I Vesterbro sogn, hvor jeg er ansat i en lokalfinansieret stilling som sognepræst med særlig fokus på børn fra 0-12 år, vil vi gerne lave kirke for børn på mange måder. Det betyder selvfølgelig med forskelligt teologisk perspektiv alt efter hvilken kirke og hvilken præst, der er liturg. Men det betyder også, at vi har skarpt fokus på, hvad den på mange måder mangfoldige befolkning på Vesterbro vil være med til.
I Kristkirken laver vi derfor ofte højmesser for børn, som vi kalder for BørneMusikHøjmesser. Her kan forældrene nemmere komme til evangeliet og kirken gennem deres børn og gennem den formidling og kommunikation, vi benytter, når det er højmesse i børnehøjde. For når vi laver gudstjeneste med børnene, rammer vi også deres voksne.
Erfaringer fra RÆK UD
I forbindelse med Københavns Stiftsprojekt RÆK UD Ræk ud | Københavns Stift, som handler om kirkeudvikling på tværs af sogne med det fokus at række ud og nå de børnefamilier, der ikke kommer i kirke, men er interesseret i de værdier som folkekirken står på og godt kan lide kirkerummet, viser en brugerundersøgelse, at børnefamilierne ønsker sig aktiviteter i kirkerne i weekenderne.
De almindelige aktiviteter for børn, som typisk ligger i hverdagene sidst på eftermiddagen, er der mange, der synes er for strabadserende pga. lang arbejdsdag og trætte børn, der skal hentes fra daginstitution eller sfo.
De fleste kirker har børnegudstjenester en hverdag om måneden. Det er næsten altid gudstjenester, der enten starter eller slutter med fællesspisning og det er supergodt. Men hvad med om søndagen? Her ser vi generelt på et folkekirkeligt landskab, hvor der er højmesser og gudstjenester for voksne. Men hvad med børnene?
I Apostelkirken på Vesterbro, der har en vidunderlig engageret og stor menighed, er der altid børnekirke om søndagen, som betyder, at børnene går med et hold frivillige ind i menighedslokalerne under en del af gudstjenesten.
Her er kirkerum og form altså på de voksnes præmisser, og børnene indordner sig under den form. Jeg begyndte at tænke over, om man kunne gøre det omvendt. Kunne vi lave noget om søndagen, der var på børnenes præmisser, som de voksne kunne indordne sig under? Det blev til BørnenesMusikHøjmesse.
BørnenesMusikHøjmesse
Ideen med BørnenesMusikHøjmesse (BMH) er at lave en børnegudstjeneste på højmessens plads, som er bygget over den almindelige liturgi, som Kristkirken benytter på almindelige søndage. Dvs. at have alle de liturgiske led med som højmesseordningen beskriver.
Vi har tænkt målgruppen 4-10-årige og deres familier. Men altså formidling til børn der har lært at sidde i en rundkreds og kan række hånden op. Selve fortælledelene tænker jeg for aldersgruppen 5-8 år.
Der er i udgangspunktet flere udfordringer i det. Hvordan skal børnene kunne indoptage salmer, korsvar, bøn, altergang osv., når de ikke kan læse, når de måske aldrig har været i kirke, og når de ikke kan sidde stille på en kirkebænk i en time, som er det en almindelig højmesse kræver. Det kan såmænd være udfordrende nok for voksne og konfirmander at være med i en almindelig højmesse. Hvordan skal det så lade sig gøre med børn?
Udgangspunktet er altså, at vi klæder børnene på til deltagelse. Vi indleder med en musikworkshop, hvor vi lærer børnene de salmer, vi skal bruge i gudstjenesten. Vi synger gamle og nye salmer som er enkle at synge og forstå. Salmerne er fra hhv. salmebogen og salmer.dk, som har en underafdeling, der hedder Salmer for børn.
Vi har valgt at lave en musikworkshop, der også er baseret på et rytmisk grundlag for at kunne få børnene til at spille med på rytmeinstrumenter, som er det enkleste at gøre hurtigt. Trommer, rasleæg, maracas, claves og bjælder er blevet indkøbt, og vi har allieret os med 3 musikere, der spiller trommer, klaver/hamonika og Tuba. Instrumenter man kan bevæge sig med, så man komme rundt i kirkerummet og imødekomme børnenes behov for bevægelse.
Vi kender det fra New Orleans jazz og samba. Musik man bruger til optog. Workshoppen varer 30 minutter. Et benspænd er også at benytte søndagens tekst, men kun at have 1 tekst, oftest evangelieteksten
Liturgisk og praktisk gennemgang af BMH
Efter musikworkshoppen samles vi i våbenhuset, tæller bedeslagene sammen, som jeg slår an på nogen små indiske tempel bækkener.
Så slår vi dørene op og præludium er optogsmusik med en sang, vi lærte på workshop, rytmeinstrumenter og band, som går forrest.
Bandet går på plads foran koret og børnene går op og lægger rytmeinstrumenterne i en kurv.
Børnene placeres sammen med forældrene foran koret og bandet eller på de forreste bænke.
Når bandet slutter med at spille, byder jeg velkommen til gudstjenesten og sætter rammen.
Så beder jeg en selvskrevet kort bøn og vi synger 2 vers af en morgensalme fx I østen stiger solen op, Se nu stiger solen eller Morgenstund har guld i mund. Vi bruger fagter til. Bandet spiller til.
Derefter genfortæller jeg evangelieteksten og har evt. nogen rekvisitter med.
Jeg har skrevet en forkortet trosbekendelse med fagter til som vi siger sammen og gentager så man kan blive fortrolig med den.
Vi synger en evangeliesalme som børnene har lært i workshoppen. Gerne med fagter til. bandet spiller til.
Jeg laver en prædiken der er dialogbaseret. Jeg har haft succes med at have rekvisitter med til prædiken, da særligt de mindste børn kan have brug for at røre ved noget og se på noget under prædiken.
Efter prædiken spiller bandet et nummer (Motet) og jeg går ud i præsteværelset og tager messehagel på. Messehagelen understreger at der sker noget nyt. Jeg vender messehagelen omvendt, da den som regel er mest udsmykket på ryggen, men jeg vender aldrig ryggen til børnene under gudstjenesten, og de vil derfor ellers ikke få det flotte motiv at se.
Når bandet slutter, inviterer jeg alle børn og voksne op til alteret. Nogen børn lægger sig med det samme på knæfald. God ide, hvis de venter, fordi alterbægrene larmer meget og børnene er nysgerrige.
Jeg fortæller om nadveren, og børnene gentager svære ord som fx Oblat.
Under Nadver synger jeg nadverbønnerne efter nadverritual C. Jeg fortæller, at det er en sang til Gud. Her bliver både børn og voksne meget opmærksomme, og det er det tidspunkt, der er mest ro i kirkerummet og i børnene. Det er faktisk meget rørende for os alle.
Børnene siger Fadervor efter mig i korte bidder,
Jeg genfortæller indstiftelsen efter evangeliet til skærtorsdag.
Så bliver børnene bedt om at lægge sig på knæ, og kirkekulturmedarbejder går først med oblater, og jeg kommer derefter med rødt saftevand. Vi bruger ordene krop og blod, når vi deler ud. Under uddelingen spiller bandet afdæmpet meditativ musik.
Forfatter
Marie Kynne
præst ved Kristkirken, Vesterbro