluja, halleluja! (danse eller svaje fra side til side)

2. En fattig jomfru sad i løn (skjuler ansigtet, for løn betyder skjul)
Og fødte Himlens kongesøn. (peg først op, og vug så barnet i armene)
Halleluja, halleluja!

3. Guds engle der os lærer brat (baske med armene ligesom en fugl, der basker med sine vinger, og peg derefter belærende med pegefingeren)
at synge, som de sang i nat: (syng)
Halleluja, halleluja!

4. Da vorde engle vi, som de, (basker med armene ligesom en fugl, der basker med sine vinger)
Guds milde ansigt skal vi se. (tegne en cirkel om vores ansigt, mens vi tegner et smil med vores fingre)
Halleluja, halleluja!

1. Dejlig er den himmelblå (tryk hånden mod hjertet og tegn en himmelbue med begge hænder)
lyst det er at se derpå, (hold hånden over – ikke på – øjnene og kig op mod loftet)
hvor de gyldne stjerner blinke, (ræk hånden over hovedet, knyt hånden og åbn og luk hånden)
hvor de smile, hvor de vinke (smil – kan evt. pege på smilet – og vink)
os fra jorden op til sig. (samle hænderne, bøje sig og ligesom løfte hænderne højt over hovedet)