En kirke for stiftets børn og deres voksne, men ikke mindst for sognekirkerne
Visionen med Børnenes Katedral er at skabe et anker for arbejdet med børn i kirken i Københavns Stift ved at etablere en kirke, der:
1. I gudstjenesteliv og øvrige arrangementer udelukkende er målrettet børn i alderen 0-12 år og deres voksne.
2. Støtter og supplerer stiftets sognekirker i deres lokale arbejde med børn i kirken.

Der er altså tale om en allerede eksisterende sognekirke centralt beliggende i Københavns Stift, der skal tages ud af sin nuværende brug og både have anden brug og organisering.Børnenes Katedral skal have både eksternt og internt fokus og ikke være en isoleret
funktionskirke, men aktivt samarbejde med sognekirkerne og bestræbe sig på at skabe kontinuitet mellem Børnenes katedral og sognekirkernes lokale arbejde.
Det kan i praksis ske ved at danne sig et overblik over, hvordan arbejdet med børn i kirken ser ud rundt omkring i sognene, indhente erfaringer, som andre kan drage nytte af og støtte sognene der, hvor de har udfordringer ifm. med børnefamilierne.
Børnenes Katedral er på den måde en videreførelse af projektet Børn i Kirken, der har udmøntet sig i udgivelser, undersøgelser, inspirationsmateriale, netværksdannelse på tværs af faggrupper og hvis arbejde nu videreføres af religionspædagogisk udvalg i Københavns stift.
Ideen om børnenes katedral udspringer af dette flerårige arbejde med Børn i kirken, der peger på, at der i Københavns Stift både er behov og potentiale for et sted som børnenes katedral.
Vil du vide mere om Børnenes katedral?
Kontakt religionpædagogisk konsulent Annette Molin Brautsch Email amsc@km.dk
Læs mere om Børnenes katedral i sognepræst Signe Danielsens blogindlæg her