”Serverer I så spaghetti i kirken? ”, det spørgsmål får jeg ofte, når folk ser vores banner ”Spaghettigudstjeneste onsdag kl. 17.30” hænge foran kirken.
Sions Kirke har lagt hus til spaghettigudstjenester igennem 20 år.
Og ideen kom oprindeligt herfra kirken – helt præcist fra en samtale i en sandkasse med engagerede forældre!
Det har været 20 gode år, hvor vi har leget biblen ind i hukommelsen med mange hundrede børn.
Egentlig er jeg ikke særlig aktivistisk, jeg kan godt lide god teologi, som er videnskabeligt baseret. Men jeg er også rundet af en tid, hvor jeg selv voksede op i Nordsjælland, og var den eneste i skolen, som gik i kirke, for det var alt for kikset at tro på Gud.
Barnet skal inddrages
Jeg gik i kirke i Sorgenfri hos Inger Grønbæk, der var en af de første præster, der holdt børnegudstjenester, hvor vi børn måtte deltage i gudstjenesten. Jeg fik lov til at bede indgangsbøn og udgangsbøn, det var noget jeg øvede mig på i dagevis.
En gang fik jeg også lov til at spille violin i kirken, og en anden gang var jeg med til at fortælle prædikenen. Jeg tror, at det var en af årsagerne til, at jeg senere blev præst. Jeg havde været med til at lave kirke fra jeg var lille.
At lytte til forældrenes behov
Da jeg selv blev præst i Sions Kirke, holdt jeg 4 børnegudstjenester allerede det første år, som menighedsrådet ønskede skulle holdes på højmessens plads. Det var et stort arbejde, med masser af rekvisitter og mange, der hjalp til.Men det var et stort ønske fra nogle forældre, der kom til højmesserne, at vi skulle holde gudstjeneste for børn, og det var ikke nok med 4 gange om året.
Jeg holdt et møde med to mødre, Anette og Line, på en legeplads, og mens vi sad i sandkassen med deres børn, fandt vi ud af, at det skulle være meget simpelt. Gudstjenesten skulle ligge lige efter de havde hentet deres børn i børnehave. Det skulle være en kort børnevenlig gudstjeneste.
Vi var helt enige om, at de basale dele af en gudstjenestes liturgi skulle med: Salmesang, nadver og bibelhistorier, der blev fortalt og leget, – og så selvfølgelig agapemåltidet: noget spaghetti til aftensmad, så familierne kunne mødes og hygge sig, med andre familier i kirkens lokaler. Det vigtigste for Anette og Line var, at deres børn med kroppen lærte at gå i kirke, derfor er vores Spaghettigudstjeneste i Sions Kirke meget enkelt bygget op med 3 salmer, en bibelhistorie, som vi leger, altergang, fadervor og velsignelse.
Teologien skal leges ind
For mig, var det vigtigste, at give det videre, som jeg selv havde lært som barn: At børn også kan være med til at lave kirke. Derfor leger vi bibelhistorierne. Vi tager børnene alvorligt og de føler, at Sions Kirke er deres. En af de vigtigste ideer i konceptet var også enkeltheden i, at man som præst skal kunne fortælle historien uden andre hjælpemidler, end en papkasse og noget nervøst velour. Det er ordet og legen, der er hovedpointen. Sidenhen er ”Spaghettigudstjenesten” blevet udbredt til hele landet. Det havde vi ikke forestillet os, da vi stod på legepladsen og legede i sandet og gyngede børnene.
Forfatter
Anne Kathrine Giversen
Sognepræst i Sions Kirke