Børn og forældre samles i en ’rede’, det kan være en faldskærm, tæpper eller malertape sat på gulvet.
De store børn kan sagtens lege legen og gå alene op i reden, men de små har brug for deres forældre.
Børnene er nu de små fugle, der vågner og flyver ud om morgenen.
Man kan enten først lære dem sangen med fagter, eller man kan simpelthen springe direkte til aktiviteten. Så lærer de ikke salmen, men oplever den i stedet, og nogle gange sætter det et større aftryk.
Som introduktion kan man lade de små fugle ’vågne op’. Måske ringer et vækkeur? Lad børnene sige lyden med (det fungerer i øvrigt som en ganske fin stemmeopvarmning på drrr eller brrr, hvor tunge eller læber ruller), fuglene strækker sig, basker med vingerne, og måske skal der lige hives en orm op af jorden og spises som spaghetti, der bliver suget højlydt ind i munden til morgenmad. Variationerne er uendelige, og lad endelig børnene byde ind. Hvad gør I om morgenen? Børster tænder? Jamen, det skal vores fugle også om morgenen. Frem med tandbørsten osv.
Når sangen starter, ’flyver’ børnene ud. De små kan få en flyvetur hos deres voksne. Både små og store vil gerne have små tørklæder i hænderne at flyve med, de større kan evt. få vinger på, hvis kirken har sådan nogle, eller måske en lille fugl i hånden.
Flyv med ud i rummet, så hele kirken bliver brugt og akustikken oplevet.
Når verset er sunget færdigt, kalder man fuglene hjem for at sove i reden.
Man kan sige: Nu lukker jeg øjnene og tæller til 10, og så skal I alle sammen være tilbage i reden.
Man kan gentage legen et par gange og eventuelt slutte af med at synge en vuggesang, mens man vugger fuglene, drejer dem rundt i faldskærmen eller bare lægger dem ned for at sove.
Det er en STOR fordel med en pianist/organist, der kan spille til og markere, hvornår der flyves, og hvornår børnene skal op i reden. Indtil børnene kender legen, kan det godt være svært som underviser både at være en fugl, der skal give den godt med ’gas’ for at få børn og forældre med OG være tilstedeværende forsanger.