Hvordan gør man så?

Ideer til hvordan man praktisk arbejder med musikken

Koncentrations og samlende øvelser

Den første og måske vigtigste udfordring kan være så simpel som at få skabt en fælles platform, hvorfra det er i orden at synge. Derfor kan man med stor fordel starte et andet sted end lige med salmen og stemmen.

En indledende øvelse kan være at stille sig i en rundkreds og få alle til at ramme det samme klap, som du selv klapper. Det skaber koncentration, men også en bevidsthed om lyd – både din egen og sidemandens. Send måske klap eller ord fra en salme rundt i kredsen. Luk børnenes ører op, skærp deres sanser. Læs mere og lad dig inspirere her

Hvis man vil have det lidt mere avanceret og måske også udfordre sit eget øre, kan det også være en fordel at starte med at arbejde med lyd ved at lave clusterklange, altså vilkårlige toner, der klinger samtidigt. Læs mere og lad dig inspirere her

Få kroppen med når der skal synges

Kropsholdningen kan allerede fra børnene er 9 år været røget ned i en ’teenage-dvask-holdning’ og manglende toning af musklerne.

Derfor skal vi i denne alder huske at blive ved med at aktivere kroppen – både for den gode indlæring og for en sund stemme. Lav små øvelser, hvor børnene imiterer lyde og melodier. Eller tag udgangspunkt i talestemmen, og tal med store udsving og variation i stemmen. Hvis ungerne er trætte, så start måske med en imitation, der hedder: øøøvvv, jeg giiii-der ik’ i dag. Så har du som regel deres opmærksomhed, og det kan vende stemningen gevaldigt! Du kan udvikle udsagnene, så du går fra et øøvvv og jeg vil hel’re soooove osv. til et mere positivt hmmm, måske alliiigevel osv. og forhåbentlig ende i et yeah, yeah og Yeeeessss!

Du kan lade kropsholdningen udvikle sig sammen med udsagnene, så du starter med at spejle en slasket krops-holdning og ender med ret ryg og måske armene over hovedet eller med at kaste ’håndtegn’. Man kan aktivere kroppen, mens man synger, ved at ryster fingre, stå på et ben, hoppe ud i bredstående, vugge med i knæene eller lignende. Hvis du aktiverer kroppen, får du både bedre gang i hjernen og indlæringen OG en sundere stemmefunktion.

 Rytme og bodypercussion

Det kan løfte både indstuderingen og stemningen gevaldigt at bruge rytmer og bodypercussion (hvor man bruger sin egen krop som slaginstrument) som akkompagnement til de traditionelle salmer.

Sværhedsgraden kan justeres og sættes op, alt efter gruppens og egne evner. Det er let at komme i gang, kræver ikke klaver, det får hele kroppen i brug, og så er det sjovt.

Man kan lave det i små grupper, men det er også muligt at indstudere i store forsamlinger som et indslag i en gudstjeneste.

Læs mere og lad dig inspirere her

Traditionelle salmer

Salmerne i deres helt klassiske form skal naturligvis ikke lægges på hylden, men vælges med omhu. Jo mere børnene kan inddrages i valget, jo bedre. Hvis de kan LIDE en salme, så synger de med!

Inddrag dig selv. Hvorfor kan du selv lide salmen? Hvad oplever du, som gør den særlig for dig? Den her salme betyder noget for mig/minder mig om/rammer mig lige i hjertet/gør mig glad, fordi … men det skal komme fra et ægte sted – det er meget let gennemskueligt, hvis det ikke gør.

Man kan også ’sætte’ stemningen i sangen eller salmen. Beskriv, hvor I er henne. Er det nat eller dag? Står I under en stjernehimmel, badet i solopgangsild eller ved korsets fod? Og hvad er grundstemningen? Glæde, sorg, ydmyghed, taknemmelighed, fortvivlelse?

Og hvor kan vi hente noget i salmen? I teksten, i billedsproget, i lyden eller i budskabet?

En måde at rykke salmerne tættere på børnenes musik-univers på kan være at få en dygtig rytmisk pianist til at akkompagnere. At spille salmerne ’jazzede’ eller reharmoniseret, altså med et andet akkompagnement end det, der står i eksempelvis koralbogen, kan gøre salmerne langt mere nutidigt klingende.

Udnyt børnenes lyst og evne til at vurdere. Find en utraditionel indspilning af en salme, de kan lytte til. Præsenter dem bagefter for den traditionelle version. Du kan synge selv og lære dem salmen, have en organist til at spille, eller, hvis kirken har en dygtig sanger, så lad ham eller hende synge den. Få gerne sangeren til at stå midt imellem jer, så lyden sanses. Lad børnene sætte ord på forskellene. Hvad kan de bedst lide og hvorfor? Der er intet facit – kun præference af fortolkning.

Lav måske en youtube salmejagtkonkurrence, som beskrevet.

Nye sange og salmer

Og så er der de nye salmer – salmer, skrevet i vor tid, og som lyder mere som den musik, mange af børnene selv lytter til. Det åndelige budskab er intakt og spejler den samme virkelighed, hvor tro, håb, tvivl, kærlighed, sorg osv. er en del af fortællingen præcis som i de traditionelle salmer, men nu i en nutidig indpakning både hvad angår sprog, udtryk og lyd. Mange er indspillet i gode udgaver, og det er en fin måde at blive præsenteret for salmerne på.

For denne aldersgruppe er det ikke så problematisk at synge og orientere sig i musik med et moderne tonesprog. Børnene er hurtige til at afkode musikken, især hvis de får lov at lytte til en indspilning – altså lære sangen auditivt.

Og husk, at hvis en salme fænger, og børnene gerne vil lære, er det intet problem at få den indstuderet.

Find nye salmer, som du selv kan lide, og lad dig måske inspirere af ’Kirkesangbogen’, ’100 salmer’, Salmedatabasen, Janne Marks salmer, Janne Winds PopSalmer osv.

Litteraturliste:

Knudsen, Ann E.: Udvikling af barnets hjerne 0-18 år, Artikel til tænketanken (2008)

Lyhne, Jørgen og Nielsen, Anna Marie Langhoff: Udviklingsbilleder, Barnets udviklingfra 0-10 år, Dansk Psykologisk Forlag (2017)

Oberborbeck, Ingrid: Stemmen danser – kroppen synger, Folkeskolens Musiklærerforening (2001)

Peschcke-Køedt, Manner og Seidenfaden, Kirsten Juul: Lige i øret synger i kor, Dansk Sang (2017)

STOR TAK til Kirsten Nielsen, docent ved Syddansk Musikkonservatorium, for sparring, erfaringsdeling og hjælp til at få stillet helt skarpt i tekster og eksempler!