Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Artikler
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Børnenes katedral
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Artikler / Jul / En konkret ide til jul – eller rettere til Hellig 3 konger

Jul

En konkret ide til jul – eller rettere til Hellig 3 konger

På stjernetæpper lyseblå

Hellig 3 kongers spaghettigudstjenesten i januar, eller før jul om man vil, har som fortælling historien om de vise mænd fra Østerland. Her kommer en lille fin stjerneleg til gudstjenesten, som både børn og voksne er glade for.

Når familierne kommer i kirke, vil de blive mødt af et syn, jeg kalder: ”På stjernetæpper lyseblå!” Kirkens midtergang er belagt med blå tekstil og strøet med hundreder af guldstjerner (foldet papir ca. 12×12 cm)

Et sted i rummet hænger den meget store stjerne. Under fortællingen ser de vise mænd stjernen, så børnene ved, hvor den er og er opmærksomme på den. 

Legen går ud på, at alle børnene er stjernehimlen, der leder de 3 vise mænd på vej. Alle børn samler en guldstjerne op fra gulvet og holder den højt over hovedet, mens de står på en kirkebænk/stol.

3 voksne bliver overhængt med messehageler og er nu de tre vise mænd. De går rundt blandt de skinnende stjerner og spørger efter den store stjerne. Børnene vil forventeligt være meget ivrige efter både at stråle med deres egen stjerne og henvise til den store.

Når omsider de tre vise har fået tilkendegivelser nok, finder de den store stjerne og afleverer gaver. Her kan man bruge noget af kirkens inventar: Dåbsfad, lysestager (som kan ryge, røgelse, når man puster lyset ud) eller man kan forme tre rigtige julegaver med papir omkring, så gavemotivet bliver koblet.

Som modtager af gaverne kan man bruge statister (Josef, Maria, baby) eller bare lege, at der er nogen der.

Gudstjenesten omkranses selvfølgelig af gode Hellig 3 Kongers-salmer: 749, 104 v4 og 7, 136.
Andreas Christensen, præst i Hellig Kors Kirke, Nørrebro
jeac@km.dk

Forfatter
Andreas Christensen

Sognepræst i Hellig Kors Kirke


jeac@km.dk

Jul

Indlæg

Jul › Indlæg

Advent for børn – konkret idé

Det er nok ikke mange børn, der har særlig stort fokus på at december er lig med adventstid og på, at det i kirkelig forstand betyder forberedelse til den kommende højtid, men ikke desto mindre handler december – måske især for børn – om at vente. Vente på ham, som skal komme; Det lille barn i krybben.

Jul › Indlæg

En julekalender i 24 afsnit

Julekalender i kirken? Eller hvad med en påskekalender? Tænk lige over det, mens vi fortæller om vores julekalender i 2023. En julekalender i 24 afsnit? – med lågeåbning, med sang og fortælling? Det hele videooptaget og lagt ud på kirkens hjemmeside… kan vi det?

Jul › Indlæg

Engletvillingerne og julestjernen – En julehistorie!

De to engle, tvillingerne Ariel og Uriel keder sig lidt i engleskaren og går på æblerov i Paradisets have, men bliver opdaget af Gud selv… Selvom det lyder af ballade, så ender det hele dog rigtig godt med skabelsen af stjernebillederne og den store julestjerne.

Jul › Indlæg

Halleluja!

Der er mange gode julesalmer i salmebogen – også for børn. Vi kan høre dem synge med på Glade jul og skråle halleluja’er i Et barn er født i Betlehem og Barn Jesus i en krybbe lå. Og det skal de blive ved med. Vi skal ikke undervurdere betydningen af, at hele familien – fra oldemor til oldebarn – kan synge med på de samme, velkendte salmer i juletiden.

Jul › Indlæg

Julen er hjernernes fest

Følelserne opstår i hjernen og udspiller sig i kroppen. Og der er nok ikke en eneste beslutning i et menneskes liv, som ikke i høj grad er styret af følelser. I juleevangeliet siger englen til hyrderne på marken: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, Han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og hyrderne skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet i krybben. De fortalte, hvad englen havde sagt, og alle undrede sig, ”men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” (Luk.2,19)

Jul › Indlæg

Julekort 2020

Tak for et år med god faglig sparring og erfaringsudveksling. Troen sidder jo ikke blot i hjertet, men også i hjernen, så julen er også ”hjernernes fest”. Har du et kreativt bud på en julehjerne, så hæng det op på siden her og lad os inspirere hinanden.

Jul › Indlæg

Halleluja – julesalmer for børn

Der er mange gode julesalmer i salmebogen – også for børn. Vi kan høre dem synge med på Glade jul og skråle halleluja’er i Et barn er født i Betlehem og Barn Jesus i en krybbe lå. Og det skal de blive ved med. Vi skal ikke undervurdere betydningen af, at hele familien – fra oldemor til oldebarn – kan synge med på de samme, velkendte salmer i juletiden. Alligevel giver det mening, når man har med børn at gøre, at præsentere julens budskaber på en anderledes måde.

Børnegudstjenesten › Indlæg

Vi leger jul – julegudstjeneste for de allermindste og andre barnlige sjæle

Hvordan kan der laves en julegudstjeneste, hvor de allermindste kan være med hele vejen? Det var en af de udfordringer, som jeg tumlede med år tilbage, når vuggestuebørnene kiggede forbi kirken til den årlige julegudstjeneste. Heldigvis er det ikke altid, vi selv behøver at opfinde den dybe tallerken. For da min datter en dag erklærede, at hun var blevet for stor til sine dukker og bamser, kom ideen. De kunne alle genbruges til at genfortælle juleevangeliet.

Jul › Indlæg

En konkret idé til jul: Julepynt

Ideen med at fortælle om julepynt fik jeg af Lene Tvilling, da vi arbejdede sammen i Frihavnskirken (hvor spaghettigudstjenesten fik sit navn) helt tilbage i spaghettigudstjenestens barndom. Ideen går ud på, at præsten har en smuk kurv stående på alteret. Kurven er fuld af betydningsbærende ting – temaet er kærlighed. Præsten gennemgår alle disse tings betydning. Arrangementet i sin nuværende form i Hellig Kors Kirke på Nørrebro sker i forlængelse af luciaoptog (som ellers ville være en for kort begivenhed for alle de fremmødte forældre). Luciaoptog i Hellig Kors Kirke har mange muslimske gæster og optrædende.

Jul › Indlæg

Jule-illustrationer er klar!

Vores dygtige illustrator Josephine Kyhn har kreeret både en Lucia- og en krybbespil-plakat, som nu ligger til fri afbenyttelse under grafisk materiale på bornikirken.dk.

Jul › Indlæg

En konkret ide til jul

Involvering og medejerskab er de principper jeg arbejder ud fra. I en verden hvor autoriteterne er faldet, og vi er vant til selv at kunne komme til orde, tror jeg det er vigtigt at vi skaber en kirke i øjenhøjde sammen med vores menighed. Det betyder i praksis, at vi er sammen om at fortælle historierne og det gode budskab.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Velkommen til bloggen

Kontakt

Seneste nyheder

Netværksdag 17. september

Konfirmand-event – i påskens fodspor

Bibliarium – En labyrint af bibelske fortællinger

Påske børnegudstjeneste – åbning af påskeæg

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk