Kender du det… en flok vilde minikonfirmander, der stormer ind, hypede efter skoledagen?
Eller gruppen med stenede konfirmander, som du knap nok kan få øjenkontakt med?
Fortvivl ikke, for her kommer et simpelt lille yoga inspireret program til at skabe ro, kontakt og nærvær med dine konfirmander og minikonfirmander. Jeg vil anbefale at bruge 10-15 minutter i begyndelsen af hver undervisningsgang (evt. efter en bid mad) med at få børnene ned i gear. De bliver ikke bare afslappede, de bliver nærværende. Man kan selvfølgelig også afslutte undervisningen med programmet, som primært er afspænding inspireret af yoga.
Yoga-inspireret program 10-15 minutter
Begynd med at have lagt yoga måtter, eller gymnastik måtter, ud i en cirkel.
Børnene skal ligge på ryggen med armene lidt ud til siden, gerne med håndfladerne op. Fødderne ligger ind mod cirklen.
Byd dem at lukke øjnene, hvis de synes det er rart, evt. kan man bruge små øjenpuder at lægge hen over øjnene.
Byd dem at tage nogle dybe indåndinger gennem næsen og sukke luften ud gennem munden, og ”sukke dagen ud” (hvis de kommer fra skole f.eks.). Hvis det er om morgenen, så bed dem om at ”sukke, morgenjaget eller turen derhen ud” og give plads til nuet.
Med to små fingerbækkener (klokker), gå rundt i cirklen og lav en lille klang for hvert barn, når du står enten ved fødderne eller hovedet, så de ikke er i tvivl om at klangen er til lige dem. Det plejer at skabe en dejlig rolig stemning og de føler sig set. Efter dette moment er det ideelt hvis præsten/underviseren er på måtten selv det meste af tiden og viser vej.
Mens de stadigvæk ligger på ryggen, bed dem om at samle fødderne, bøje i knæene og trække fødderne op ad måtten så at benene liger ud til siden og ligner sommerfugle vinger. Her kan de blive i 2-3 gode ind og ud åndinger.
Armene løftes så op over, så de danner en ring rundt om hovedet med fingrene samlede. Fortæl dem, at nu danner deres kroppe et evighedstegn, det liggende ottetal, med de to forbundne cirkler. Byd dem at tage en dyb indånding gennem næsen og langsom udånding igennem munden, mens de reflekterer lidt over evigheden. Evt. læs et bibelvers.
Armene kommer ned igen ved siden af kroppen, løft benene op til midten, stadig med bøjede knæ. Løft fødderne fra måtten så at knæene peger lige op og lad fødderne dingle, så at de giver sig selv små spark bagi. Det skal være små kærlige spark men de synes nok det er sjovt at gi’ den gas også. Det må gerne være lidt fjollet, bare der stadig er fokus.
Det er en energi givende øvelser og passer til at de/I nu skal op og stå.
Det kan evt. gøres på den måde at man ligger ned med bøjede knæ og lader fødderne krydse over. Byd dem, at tage fat i fødderne, læggene eller storetæerne og begynd at vippe frem og tilbage således at rygraden bliver rullet. Mere og mere fart, frem og tilbage og pludseligt sidder man op. Denne manøvre vil helt sikkert være nemmere for børnene og så kan de få sig et godt grin af den voksne. Den voksne kan kun grine med og er derved et godt eksempel på at det er lige meget, hvor smidig eller stærk man er!
Afslutning og velsignelse
Herfra kommer man op i en fremoverbøjning; med samlede ben, bløde knæ, og lad hovedet trække ned mod måtten. Man bøjer fremover fra hofterne. Lad armene hænge og dingle lidt inden man langsomt ruller op og tager armene med op over hovedet til sidst i en stor cirkel, gerne på en indånding. Lad håndfladerne mødes og træk dem ned til bønposition foran hjertet på en udånding.
Gentag et par gange, og slut af med at I alle giver hinanden en lille buk med hænderne foran brystet på japansk manér. Alternativt kan man afslutte med armene nede og håndfladerne vendt ud mod rummet. Der kan børnene stå med hoftebredte mellem fødderne, gerne med lukkede øjne og præsten kan lyse velsignelsen som afslutning.
Mindful tilgang til børn
Dette lille program er ikke yoga, men inspireret derfra. Man kan krydre undervejs med mindfulness fra yogaen; hvor man beder dem om at lægge mærke til kroppen, vejrtrækningen og hvordan de forskellige bevægelser føles. Det skal ikke deles undervejs, men efter de første par gange er det fint at tale lidt om det bagefter.
Hvis man har spørgsmål, er jeg blot et telefonopkald væk! Og hvis det føles helt uoverskueligt at gå i gang kan jeg evt. komme ud og lave programmet med gruppen den første gang.
Forfatter
Nicole Ovano Kruckenberg
Kirke- og kulturmedarbejder, Hareskov Kirke