Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden. Læs persondatapolitik her.

Velkommen hos Børn i kirken.

Jeg accepterer cookies
logo
  • Aldersgrupper

    Aldersgrupper

    Vuggestue

    1-3 år

    Børnehave

    3-6 år

    Indskoling

    6-9 år

    Mellemtrin

    9-12 år

  • Artikler
  • Bøger
  • Grafisk materiale
  • Meditationer
      10 Meditationer
  • Om os
      Hvem er vi? Bag om Kontakt
  • Kirkens tilbud til børn
  • Nyhedsbrev

Artikler / Konfirmander / Gud og genbrug for minikonfirmander

Konfirmander

Gud og genbrug for minikonfirmander

Her i Kongsted kirke er vi Grøn kirke, og det kommer særligt til udtryk i vores mini-konfirmand-undervisning. Vores tilgang til Mini-konfirmand-undervisningen er meget kreativ. Vi er af den overbevisning, at vi lærer bedst, når vi leger. Vi er dog ikke kreative for enhver pris. Alt vi laver skal have teologisk relevans og tage udgangspunkt i en historie fra Biblen.
Vi bruger næsten udelukkende kun genbrugsmaterialer til vores mini-konfirmander. Det er ikke kun godt for økologien, men også for økonomien.

Skaberværket i fokus

Vores overordnede tema med Mini’erne er altid Skaberværket.

Vi gør ekstra meget ud af at lære mini’erne at passe på skaberværket – og det gør vi blandt andet ved at lære dem, at genbrug er guld. Vi køber kun ind af basis-varer, såsom tuscher, sakse, lim osv. Her sparer vi ikke på kvaliteten. Alt andet er genbrug. Vi samler altid gamle ugeblade (den lokale frisør og lægehuset er altid generøse), plancher, tomme toiletruller, skotøjsæsker, korkpropper, silkebånd, stofrester, perler og hvad folk og butikker ellers gerne vil af med. Når kransene fra begravelser er visne, skal graverne pille ståltråden af før de kan komme på komposten. I stedet for at smide ståltråden ud, så samler de det til os.

Tre eksempler

Hvad kan man så lave af nemme tiltag, hvor genbrug er i højsædet? Her er nogle få eksempler på lidt af det, vi laver.

Pilgrimsvandring og at tegne på sten.
Pilgrimsvandring for børn er altid et hit – og der er mange gode bøger om emnet med inspiration. Vi har dog ikke kun fokus på at bede med fødderne, men også på at samle skrald. Derudover skal ungerne også finde en pæn sten, som vi senere i undervisningen kan tegne på.

Skattevattejagt
Vi laver minikonfirmandklassikeren Skattevattejagt i en genbrugsversion. Her gemmer man vatstykker rundt omkring i kirken, hvorefter mini’erne i små hold skal samle så mange vatklumper som muligt. Når alt er fundet, skal de lime vattet op på plancher og lave får. Vi køber aldrig plancher, vi bruger bagsiden af overskydende plakater fra folketings- og kommunalvalg. Vi er i den heldige situation, at her i området er der masser af fåreavlere, så vi køber heller ikke vat til at gemme, men bruger faktisk uld. Her kan også bruges pudefyld fra gamle Ikea-puder.

Krybbespil
Juleaften beder jeg folk om at gemme deres silkebånd og korkpropper fra aftenens overflod af mad og gaver og give det til os. Når vi på et tidspunkt skal have om Jesu fødsel, så tager mini’erne selv en tom skotøjsæske med og så bygger vi de fineste krybbespil. Æsken fungerer som tableau. Søjler laves ud af køkkenruller eller sammenlimede korkpropper, hvor på æskelåget placeres som himmel. Herefter laver vi dyr og mennesker af korkpropper, som pyntes med silkebånd og stofrester. Til sidst deles en toiletrolle over, og så placerer man Jesus-barnet i sin krybbe.

Teologien skal findes i materialet
Når først man er i gang med genbrug, opdager man hurtigt, at mulighederne er legio. Genbrug udfordrer os til hele tiden at gentænke vores undervisning, for vi er begrænset af, hvad vi har på lager. Hvis vi har fået mange perler, så er det perlerne vi skal tænke ind i en teologisk sammenhæng, så mini’erne kan få Biblens ord ind under huden ved at forme det med egne hænder.  På denne måde bliver genbrug ikke kun guld værd for skaberværket, men også for forkyndelsen.

Forfatter
Jeanette Capion

Sognepræst i Kongsted Kirke


Konfirmander

Indlæg

Inspiration udefra › Indlæg

Konfirmand-event – i påskens fodspor

Hvordan giver man unge mennesker...

Konfirmander › Indlæg

Det er hyggeligt

Vigga på 14 år, fortæller her, hvordan hun oplevede konfirmandundervisningen. "Det er nok ikke enhver teenagers drøm, at sidde nede i en kirke og høre om Gud -men det er meget hyggeligt". Sådan fortæller Vigga på 14 år. Læs mere i artiklen.

Konfirmander › Indlæg

KOKS i konfirmandstuen

Vi var der alle sammen; formanden og repræsentanter for Præsteforeningen, Provsteforeningen, flere biskopper, FUVs ledelse, Konfirmandcenteret, spejderkorps, FDF, stifternes uddannelseskonsulenter og religionspædagogiske konsulenter samt særligt inviterede præster og kirke-kulturmedarbejdere. Vi talte KUN om teenagere fra kl. 9.00-16.00. Konfirmanderne er ikke til at komme udenom, for på landsbasis blev 66% konfirmeret i 2022 og heraf blev 23 % døbt. Så der er tale om en af folkekirkens største succeser, hvor de unge gerne vil kirken og vi skal selvfølgelig stå klar med det bedste vi har i den kristne kontekst.

Konfirmander › Indlæg

Krybbespil med konfirmander og levende dyr

”For andet år i træk, har vi haft stor succes med at lave krybbespil med vores 38 konfirmander. Fortællingen omskriver de selv,og på dagen har vi lejet et levende æsel og en kamel. Det er en kæmpe succes” Sådan fortæller sognepræst i Davids Kirke på Østerbro Helena Hauge.

Konfirmander › Indlæg

Skal I aktivere konfirmanderne i diakonien denne jul?

Den omvendte pakkekalender kan give plads til refleksioner for konfirmanderne og deres familier. Den nye diakonale indsats er en øvelse i at sætte sig i andres sted, og med omsorg udvælge, de varer man vil give videre til et medmenneske, der står et svært sted i livet lige nu.

Konfirmander › Indlæg

Pilgrimsvandring med konfirmander og minier

Det er en fast tilbagevendende erfaring med konfirmanderne, at de har brug for at komme op fra stolene, meget gerne ud af undervisningslokalet, ud og bruge deres krop. At vandre kan være en måde at sætte krop på sine refleksioner. Det kan hjælpe til at sætte en ramme om stilhed, refleksion og en fordybet samtale. Når man går, får man en oplagt mulighed for at åbne sanserne og være opmærksom på naturen og skrue ned for opmærksomheden på sig selv og hinanden.

Konfirmander › Indlæg

Konfirmander med særlig intelligens – og hvad gør vi med dem?

Da jeg kommer ind på klassegangen, møder jeg en af mine konfirmander, som sidder uden for et andet klasseværelses dør, end der hvor vi skal være. Efter lidt ’efterforskning’ finder jeg ud af at ’Felix’ (den lykkelige, kalder jeg ham) er fuldstændig forelsket i en af pigerne, som nu sidder låst inde bag en dør, og min konfirmand sidder bare udenfor og venter på, at den elskede skal komme til syne.

Konfirmander › Indlæg

Snapper og Topper filmene

Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) er en nonprofit fond, som er sat i verden for at hjælpe kirker med deres kommunikation. DKM laver løbende formidlings- og undervisningsmaterialer om livets store spørgsmål, kristne kerneværdier og eksistentielle emner. Materialerne gør det nemt for sogne at få godt og relevant indhold til børn i kirken, til minikonfirmander, til børneklubben og lignende.

Konfirmander › Indlæg

Yoga inspireret afspænding med konfirmander og minier

Kender du det… en flok vilde minikonfirmander, der stormer ind, hypede efter skoledagen? Eller gruppen med stenede konfirmander, som du knap nok kan få øjenkontakt med? Fortvivl ikke, for her kommer et simpelt lille yoga-inspireret program til at skabe ro, kontakt og nærvær med dine konfirmander og minikonfirmander.

Konfirmander › Indlæg

Syng med!

Hvordan lærer man konfirmander salmer, og hvad indebærer det egentlig? Er det et mål, at de kan synge med på melodien, forstå tekstens indhold og reflektere over salmens budskab? I givet fald kan det være en fordel at dele processen op i mindre dele for at gøre konfirmanderne bevidste om salmens musikalske, poetiske og teologiske udtryk

Konfirmander › Indlæg

Tro, tanker og trivsel

mindU er et tilbud fra ”Det Sociale Netværk” til præster og konfirmander, der ønsker at sætte fokus på mental sundhed og psykisk sårbarhed blandt unge. I mindU besøger vi flere hundrede konfirmander hvert år og kan her konstatere, at der er behov for at tale om mental sundhed generelt.

Konfirmander › Indlæg

Børnekonfirmander – sådan!

Hvorfor skal børn deltage i et børnekonfirmandforløb? Hvad er vigtigt at formidle, og hvordan kan det gribes an, så det er i sync med et børneliv anno 2020? Det satte Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i samarbejde med CUR sig for at undersøge og har foruden en kvantitativ undersøgelse været på besøg hos 34 børnekonfirmandhold og talt med både børn, undervisere og forældre. Læs mere i dagens blog fra Børn i kirken.

Konfirmander › Indlæg

Konfirmander i Coronaland

Sognepræst og religionspædagogisk konsulent Annette Molin Brautsch lægger i blogindlægget 'Konfirmander i Coronaland' op til en fælles drøftelse af hvad vi hver især gør og ikke gør lige nu i forhold til konfirmanderne – Vær med i facebook-gruppen Netværket børn i kirken og byd ind!

Konfirmander › Indlæg

Tidsrejsen – en tilgang til minikonfirmand-undervisningen

I provstiet oplevede vi for nogle år siden en nedgang i antallet af minikonfirmander som resultat af den nye skolereform. Med de længere skoledage, havde børnene havde simpelthen ikke tid til at gå til alt – og så blev minikonfirmandforløbet valgt fra. Til gengæld blev det lovpligtigt for alle menighedsråd at tilbyde minikonfirmandundervisning. Sådan blev Tidsrejsen til.

Konfirmander › Indlæg

Konfirmander: Hvad skal vi med dem? Og hvad skal de med os?

Kom til konfirmandworkshop 25 juni i Kristkirken. Det bliver en formiddag med mulighed for at udveksle erfaringer, udfordringer og få gode ideer med hjem til den kommende konfirmandsæson.

Aldersgrupper

Vuggestue 1-3 år

Børnehave 3-6 år

Indskoling 6-9 år

Mellemtrin 9-12 år

Om Børn i kirken

Projekt “Børn i kirken” – hvorfor det?

Undersøgelse

Skriv en artikel

Kontakt

Seneste nyheder

Invitation til netværksdag 14.april 2026

Børn i kirken bøgerne er nu GRATIS!

Påskegudstjeneste med Laban, Lea og Lagnet – Det store gækkebrev!

Ønsketræet

Kontakt Børn i kirken
  • 30282021
  • amsc@km.dk