Hvad kan børnene?

Hvor er de – personligt og som gruppe?

Dette afsnit handler om de 3-5 årige i børnehavealderen, altså op til ca. 6 år.

Oplevelse er et nøgleord for børn i denne aldersgruppe. Børnene oplever stadig via deres højre hjernehalvdel, altså indtages verden via sanseindtryk, rumlighed, følelser og leg. Den sproglige og organiserende venstre halvdel af hjernen er ikke dominerende endnu, og derfor er det så vigtigt at fokusere på læring gennem sansning – altså konkrete erfaringer eller oplevelser. Sproget galoperer afsted, men selvom der hver dag kommer nye ord til, er det vigtigt at huske, at salmerne stadig skal erkendes gennem sanserne. Så på trods af at især de ældste i gruppen kan tages med på en fortællingsrejse, skal ordene begrænses. Hvis vi skal sætte et ’aftryk’ i børnene og få dem til at huske de ting, de hører, er det vigtigt, at de erfarer med deres krop, hvad der fortælles eller synges om og er på spil. Fuglene skal ikke bare synges om, men ud at flyve, gerne med vinger på og masser af luft i håret. Krop og sanser skal stimuleres, så der skal ses og smages … og selvfølgelig synges!

Smags- og lugtesansen er meget fremtrædende og skulle være en af de bedste veje til at huske en oplevelse. Så måske børnene skal dyppe en finger i saltvand og ’smage på havet’, inden de synger om det eller sejler ud på eventyr? Eller måske er der saltvand i døbefonten (hvis denne tåler det), som en lille badeand svømmer i?

Grovmotorikken er nu så udviklet, at bevægelseslege kan varieres med modsætninger. Børnene mestrer at bevæge sig både hurtigt og langsomt, trampe og liste, gå oppe på tæerne og nede i knæene, forlæns og baglæns osv. Yderlighederne er sjove at lege med, og det, at man KAN, er dejligt.

Helt lavpraktisk kan det bruges som en overgang til en aktivitet, der kræver koncentration og fokus, for hvis I har trampet og været store og larmende, er det et godt værktøj at ’trylle’ børnene bittesmå og listende, inden de skal ned at sidde eller med over at kigge på noget nyt og spændende.

Det er stadig skønt at gemme og finde lys, man kan tale om og tænde sammen, hjerter, der kan tegnes på, og bamser, der kan synges om. Forventningens glæde og overraskelsen. Det skaber fokus og koncentration, for hvad har gemt sig, og hvordan får vi det nu til at komme ud af kufferter, prædikestole eller lommer? Byg spændingen og forventningen op og mærk forløsningens glæde, når hemmeligheden endelig titter frem. Brug måske en tilbagevendende sang eller remse, når noget skal findes.

Medinddragelse i legene er oplagt – sæt børnenes fantasi i gang, og lad dem selv bestemme, om der skal hoppes eller listes, synges som små mus eller som store træer, der svajer i vinden og har rødder langt ned i jorden. Eller hvem er det, man synger, danser eller hopper som i en historie? Løb som et æsel, eller stræk dig langsomt mod solen som en påskelilje. På den måde opstår som sidegevinst de variationer, der holder interessen fangen og gør gentagelser sjove.

Hvad kan de – musikalsk og sangligt?

Fra barnet er 3 år, begynder det virkelig at synge med.

Præcis som beskrevet i aldersgruppen 0-3 år gælder det, at stemmerne er meget lyse og ligger i et højt register, fordi børns stemmebånd er kortere end voksnes.

Hvis vi vil have børnene til at synge med, er det derfor vigtigt at lægge sangene lyst, når vi synger for.

Omfanget af børnenes sangstemmer er ligeledes begrænset. Derfor skal musikken optimalt set ikke have for langt mellem den højeste og laveste tone. Mange børnesange strækker sig kun over fem toner, har hovedsageligt trinvise bevægelser og ikke store spring i melodien. Det passer rigtig godt til børnenes musikalske og sangmæssige kunnen i denne alder. Det kan de traditionelle salmer slet ikke leve op til, og netop derfor er det en god ide at supplere undervisningen eller børnegudstjenesten med nogle af de kendte børnesange.

Gentagelser skal der til for at få tingene lært og lagret i hjernen, så de huskes, og sangen eller legen er allersjovest, når man kender og ’forstår’ den til fulde. Det kræver variation i gentagelsen, hvis børnene skal holdes fanget. Her kan det være fint at lege lidt med musikalske elementer. Stemmens lyd eller farve (også kaldet klang) kan ændres, for hvordan ville en operasanger, en lille kælen kat eller en julemand med en stor mave synge sangen?

Syng hurtigt eller langsomt, svagt eller kraftigt. Syng sangen, som om der var tyggegummi mellem tonerne, så de allesammen hænger sammen uden mellemrum. Eller gør hver tone kort og præcis ved at synge på et PLING som små klokker. Måske skal der ’prikkes’ til tonerne med en finger, imens man synger dem.

Litteraturliste:

Holgersen, Sven-Erik: Mening og Deltagelse. Iagttagelse af 1-5 årige børns deltagelse i musikundervisning, Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet (2002)

Knudsen, Ann E.: Udvikling af barnets hjerne 0-18 år, Artikel til tænketanken (2008)

Lyhne, Jørgen og Nielsen, Anna Marie Langhoff: Udviklingsbilleder, Barnets udvikling fra 0-10 år, Dansk Psykologisk Forlag (2017)

Nielsen, Kirsten og Marstal, Inge og Nygaard, Lone: Musikalsk Legestue, Edition Wilhelm Hansen A/S (1988)

STOR TAK til Kirsten Nielsen, docent ved Syddansk Musikkonservatorium, for sparring, erfaringsdeling og hjælp til at få stillet helt skarpt i tekster og eksempler!