Teologisk Progression
Barnet vokser og troen følger med. I løbet af barnets liv vil samtalen om tro og gudsbillede ændre sig, i takt med at barnet udvikler sig og stiller nye spørgsmål. Teologisk progression handler om hvor barnet befinder sig i sin udvikling, hvilke guds- og trosforestillinger, der følger deraf, og om hvilken rolle Jesus spiller for barnet på dette alderstrin
Børn i denne alder begynder at opdage, at livet er mere kompliceret og vanskeligere, end de hidtil har kunnet forestille sig. Den ene dag er de fulde af selvtillid og den næste små og fortabte. Barnet bliver mere selvstændigt, men har stadig stor brug for omsorg og opmuntring. Det kan være overraskende både for barnet og dets omgivelser, hvor sårbart det kan være ind imellem. Barnet udvikler abstrakt tænkning – det er ikke længere bundet af det konkrete, men kan nu i højere grad arbejde med indre forestillinger og overordnede begreber. I denne alder begynder barnet at opleve et modsætningsforhold mellem den bogstavelige tro og det levede liv. Det kan være fristende at levere konkrete og ukomplicerede gensvar til barnets trosmæssige udfordringer,
men disse gensvar passer som regel bedst til børn i en yngre aldersgruppe. I stedet har børn i denne aldersgruppe brug for en tro, som giver en sammenhængende orientering i livets kompleksitet, og som ligeledes giver basis for dannelse af identitet og livsanskuelser. I forhold til gudsbilledet kan fx kompleksiteten i dommerbilledet udvides. Gud er Herre over liv og død. Gud er både stærk og sårbar – Gud er et lille barn og en lidende mand på et kors. Gud blev menneske – gik ind i menneskelivet og ind i døden. Barnet møder Jesus som den kærlighedsmagt, der her i verden ligner afmagt – og der melder sig nye spørgsmål, som fx om en kærlig Gud kan tillade alt det onde.. osv.
