Kirkens liv
Kirkens gudstjenester og aktiviteter skal selvfølgelig tilrettelægges i samspil med de kræfter, der ansættes i børnenes katedral; en fuldtidsansat præst, daglig leder, musikere, kirketjener og ikke mindst frivillige børn og voksne som kommer i kirken. Det kunne inkludere:
1. Eksternt (målrettet børnefamilierne)
– Gudstjeneste hver søndag målrettet forskellige aldersgrupper.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gå til børnegudstjeneste med sine børn hver uge. De fleste af Københavns kirker udbyder børnegudstjeneste månedligt eller sjældnere.
Disse gudstjenester giver mulighed for at lave et liturgisk eksperimentarium for børn, og selvom
det udgør en af de eksterne arbejdsopgaver, vil erfaringerne kunne bruges og danne grundlag for de interne opgaver, idet sognene kan drage nytte af dem.
– Aktiviteter i skoleferien
– Kreative værksteder
– Filosofi for børn (7-10 år)
– Sorggruppe for børn
– Skilsmissegrupper for børn
– Kristendom for børnenes voksne
– Bedsteforældredage
– Åbne foredrag for forældre, der er i tvivl om, hvad dåb er og om deres barn skal døbes.
2. Internt (målrettet folkekirkens ansatte)
Børnenes katedral påtænkes at udbyde, initiere og lægge hus til:
– Kurser
– Workshops
– Erfa-grupper for sognenes ansatte og menighedsrådsmedlemmer
– Temadage for sognekirkernes ansatte og menighedsrådDerudover skal det være et sted, hvor der skabes grundlag for faglig sparring omkring arbejdet med børn i kirken. Og som sognekirkerne kan trække på, hvis de har brug for hjælp til at udvikle deres børneaktiviteter og bygge et børneliv op i deres kirke.
Vil du vide mere om Børnenes katedral?
Kontakt religionpædagogisk konsulent Annette Molin Brautsch Email amsc@km.dk
Læs mere om Børnenes katedral i sognepræst Signe Danielsens blogindlæg her