Hvordan gør man så?

Ideer til det praktiske arbejde med musikken

Aldersgruppen er måske en af de vigtigste at tilgodese. Folkekirken formår at trække forældre og børn på op til ca. 1 år ind i kirkerne til babysalmesang og har derfor en ’ventende menighed’, når holdene stopper– men ofte ingen tilbud i kirkerne.

For de fleste er denne aldersgruppe lidt skræmmende at kaste sig ud i. Billeder af ’lopper’, der løber skrigende rundt og svinger sig i (kirke) lysekronerne springer frem på nethinden – ligesom sveden på panden. Men sådan behøver det ikke at være!

Så hvordan kan man arbejde med salmer eller lave gudstjenester for denne aldersgruppe?

Rammefortælling

En let måde at komme i gang med en gudstjeneste med musik og bevægelse for ’lopperne’ på 1-3 år er at lave en slags ’ramme-fortælling’ eller tilbagevendende indslag, hvor man for eksempel indlægger en transport-leg som samlende element. Tag med børnene på en rejse i tog, bil eller bus, hvor I sammen rejser ud og oplever gudstjenesten. Det er et godt værktøj til at få let en anvendelig struktur.

Læs mere og lad dig inspirere her.

Salmer med fagter og bevægelse

Det har virkelig gjort sit indtog i folkekirken at sætte fagter og bevægelser til salmer til børn.

Men hvorfor og hvordan?

Svaret er: fordi mennesker (også de små af slagsen) lærer og husker med hele kroppen.

Jo flere sanseindtryk man bruger, jo dybere aftryk sætter det i personen, man henvender sig til.

Hvis man sætter fagter og bevægelser til salmerne, inddrages kroppen og sanserne som hjælpemiddel i læringen.

En sol kan vises og huskes med hænderne ved at tegne den foran sig, blomster kan pible frem i fingrene, og børnene kan baske med armene som vinger, når man synger om fugle.

Find salmer med mange billedskabende ord og konkrete ting at vise.

Du kan finde eksempler på en ’fagte-salme’ til denne aldersgruppe her.

Instruering ved hjælp af billeder 

At sidde på skødet i en rundkreds eller ’klump’ og kigge på billeder, mens man synger, er en god måde at skabe et hyggeligt, trygt og afgrænset rum. Det kan være en god afveksling fra aktiviteter med fokus på bevægelse og krop. Både børn og voksne har brug for pauser, hvor støjniveauet kommer ned, og nærheden er i centrum.

Tegn simple billeder selv, eller find billeder, der kan illustrere salmen eller sangen, I skal lære. De yngste børn kan have glæde af et billede med alle detaljerne på, som peges på undervejs. De større børn kan godt lide et billede til hver linje. Laminer små billeder, og lad børnene holde dem op, når I synger om dem. Bare det at have dem konkret i hånden er en god retning at gå.

Brug af rummet

Udforskning af rummet er så grundlæggende for denne aldersgruppe, og det er et godt element at tænke med i sin planlægning.

Man kan danse til salmerne som til en traditionel folkedans, nede langs midtergangen eller vandre rundt i kirken, mens man synger. Det giver et afbræk i undervisningen eller gudstjenesten, og akustikken i kirken kan åbne op for ørene.

Det kan man også gøre ved at lege en leg, hvor børnene flyver ud som små fugle til ’Nu vågne alle Guds fugle små’. Se eksemplet her.

Man kan også bruge ‘Krammesangen’, der lader børnene flyve ud og opleve rummet inden de vender tilbage til en tryg favn. Se ‘Krammesangen’ her

Inddragelse af rekvisitter

For de yngste, der endnu ikke har et sprog, er det vigtigt at MÆRKE salmen – helt konkret.

Oplev vinden i salmerne ved at bruge en faldskærm til børn, og løft den op og ned sammen med børnene.  Eller læg børnene under et blåt stykke stof, der ’bølger’ op og ned, når I synger ’Spænd over os dit himmelsejl’. Tryl stoffet om til et hav, og find badebolde med jordkloder på (de fås i mange modeller), som kan trilles rundt på stoffet, imens man synger ’Dejlig er jorden’ – måske endda et stort stykke stof hele vejen ned af midtergangen?

Rasleæg er herlige at rasle med – også til salmer. De kan også bankes rytmisk ned i gulvet til remser, rasle hurtigt og langsomt eller blive helt stille, når de på 1–2- 3 pludselig bliver gemt bag ryggen.

Så brug løs af: tørklæder, kastanjer, badeænder, blade og udklippede hjerter, som børnene måske selv kan male på. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.

Litteraturliste: 

Holgersen, Sven-Erik: Mening og Deltagelse. Iagttagelse af 1-5 årige børns deltagelse i musikundervisning, Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet (2002)

Knudsen, Ann E.: Udvikling af barnets hjerne 0-18 år, Artikel til tænketanken (2008)

Lyhne, Jørgen og Nielsen, Anna Marie Langhoff: Udviklingsbilleder, Barnets udvikling fra 0-10 år, Dansk Psykologisk Forlag (2017)

Nielsen, Kirsten og Marstal, Inge og Nygaard, Lone: Musikalsk Legestue, Edition Wilhelm Hansen A/S (1988)

STOR TAK til Kirsten Nielsen, docent ved Syddansk Musikkonservatorium, for sparring, erfaringsdeling og hjælp til at få stillet helt skarpt i tekster og eksempler!