Her kommer en idé til en pinsegudstjeneste for børn, som kan udvides og vendes som man synes.
Hermed også en opfodring til at dele ideer på Facebook ”Netværket børn i kirken”, hvis du har
andre gode tanker og ideer, som vi kan nyde gode af rundtomkring i landets kirker.

Liturgi forslag:
Velkommen til pinse gudstjeneste – kan I mærke solen varmer og det er blevet sommer?
Så er det fordi det er blevet pinsetid…
Salme: I al sin glans eller Det dufter lysegrønt (1. vers med fagter synges et par gange)
Fortælling om Adam og Eva, der også gik rundt i den dejligste sommerhave i sol og højt græs. Da
de blev skabt, blæste Gud liv i Adam – i næseborene, så han kunne trække vejret, ligesom når en
baby bliver født og trækker vejret for første gang.

Vis andre ting som bliver ”levende” når man puster i dem/på dem: ballon, cykelslange, fløjte,
badebold, luftmadras, tænder et lys der går ud når det ikke får luft.
Man kan sige at kirken og gudstjenesten er en ”LUFT-tankstation”.
Her kan man blive fyldt op af Guds ånd som kan give en liv og kraft og styrke.

Sang: Vinden ser vi ikke – fx. med tørklæder’
Fortælling om pinseunderet og blæsten, som disciplene hører – det er også Guds ånde – og Guds
ånde gav disciplene styrke til at gå ud i verden og fortælle om Gud og sprede det gode budskab
om tro, håb og kærlighed.
Fortæl at Guds ånde også tændte disciplene, så de fik flammer på hovedet, der gav dem kraft og
mod til at gå ud i verden og lære andre om tro, håb og kærlighed.
Flammerne er mange (1. vers med fagter)
Spørg nu børnene hvad de gerne vil gøre som en god ting i verden, som giver en god ånd og gør
noget godt?

(fx give et kram, et kys, hjælpe med noget, spørge om vi skal lege, at alle må være med…)
Skal vi ikke bede til Gud om, at vi kan gøre det?
Okay vi tæller til tre og så puster vi på hinanden.
Så tæller du til 3 højt og langsomt: 1, 2, 3 ”Pust”
Lad os folde hænderne og bede Fadervor.
Vi rejser os og breder armene ud og griber Guds store vindpust til jer her: Velsignelse!
Postludium
Sange til inspiration:
I Guds hus er der plads til at være
Skalborg Kirke: Babysalme – Vinden ser vi ikke
Vinden ser vi ikke, hører kun den går, mellem græs og grene og mod ruden slår.
Ånden ser vi ikke, men ved den vi får, ord så vi forundres, trøstes og forstår.
Gentages med fagter eller tørklæder, der vifter.