Lad os puste…
Præst/Formidler:
Kære Gud,
Det er sjovt at lege frit
men det sker vi falder tit
det gør ondt at slå sig på
hånd og knæ og storetå
så hjælp os med at puste blidt
der hvor vi har slået’ os lidt…
Præst/Formidler: Vi puster første gang på hånden…
(Præst/formidler & børnene puster)
Præst/Formidler: Vi puster anden gang på knæet…
(Præst/formidler & børnene puster)
Præst/Formidler: Vi puster tredje gang på tåen…
(Præst/formidler & børnene puster)
Præst/formidler:
Tak fordi vi har en ven
der hjælper med at trøste os igen
AMEN
Tema: Godt og ondt
Indholdsmæssigt handler denne lille bøn for de 3-6-årige om det at noget gør godt og noget gør ondt. Når noget gør ondt i denne alder, relaterer det sig typisk til noget fysisk; at de er faldet og har slået sig. Det er i al fald nemmere for dem at udtrykke en konkret sorg over noget der gør ondt fysisk end noget der gør ondt af mere abstrakt og psykisk karakter. Derfor er bønnens udgangspunkt at slå sig og at blive trøstet igen – helt fysisk. Den er som andet steds til denne aldersgruppe opbygget som en vekselbøn. Her skal børnene deltage aktivt ved at puste (alle gode gange tre) – for når man får kærlighed og trøst så har smerten det med at fortage sig hurtigt i denne alder. Selvom Gud ikke er fysisk til stede, så vil den voksne der fremsiger bønnen – en præst eller anden formidler – være Guds substitut og symbol på en voksen skikkelse der trøster og hjælper som en god ven ville gøre det.