Lad julestemningen sprede sig og bliv klogere på julen i to helt nye julefilm og i fire adventsfilm. De to nysgerrige tøjdyr Snapper og Topper tager børnene med på på opdagelse i julens traditioner og betydning.
Danmarks Kirkelige Mediecenter, DKM. Du kan afspille filmene direkte fra Youtube, eller downloade filmene til dine computer
Link til filmene og mere info her: dkm.dk/jul
De to nysgerrige tøjdyr Snapper og Topper skal spille krybbespil i skolen, og de opdager, at der er mange ord i juleevangeliet, de ikke forstår f.eks. folketælling, krybbe og himmelsk hærskare.
De har masser af spørgsmål, som de finder svar på i filmene om julens betydning og traditioner.

Snapper og Topper på opdagelse i julen – juleevangeliet
Snapper og Topper skal lave krybbespil, men finder ud af, at de faktisk ikke ved, hvad en krybbe er, og hvorfor Jesus bliver født i en stald.
Derfor tager de hen og besøger præsten Anne Marie Poulsen Tolbod i præstegården, og her får de vendt både Josef og Maria, kejser Augustus, Betlehem og Nazaret, og de får svar på alverdens spørgsmål.
Hvem er egentlig far til Jesus – Gud eller Josef?
Hvorfor vil Gud have et barn, og hvorfor tryller han ikke bare et barn frem, når nu han er Gud?
Hvorfor er julen ikke kun hyggelig?
Har en himmelsk hærskare noget med soldater at gøre?
betyder det overhovedet noget for os i dag, at Jesus blev født for 2000 år siden?
Julekagerne dufter fra ovnen, mens Snapper og Topper forstår meget mere af, hvad det egentlig er, juleevangeliet går ud på og betyder for julen i dag.
Varighed 19 min.
Link til filmen

Formålet med julefilmene er – udover at vise børnene, at julen handler om mere end gaver og slik – at give børn og voksne en fælles referenceramme, så de sammen kan få en god snak om, hvad der er vigtigt for dem, når de fejrer jul.
Snapper og Topper på opdagelse i julen – juletraditioner
De to nysgerrige tøjdyr Snapper og Topper hjælper præsten Anne Marie Poulsen Tolbod med at pynte juletræet i præstegården, og selvfølgelig har de masser af spørgsmål til de mange traditioner, julen bærer.
Hvorfor hænger vi kræmmerhuse, julehjerter og en stjerne på juletræet?
Hvorfor er det os, der får gaver juleaften, når nu det er Jesus, der har fødselsdag?
Er alle traditioner gamle, eller er der også nye traditioner? Og hvorfor har vi overhovedet traditioner?
Selvfølgelig er der også masser af nissesnak, og præsten inviterer til at mødes i kirken til julegudstjeneste. Da Snapper og Topper går fra præstegården er de helt sikre på, at de vil lægge mere mærke til alting i årets julefejring, når nu de ved, hvad der ligger bag traditionerne. I filmen kan I også møde forskellige børn og få indblik i deres juletraditioner og det bedste ved julen for dem. Varighed 19 min.

Se de to nye film om hhv. juleevangeliet og juletraditionerne. Der kommer også et tilhørende idémateriale i løbet af november.
Dselvfølgelig fortsat se de fire adventsfilm. De ligger nederst på siden.