#TAKNEMMELIGHED

Hver måned udvælger tidligere sognepræst og medlem af Børn i kirken udvalget, Lisbet Kjær Müller et relationsord inspireret af månedens meditation fra bogen “Slap af i kirken” . Bogen er skrevet af sognepræst Annette Molin Brautsch.
I september måned hedder meditationen “Brødet” og relationsordet er #TAKNEMMELIGHED.

Læs mere om ideen bag Relationsordene og den Teologiske eftertanke her
Læs mere om bogen “Slap af i kirken” og hvordan du kan bruge børnemeditationerne i dit arbejde her

Man kan øve sig i taknemmelighed.
Taknemmelighed er et relations-ord ligesom kærlighed. Kærlighed udtrykker ikke bare en følelse, men mange forskellige følelser, alt efter hvilken relation der er tale om. Om det er en relation til mor eller far. En relation til et barn. En relation til en partner, ven eller arbejdsgiver.

I den kristne meditation opstår en følelse af relation til den anden, der ligger ved siden af mig og trækker vejret, og samtidig en relation til det, vi er fælles om, det fælles tredje: Jesus og gennem ham til Gud.

Taknemmelighed er spændende, fordi ordet åbner for samtale og for at tænke videre.
Den korteste form er TAK.
At sige tak for mad, tak for en invitation, tak for hjælpen. At sige tak forudsætter en relation til en anden.
Taknemmelighed er en bevidsthed om tilværelsens gavekarakter. Og i kirken er vi ikke i tvivl om, hvem vi får taknemmeligheden fra, og hvem vi siger tak til, når vi beder.

Meditationen skaber en bevidsthed i mig, om at det er gennem Jesus.
Jeg ved, hvem Gud er. Meditationen skaber selv en relation til Jesus og Gud. I Jesus’ øjne er Gud gavmild og god. Grundfølelsen er en tro og tillid til den generøse Gud. En følelse af taknemmelighed over for livet, som jeg har fået givet som gave. Og en taknemmelighed over de mennesker som jeg
deler livet med.

Man kan øve sig i taknemmelighed. Tænke over ting, jeg er taknemmelig for. Det kan i sig selv gøre godt at fylde sit sind med gode og glade tanker og relationer.

Der er selvfølgelig en fare også for at taknemmeligheden opleves som påtvunget, hvis det bliver til en løftet pegefinger, der siger, at nu skal du være taknemmelig!

I fortællingen om de ti spedalske, som Jesus helbreder, bliver de alle ti helbredt, men der er kun én, der vender tilbage til Jesus og siger tak. Det er en relations-fortælling fra Lukasevangeliet. Og for at det ikke ska være løgn, er det en fremmed, en samaritaner, der vender tilbage og siger tak.

I meditationen bliver det synligt.
Når vi ligger der side om side, gør Gud ingen forskel, vi får samme opmærksomhed. Men vi hører ikke det samme, føler ikke det samme. Men vi kan alle sammen godt blive bevidste om alt det, vi har, før vi bekymrer os om det, vi mangler.

Det er en hjælp til at flytte fokus.
Måske hører de ni andre om, at samaritaneren vendte tilbage og sagde tak. De kan nå den endnu.
For taknemmelighed kan smitte, og det handler ikke altid om de store ting. ”Det handler i stedet om at få øje på de små gode ting i livet, som vi let overser, give dem opmærksomhed og lade taknemmeligheden vokse herfra.” (Niels Nymann Eriksen, som har skrevet bogen: Taknemmelighed –
Hjertets hukommelse, Akademisk forlag 2022)

Tidligere blogs og relationsord
Læs mere om relationsordet #TILLID her
Læs om relationsordet #FRYGT her
Læs om relationsordet #MEDFØLELSE her
Læs mere om relationsordet #GODHED her
Læs mere om relationsordet #TÅLMODIGHED her
Læs mere om relationsordet #HÅB her