Rytme og bodypercussion

Bodypercussion betyder at bruge hele sin krop som et slagtøjsinstrument. Man kan for eksempel klappe i hænderne, trampe med fødderne, knipse med fingrene eller slå på forskellige steder af kroppen.  Lydene, man frembringer, kan bruges som et ’underlag’ eller akkompagnement til en sang eller salme.

Det er ret svært, så afsnittet og eksemplerne her er mest møntet på musikere, der arbejder med rytmer og måske har været i berøring med SDS eller ERT før.

Hvis man selv er øvet, og har mulighed for at øve flere gange med børnene, kan man efterhånden sætte fødder, hænder og stemme sammen – hvis ikke, kan man nøjes med enten fødder og stemme, eller klap og stemme.

Eksemplerne herunder kan bruges til salmer, der står i fire fjerdedelstakt for eksempel: ’Se nu stiger solen’.

SLAVETRIN

Et godt sted at starte rytmen er med fødderne. Det giver en følelse af at være ’grounded’, og rytmen bliver ’bundet til’ jorden og gulvet, så det er lettere at holde et konstant tempo, som man kan synge til.

Man kan starte med at gå det, man kalder ’Slavetrin’.

Stå i en kreds og forstil dig, at dit højre ben frit kan bevæge sig frem og tilbage, altså ind og ud af kredsen. Dit venstre ben derimod kan kun bevæge sig op og ned på samme sted, altså gå på stedet. Et godt billede er, at venstre fod sidder fast i en klat klister eller et tyggegummi på gulvet.

• Start med begge fødder samlet.
• Tag et skridt ind i cirklen med højre fod
• Træd tilbage på den venstre fod
• Træd tilbage ud af cirklen med højre fod
• Og træd tilbage på venstre fod, der stadig står på samme sted.

Se hvordan her:

Man bevæger på den måde højre ben og fod frem og tilbage, men venstre fod og ben bliver på samme sted og ’holder’ kredsens formation.

Når man instruerer, kan man lette processen ved at bruge en lille remse, der spejler, hvad I gør. Sig: frem-stå-tilbage-stå, frem-stå-tilbage-stå osv., indtil det sidder og er nogenlunde præcist.

Øv det igen og igen. Hvis der er et ’sammenbrud’, og børnene slet ikke er med, så stop, start forfra og byg langsomt op igen. Helt ned i tempo(!).

Det bliver sjældent kedeligt for børnene, men det kan godt være frustrerende for de børn, der har meget svært ved det. Skift plads i kredsen og stil dig hen til dem. Det hjælper meget at have en, der er ’sikker’ ved siden af sig, og at du ikke skal lære trinnene spejlvendt, hvis læreren står overfor dig. Så skift gerne plads nogle gange i lærings-fasen.

Skil øvelsen ad, så du tager elementerne for sig. Sig remsen alene, gå trinnene uden lyd, eller lad børnene vælge andre ord (slik, farver, dyr, eller…). Træder de måske på forskellige farver med fødderne, så man siger: Blå – gul – rød – gul – blå – gul osv. For visuelle eller farve-orienterede børn, kan det være til stor hjælp at ’træde’ i farver, mens de går trinnene.

Prøv det måske med lukkede øjnene. Var det sværere eller lettere med lukkede øjne?

Og så det basale: HUSK AT ROSE. Det er rigtig svært for mange (også for voksne), men ros hjælper, hvis man er lige ved at give op eller tror, at man ALDRIG lærer det.

Når trinnene sidder nogenlunde, stopper du eventuelle ’hjælpe-remser’ og begynder at indstudere den valgte sang eller salme, imens trinnene fortsætter.

Indstudér sangen/salmen som ekkosang, hvor børnene skal gentage det, du synger. Syng en linje ad gangen og brug gerne en ’stop-hånd’, når du synger for, og en indbydende hånd, når børnene skal gentage linjen. På den måde undgår du at skulle instruere og stoppe sangen, men kan i stedet arbejde kontinuerligt med musikken.

Lav måske et lille mellemspil imellem versene, hvor remsen repeteres (frem-stå-tilbage-stå eller Blå – gul – rød – gul). Så får man ’samlet op’ på trinnene og en lille pause, hvor man kun har trin at tænke på.

Eller stop trinnene (uden at forklare), syng sangen igennem, sæt trinnene i gang sammen med remsen og sæt så sangen på igen sammen med trinnene.

RYTMEN I HÆNDERNE

Hvis man skriver musik med børn og beder dem om at finde på en rytme, er der næsten altid en, der klapper rytmen fra ’We Will Rock You’ af Queen – den rytme kender de fleste mennesker.

Derfor er det en god rytme at starte med. Hvis du vil have lidt medinddragelse på bænkerækkerne til en gudstjeneste, kan de klappe denne rytme til en salme. Måske bevæger klappene på lårene sig ned i fødderne og pausen efter klappet kan være et ’shy’ under indstuderingen [tramp, tamp, klap, Shy!]. Halvdelen af kirken kan lave akkompagnementet, imens den anden halvdel synger salmen, og så bytter man.

Se hvordan her:

Eksperimentér med lydene, der kommer, når man slår forskellige steder.  Et klap for brystet giver en dyb klang, knips en lys klang, men hvordan lyder det, hvis man slår på sine sko?

Lad børnene være med til at finde på, og sæt deres forslag sammen til et akkompagnement.

Der er masser af muligheder og det kan bruges alene eller sat sammen med slavetrin, hvis I arbejder med en sang eller salme med 4 i takten, altså 4/4. Det er svært og hører mest hjemme i en undervisningssituation, hvor færdigheden kan opøves.

Klap på lårene kan i øvrigt hurtigt og let omlægges til at komme ned som tramp med fødderne.

Eller man kan bytte rundt på hænder og fødder, så rytmen i hænderne kommer ned i fødderne, og tramp kommer op som klap, knips eller slag på udspilede kinder.

Eller måske skal sangen klappes eller trampes?

Mulighederne er mange, og man kan lege med elementerne i det uendelige.