Slap af i kirken
Ti meditationer for børn i alderen 9-12 år. Hver meditation varer omkring ti minutter og inviterer til ro, fordybelse og ny energi – i kirken, i klassen eller derhjemme.
Hver meditation tager udgangspunkt i en kernefortælling fra Det Nye Testamente og udfolder et tema som tro, taknemmelighed, kærlighed, sorg eller håb. Kirken bliver et helle, hvor børnene kan finde ro og ny energi.
Læg dig godt til rette – tryk på play, og du vil blive guidet igennem en spændende fortælling.
Meditationerne følger kirkeåret og stammer fra bogen “Slap af i kirken” – et minikonfirmandmateriale med en vejledning til underviseren og en bog til eleven, hvor hver meditation er ledsaget af tre fordybelsesopgaver. Læs mere om bogen og hvordan du kan bruge den i dit arbejde her.
Meditationerne er skrevet og indtalt af Annette Molin Brautsch, præst i Flintholm kirke og religionspædagogisk konsulent i Københavns stift.
Perlen
Denne meditation handler om tro. At tro er som at finde en helt særlig perle - og passe på den.
Dynen
Denne meditation handler om godt og ondt. Livet kan være svært, og du kan føle dig helt alene. Men der er altid én, som passer på dig.
Lyset
Denne meditation handler om påsken. En fest, som tænder lys og glæde i hele verden.
Liljen
Denne meditation handler om at slappe af. Stress af i naturen og bliv let indeni. Fold dig ud og flyv - højt!
Frugten
Denne meditation handler om at gro. Du vokser og gror hele tiden og bærer meget frugt.
Ilden
Denne meditation handler om pinsen. En sommerfest for Helligånden, som sætter fut i dig med sang og musik!
Brødet
Denne meditation handler om at takke. At sige tak for mad og sige tak for små ting - det er vigtigt at huske på.
Spejlet
Denne meditation handler om kærlghed. Kærligheden fra Gud til dig og fra dig til andre.
Stjernen
Denne meditation handler om døden. At miste gør ondt. Til Halloween og Allerhelgen tændes der lys for de døde.
Gaven
Denne meditation handler om julen. Jesusbarnet blev født julenat, som en gave til verden. Du er også en gave til verden.