Juleevangeliet for børn og voksne
Aldersgruppe: 6-9 år (kan også sagtens bruges til en familiegudstjeneste d. 24. december)
Metodiske overvejelser: Involvering og medejerskab er de principper jeg arbejder ud fra. I en verden hvor autoriteterne er faldet, og vi er vant til selv at kunne komme til orde, tror jeg det er vigtigt at vi skaber en kirke i øjenhøjde sammen med vores menighed.
Det betyder i praksis at vi er sammen om at fortælle historierne og det gode budskab.
Rekvisitter: Parykker, kjortler, tørklæder, kongekrone, tale/lydkort. Evt. Røgelse, lighter og vandflasker, halmballer, krybbe, Jesusbarn, dyrehoveder, scener (der er ikke nogen af disse tin, der er strengt nødvendige).
Opsætning: Hvis man har nogle scener, er det godt at stille dem op i kirken, så folk bedre kan se hvad der foregår. Halmballer er fantastiske at have som baggrund til stalden, samt en krybbe i stalden med et Jesusbarn i.
I våbenhuset: Her står præsten/kirketjeneren og deler 2 slags lydkort ud med ordene: ”Når Maria og Josef sidder i stalden, skal du sige som en ko eller en hest”
Og ”Når hyrderne sidder på marken skal du sige som et får eller en ulv” og der bliver delt nogle fyldte vandflasker ud med en elastik rundt om med et par røgelsespinde og en lighter på og på flasken står der: Når de hellige 3 konger dukker op, skal du tænde en røgelsespind og bagefter slukke den i flasken.
Gudstjenesten: Præsten fortæller at vi sammen skal se og høre juleevangeliet, og at det er dejligt at både Maria og Josef, kejser Augustus, hyrderne og dem alle sammen er dukket op.
Når rollerne skal besættes, kan man bruge forskellige greb. Enten spørge børnene hvem der har en lærer der er god og mild (som Maria), vred og streng (som kejser Augustus) osv.
Det kan være en fordel ikke at sige om det skal være en mand eller kvinde, da det giver noget ekstra til fortællingen hvis Maria f.eks. spilles af en mand.
Der plejer at være mange hænder i luften, og det giver en del uro men også morskab at besætte rollerne som beskrevet. – Det skal man være indstillet på.
Man kan også selv suverænt pege nogle ud, enten børn eller voksne eller en blanding. Hovedsagen er at historien bliver fremført af menigheden. Som præst er man hovedfortælleren og får ”skuespillerne” til at sige enkelte sætninger, enten ved at spørge dem hvad Josef mon sagde til at Maria var blevet gravid. Eller ved at udlevere et talekort med replikker på.
Når man når til scenen med stalden, kan det være sjovt give nogen et fårehoved eller kohoved på og få dem til at komme op og sidde i stalden.
Salmer: Julesalmer naturligvis efter eget valg. Dog er det oplagt at synge ”Et barn er født i Betlehem” når Maria sidder i stalden og har fået sit Jesusbarn. Og det giver også en god ”pause” fra fortællingen. Når de hellige 3 konger er kommet til stalden og har set Jesus og juleevangeliet er slut, giver det god mening at synge: ”Dejlig er den himmelblå”
Ane Sofie Lindegaard
Sognepræst i Vallensbæk og Helligtrekongers kirke
Illustrator
Josephine Kyhn
Illustrator