KOKS i konfirmandstuen

KOKS i konfirmandstuen – en rapport fra konferencen 11. januar
Af Annette Molin Brautsch, præst og religionspædagogisk konsulent, Københavns Stift

Vi var der alle sammen; formanden og repræsentanter for Præsteforeningen, Provsteforeningen, flere biskopper, FUVs ledelse, Konfirmandcenteret, spejderkorps, FDF, stifternes uddannelseskonsulenter og
religionspædagogiske konsulenter samt særligt inviterede præster og kirke-kulturmedarbejdere.

Vi talte KUN om teenagere fra kl. 9.00-16.00. Konfirmanderne er ikke til at komme udenom, for på landsbasis blev 66% konfirmeret i 2022 og heraf blev 23 % døbt.

Så der er tale om en af folkekirkens største succeser, hvor de unge gerne vil kirken og vi skal selvfølgelig stå klar med det bedste vi har i den kristne kontekst: Fejring, forståelse og fællesskab! Men netop konfirmandundervisningen har vist sig at præge præsternes psykiske arbejdsmiljø negativt, så hvad gør vi ved det?

Situationen lige nu
Årsagen blev fremlagt i form af tal samt interviews fra præster rundt om i landet. Billedet har ændret sig de sidste 5 år, hvor uroen er vokset i skolen. Vi ser resultatet af inklusion i folkeskolen, hvor landsgennemsnittet er, at 4 elever per klasse skal have understøttende undervisning.

Præsten står til gengæld helt alene med en klasse konfirmander, hvor en eller flere kræver særhensyn. Det kan være diagnoser, som skal rummes i undervisningen eller måske kræver eneundervisning. ADHD, ADD, Asperger, social angst, dysleksi eller andet kan være årsagen til de ekstraordinære hensyn/forstyrrelser.

Dertil forventer forældrene ofte, at vi lever op til et særhensyn, og vi gør hvad vi kan, men det trækker også på vores ressourcer. Før i tiden blev konfirmandundervisningen betragtet som 10% af et årsværk, nu er det 15% hvis man har 1 hold.

Acceleration, præstation og psykologisering
Lektor Anne Görlich, Institut for Kultur og læring, AUU fokuserede på hvordan 3 fænomener er på spil hos ungdomsgruppen: Et accelererende samfund helt fra børnehaven, hvor vi tidligere end nogensinde før lærer og tester børnene og forventer resultater, hvilket også ender med et øget tempo i uddannelsessektoren.

10% dumper folkeskolen, og hvad sker der med dem? De bliver hægte af ”toget” og hvad så? En anden ting er præstationssamfundet, hvor de unge konstant skal præstere og stille sig frem og vise, at de kan noget og er noget særligt.

Sidst men ikke mindst er der psykologiseringen i samfundet, hvor alt skal forklares og diagnosticeres. Disse tre ting er med til at fremme en mistrivsel.

Pædagogisk værtskab – Kursus i alle stifter!
Børnepsykolog og skolekonsulent Rasmus Alenkær holdt oplæg om at møde konfirmanderne med den samme venlighed som, når vi venter gæster derhjemme. Giv de unge et frirum, hvor de er ventet og ”bliver set” lød devisen.

Rasmus Alenkær kommer rundt i alle stifter i løbet af året og italesætter uroen og giver gode råd til hvordan vi imødekommer den konstruktivt. I København bliver det onsdag 3. april kl. 10-13. På Bornholm bliver det torsdag 4. april kl. 10-13.

Hvad gør vi herfra?
I forbindelse med en paneldrøftelse blev følgende overvejelser og tiltag fremlagt:

– MUS: provsten kan spørge ind til konfirmandforberedelsen ved MUS og henvise til religionspædagogiske tilbud fra stiftet.

– ERFA: indføre ERFA grupper på provstiniveau på linje med de homiletiske grupper i provstierne.

– ERFA digitalt: At vi på tværs af landet kan indføre digital ERFA på teams med reference til tiden under corona, hvor vi var mange, der sparrede på tværs mellem Ålborg og Bornholm.

– Co-teacing: Ulla Morre Bidstrup vil undersøge muligheden for at få teologistuderende ind som co teachers, så præsten ikke står alene. Ser man til Sverige og Norge, så er der altid flere om
undervisningsopgaven.

– Lærerværelset: Samtale og kollegialitet på feltet skal tales op. Kan vi bruge hinanden på tværs af
sogne og undervise sammen/på skift?

– Husk den gode historie – det gode narrativ. Det er fedt, at så mange unge ønsker at lade sig konfirmere og vi skal huske at fokusere på konfirmanders WHY? Altså hvorfor skal de komme?

– Religionspædagogik skal øverst på dagsordenen. Efteruddannelse er påkrævet på netop dette felt!