Nøj, jeg var træt af at tale ind i en iPhone, da vi nåede gennem påsken! Jeg kan faktisk godt indrømme i det her lille lukkede forum, at jeg glædede mig til bisættelserne i kirkerummet, så jeg havde mennesker at tale til og med. Corona-krisen udfordrede virkelig min opfattelse af, hvad en gudstjeneste eller en kirkelig handling er. Og hvis jeg ikke i forvejen var klar over det, så blev det mig i hvert fald klart, at kirke, det er noget vi laver sammen. Det er ikke bare en præst, der lægger ansigtet i de rigtige folder og siger kloge, bevingede ord, som så sendes ud til den kristendomshungrende menighed.
Udendørs Ulvetime
Derfor glædede jeg mig også vanvittigt til at komme i gang med børne- og familiegudstjenesterne igen, da vi endelig måtte samles fysisk til gudstjenester i kirken. Jeg besluttede mig hurtigt for, at selve kirkerummet var udelukket, da vi tit er mellem 30 og 40 samlet, når vi har Ulvetime (som det hedder i Sundby kirke), og vores kirke er målt op til at kunne have 34 på kirkebænkene, hvis der skal synges – og det skal der! Desuden ønsker jeg ikke, at børnene og deres forældre skal lænkes til én plads i kirken. Ulvetime skal være lidt kaotisk – ellers er det ikke en rigtig Ulvetime!

Vi rykkede derfor udenfor og med stor hjælp fra de fantastiske kirketjenere, blev der mål op og tegnet firkanter på græsplænen på kirkepladsen. Der blev brugt spraydåser med kalk – det samme materiale, man bruger til afmærkning på fodboldbaner. Firkanterne kunne rumme én familie, så der var god afstand til de andre deltagende.
Fasthold den kendte liturgi!
Den anden store ting, der virkelig gik mig på ved at lave online-gudstjenester under nedlukningen var, at jeg følte et behov for konstant at være genial og nytænkende – at skulle opfinde den dybe gudstjeneste-tallerken igen og igen og igen. Derfor besluttede jeg, at jeg ville bruge samme faste Ulvetime-liturgi, som jeg bruger i kirkerummet. Den er på ingen måde banebrydende eller genial. Den er modelleret over højmesse-liturgien, og jeg synes det er vigtigt, at børnene kender formen, hvis/når de kommer til højmesse med deres forældre eller fx skal til dåb i familien. Den genkendelighed vil gøre, at de hurtigt føler sig hjemme, uanset om de er i en kirke i Skagen eller Skælskør.
Musikere sparker gang i det åbne rum
Vi bruger naturligvis, som alle andre børne- og familiegudstjenester, musik. Vi er så heldige at have kirkesangere, der er klassisk uddannede musikere, så de kan bidrage med både violin og tværfløjte. Hvilket de gerne stiller op med. Men denne gang – den første ”rigtige” Ulvetime efter nedlukningen, havde jeg virkelig brug for at give det hele et ekstra spark! Så jeg allierede mig derfor med Trolle & Tormod, to fantastiske musikere, der altid giver den total gas! Jeg kender dem fra, da jeg uddannede mig til skolelærer, så vi har fulgt hinanden siden da, og jeg ved derfor, at de er med på den værste – også en udendørs gudstjeneste på Amagerbrogade.

Helt lavpraktisk foregik gudstjenesten på denne måde: Klokkeringning, velkomst, tælle bedeslag, musik (præludium), læsning fra biblen (skabelsesberetningen), musik, prædiken (vi skal holde ferie og fri – ligesom Gud, der også slappede af efter at have skabt verden), musik, fadervor og velsignelse, musik (postludium).
Just do it – Ryk udenfor!
Trolle & Tormod fik engageret og involveret børnene (og kirketjener Símun) på Corona-sikker vis, og alle havde en fantastisk oplevelse. Vi er så privilegerede at Sundby kirke ligger på Amagerbrogade, hvilket giver et leben og en masse nysgerrige mennesker, der bare dukker op og kommer med i gudstjenesten. Derfor kan jeg virkelig anbefale, at hvis man har mulighed for det, så ryk udenfor og gerne hen i nærheden af, hvor der i forvejen er liv i jeres by.

På onsdag er det tid til Ulvetime igen. Vejrudsigten er ikke god, men jeg både folder hænderne og krydser fingrene og håber på tørvejr bare en times tid. Hvordan vi gør, når det bliver koldt, ved jeg ikke endnu. Som alt andet i Corona-tiden må man tage det et skridt af gangen.
Min opfordring er ganske enkel: Just do it! Kast jer ud i det! Ryk udenfor. Mød menigheden, hvor de er. Tag musik med og giv den gas – så kan det kun blive godt.