En konkret idé til jul: Julepynt

Jeg er blevet bedt om at komme med en konkret ide til, hvad man kan lave med børn i kirken op til jul og denne ide er godt gennemprøvet til børnehavebesøg/0. klassebesøg, men også til spaghettigudstjenesten.

Ideen med at fortælle om julepynt fik jeg af Lene Tvilling, da vi arbejdede sammen i Frihavnskirken (hvor spaghettigudstjenesten fik sit navn) helt tilbage i spaghettigudstjenestens barndom. Ideen går ud på, at præsten har en smuk kurv stående på alteret. Kurven er fuld af betydningsbærende ting – temaet er kærlighed. Præsten gennemgår alle disse tings betydning. Arrangementet i sin nuværende form i Hellig Kors Kirke på Nørrebro sker i forlængelse af luciaoptog (som ellers ville være en for kort begivenhed for alle de fremmødte forældre). Luciaoptog i Hellig Kors Kirke har mange muslimske gæster og optrædende.

Jeg samler alle børnene rundt om alteret, når vi har sunget og tager kurven frem, mens jeg glæder mig til at fortælle om kærlighed.

I kurven ligger: Gran, lys, hjerter, kugler, en tromme, en trompet, en engel, en musetrappe, et kræmmerhus.

Jeg tager grangrenen op og fortæller, at den er grøn hele året ude i skoven. At den ikke taber sine blade. Den er altid grøn. Den smukke farve varer ved. Til jul fejrer vi en kærlighed, som er der altid…

Jeg tager kuglen op og fortæller at kærligheden er til heeeeele verden. Jordens bold. Jeg synger en lille stump af Den Signede Dag, så de kan høre en sang om jordens bold.

Jeg tager hjertet frem og spørger børnene, om de ved, hvad et hjertesymbol betyder. Der er altid bid: Kærlighed. Vi taler både om kærester og om at far og mor og bedsteforældre og venner elsker. ”Jeg elsker dig!” Siger vi i kor med langt ”e” i ”elsker”, mens vi griber til hjertets sted.

Denne kærlighed skal fortælles i hele verden – derfor findes der himmelske budbringere: Engle. Jeg hiver englen op af kurven.

Jeg tager et juletræslys med guldstage op af kurven. Jeg tænder det ved et lys på alteret og går rundt med det. Jeg fortæller om kærlighed som ”lyst” til at gøre noget sammen. Jeg leger med ordene ”lyst” og ”lyst”, hvordan en opfordring: ”skal vi lege?” kan blive til varme indvendig, til sommerfugle i maven – og til julelys i øjnene. Husk at spørge alle, om de vil lege.

Jeg hiver trommen op (jeg har fundet en i Magasin, som er 30 cm høj). Jeg fortæller, om herolden i gamle dage, som bredte budskaber og nyheder ud ved at gå gennem byen med en tromme. Jeg har også en ægte marchtromme på alteret, som jeg hurtigt klikker på en sele, som kan nås gennem præstekjolelommen – herefter spiller jeg et par hvirvler og nogle marchtakter, inden jeg råber et hjemmelavet heroldråb: ”Der er nyt fra Gud – ta’ og bred det ud! I skal elske hinanden – også dem, der er på spanden!” (eller hvad jeg lige finder på). Hvis man ikke selv kan spiller på tromme, kan man få børnene til at sige trommelyde eller banke og stampe.

Jeg tager trompeten frem og fortæller om englebasuner. De er egentlig domsbebudere og det apokalyptiske aspekt kan genfortælles som, ”hvor godt syn’s du selv det går?”. Ellers er basunen tilsvarende trommen, englenes herold-instrument: Nu kommer kærligheden! Jeg har en basun liggende på alteret og spiller på den. Hvis man ikke kan blæse messing, kan man hyre en – eller bede organisten lave en trompetlyd.

Jeg tager musetrappen frem og fortæller, at vi er sammen med englene og at Jakob en gang drømte om en himmelstige og at den er der usynlig og at vi synger i kor med alle engle hver søndag. Jeg synger for børnene: ”Da vandre Guds engle op og ned…” DDS 99v7.Et par gange har koret stået klar med en 4-stemmig version, som indslag. Musetrappen er både jakobsstigen og tonestigen – en scala betyder en trappe eller en stige.

Til sidst hiver jeg kræmerhuset frem. Her laver jeg en grov fejlætymologi for åbent tæppe. Jeg fortæller at mange tænker, at kræmmerhuset er opkaldt efter kræmmeren – ham der sælger ting – og at det er et lille hus er til hans godter. Jeg udtaler det ”krammer-hus”, fordi det minder mig om kærlighedens hus: Kirken. Huset, hvor man altid kan få en krammer! Så krammer alle og jeg slutter med at vise, hvordan jeg holder armene til velsignelsen – så de kan se, vi er klar til krammer.