Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Blog
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Blog / At ……. for børn / At iscenesætte rummet for børn

At ……. for børn

At iscenesætte rummet for børn

Igennem tolv år har jeg arbejdet med børnegudstjenester og taget udgangspunkt i, hvad jeg selv ville synes var sjovt at lave og ikke mindst møde op til, hvis jeg var barn eller en forælder.

Jeg tænker altid meget visuelt og fysisk, når det handler om børnegudstjenesten. Børn er selv meget fysiske og kan godt lide at bruge deres krop og have noget at se på, som fanger deres opmærksomhed.

Børn har som voksne også en æstetisk sans og kan godt se, hvis der er gjort noget ud af, at de skal komme. Kirkerummet er i sig selv en gave, fordi der er fysisk højt til loftet og en helt anderledes indretning end den, vi ellers er vant til at være i til hverdag.

Men min erfaring er også, at børn og voksne forbløffes, hvis der indimellem er gjort noget særligt ved det velkendte kirkerum. At det er iscenesat til netop denne gudstjeneste for børn.

Jeg vil her give nogle eksempler på, hvordan fire gudstjenester bliver konkret iscenesat, så form og indhold passer sammen, og allerede ved deres visuelle og fysiske udtryk fortæller en historie, som kan huskes længe efter.

Sørøvergudstjeneste for 6-11 årige

I kirkens lamper fra loftet hænger der to store trekantede sejl. Der bølger vand på kirkens hvide sidevægge ved hjælp af projektor og computer. Der lyder en knagen (fra højtaler), som opstår, når man sidder inde i et sejlende træskib.

Gudstjenestens fokus: ”havfortællinger”, Stormen på søen og Jonas og hvalfisken.

Mangagudstjeneste for 6 til 11 årige

Langs hele kirkegulvet fra hoveddør til alter er brunt afdækningspapir rullet ud. På væggene hænger store billeder af Jesus, Maria og Gabriel, som er tegnet op fra Manga Messias biblen. Projektor på kirkevæggen ved alteret viser mangabilleder undervejs i gudstjenesten. Kirkegulvet skal nu dekoreres med mangategninger. Alle tegner direkte på gulvpapiret eller på A4 ark med de bibelske personer.

Gudstjenestens fokus: Jesus fødes, vokser op og bliver voksen – i et anderledes tegneunivers.

Mæh – Fåregudstjeneste for 3-6 årige

Knæfaldet er blevet til en fårefarm. Fårene er lavet af beige stof og lammeskind med puder og sortpap som mund, øjne, ører. Det har med det samme den virkning, at vi er på marken sammen med fårene.

Gudstjenestens fokus: Fåret, der blev væk og fundet igen.

De mindre børn sidder altid på gulvet oppe foran alteret, oftest sammen med deres forældre, så iscenesættelsen af gudstjenestens tema samler sig deroppe.

Pyjamasgudstjeneste for 3-6 årige

De fleste børn har iscenesat sig selv og taget pyjamas på og en bamse med. Fra lamperne i kirkeloftet hænger hvide skyer, stjerner og en måne. På gulvet ligger dyner og madrasser, vi skal have skoene af – for der er godnathistorie.

Gudstjenestens fokus: En bibelhistorie fortalt via ord, bevægelse, sang, musik, ting i et fredfyldt aftenrum.

Min teologiske drivkraft er altid, at form og indhold må kunne spejle sig i hinanden.

Forfatter
Annette Molin Brautsch

Religionspædagogisk konsulent & Sognepræst i Flintholm Kirke


+45 30282021

amsc@km.dk

Illustrator
Josephine Kyhn

Illustrator


josephine@josephinekyhn.dk

Del
At ……. for børn

Indlæg

At ……. for børn › Indlæg

PÅSKE for børn

Mangler du en sjov påskeidé til sognets børnehaver? Eller skal du holde børnegudstjeneste? Så er her en god idé til et "påskekit". ’Påskekittet’ skal kirken selv indkøbe og lægge i en pose eller pakke til børnehaven. Sæt måske et gækkebrev på pakken med kirkens navn som prikker, så børnene selv kan gætte hvor den kommer fra..

At ……. for børn › Indlæg

Interview med illustrator Josephine Kyhn

Den 4. Juni 2020 udkommer 5 nye bøger med bibelske fortællinger, sange til børnerytmikken og online børnemeditationer for de ældste. Sammen med de finurlige ord og nye fortællevinkler leger snørklede skyer, farverrige blomster og spidsnæsede børn sig ind på det bibelske univers. Det er illustrator Josephine Kyhns karakteristiske streg, der maler sig igennem alle historierne og i anledning af udgivelserne af de nu i alt 10 bøger fra “Børn i kirken” har vi spurgt Josephine Kyhn hvordan illustrationsopgaven har været.

At ……. for børn › Indlæg

Genfortæl på en ny måde: Historierne om Jesus i børnehøjde

Sognepræst Jonas Christy kommer i denne blog med ideer til, hvordan man kan genfortælle på en ny måde til fx børnegudstjenesten, så historierne om Jesus bliver mere levende for børn.

At ……. for børn › Indlæg

Kristen børneyoga: Ny måde at forkynde for børn

Rie Skårhøj skriver i denne blog om kristen børneyoga, som en ny måde at forkynde for børn. Børneyoga består af bevægelse, leg, bibelhistorie og bøn i børnehøjde. Og i august er det muligt at komme på kursus.

At ……. for børn › Indlæg

Børnegudstjeneste: At tale for børn

Retoriker Louise Fischer Nielsen giver tre gode råd til at improvisere og være tilstede i børnegudstjenesten.

At ……. for børn › Indlæg

At fortælle for børn

I kirken bruger vi alt for lidt at fortælle. Vi læser op, vi synger færdige ord, vi lytter til fint formulerede prædikener, men vi oplever ikke megen fortælling. Det er både synd og skam. Og det bør vi gøre noget ved.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Ideen bag teologisk eftertanke

Engletvillingerne og julestjernen – En julehistorie!

Nye samtalekort kan styrke forældreskabet

Ny bog : Slap af i kirken

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk