Hvad kan børnene?

Hvor er de – personligt og som gruppe?

Hvor alle de yngre aldersgrupper emmer af lyst og åbenhed, starter en ny periode for børnene, når de når 9-12 års alderen, og dermed også for os som undervisere.

Det kan pludselig være sårbart at skulle synge foran andre. Der er meget på spil over for ens kammerater, og der opstår nye gruppedynamikker, vi slet ikke kender til, når en flok børn træder ind i rummet. I denne alder er den vigtigste spejling den, man gør i sin egen aldersgruppe, og accept fra kammeraterne kan føles som en livsnødvendighed.

For alle gælder, at det er en skrøbelig periode, især for dem, der er på vej ind i eller er i gang med puberteten. Sang og vejrtrækning kan åbne op for mange følelser, og det er ikke altid let at rumme.

De ældste drenges stemmer er måske gået i overgang. Nogle drenge går igennem en egentlig identitetskrise, når stemmen pludselig bliver ustabil og utilregnelig for til sidst at forandres fuldstændigt. De må ikke presses til at synge, og derfor er det netop så fint at kunne inddrage bodypercussion og rap. Så er de med, og det bliver ikke så tydeligt, hvorvidt de synger med eller ej.

Evnen til at kunne se sig selv udefra og at kunne lege med ens ’egen-fortælling’, også kaldet narrativ, er ny. Det at kunne udforske og lege med ens personlighed.

Det illustreredes ret fint for mig, da en pige på 9 år, jeg kender rigtig godt, pludselig gik sjoskende og slæbende og var imod alting verbalt. Men kun verbalt. Når vi var i gang, var hun helt ’på’ og præcis lige så engageret som tidligere. Jeg spurgte hende hvorfor, og hun svarede: jeg øver mig i at være nederen teenager.

Det kan som lærer være vanskeligt at rumme de store udsving i den enkelte person og i gruppen – det er det såmænd også for dem selv. De er ’møgstore’ og bittesmå på en gang, og det er en fordel at lade aktiviteterne spejle disse yderligheder, så både leg og alvor er i spil.

Hvad kan de – musikalsk og sangligt?

Børnene er stort set at betragte som voksne rent musikalsk. De er i stand til at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid ad gangen, de kan gennem træning lære at holde deres egen stemme, selvom sidemanden synger noget andet, de har en udviklet forståelse for musikkens perioder og puls. Desuden har de nu udviklet en koordineringsevne, hvor man kan sætte rytmiske fod- og håndbevægelser sammen med sang. Det er færdigheder, der skal udvikles og øves på præcis samme måde som hos voksne, da vi ikke mere står med begrænsninger på grund af deres alder. Tværtimod kan de være hurtigere til at tilegne sig stoffet end granvoksne mennesker.

Aldersgruppen kan være svær at introducere salmer for. Da jeg spurgte mit kor i denne aldersgruppe, hvad de gerne ville synge, svarede en pige: jeg vil helst synge rigtig musik. Med det mente hun den musik, de lytter til selv, den musik, der ligger på youtube, bliver spillet i radioen, oplevet i musikvideoer, osv. Det er ikke virkeligt og rigtigt, før det ligger on-line. Det kan være svært at hamle op med, men samtidig bliver vi nødt til at lytte og være imødekommende. Hvordan kan man gøre salmer mere aktuelle, interessante og spændende? Og kan vi inddrage noget af den musik, som børnene selv hører?

Vi synes måske selv, at vi står med det mest fantastiske produkt – men hvis børnene er uenige, kommer vi ingen vegne. Det vigtigste element i læring er LYST, og i denne alder er der begyndt at komme virkelig fokus og forståelse for, hvad jeg har LYST TIL og IKKE LYST TIL – og at jeg rent faktisk kan (og tør) gå bevidst imod det, jeg bliver bedt om af en voksen.

Hvis man får lukket op for eller bliver mødt af en gruppe, der VIL, er det en fantastisk aldersgruppe at arbejde med. Find vejen ind til legen og lysten, og så er der banet vej for rigtig gode oplevelser.

Om at være autentisk og turde lære af sine fejl

Hvis mennesker skal lære, skal det udspringe af lyst. Den pointe er evigt tilbagevendende på denne hjemmeside. Men lige så vigtigt er det, at lærerens formidling udspringer af lyst. Det er meget svært at lære noget fra sig, som man dybest set ikke tror på eller kan lide. Det er det, der menes med autenticitet i undervisning, i kunst, i musik, osv.

Det er et stort krav at brænde for alt, hvad man laver, og for nogle er arbejdet med børn og unge den del af ens stilling, som man måske ikke selv ville have valgt. Eller man kan føle sig magtesløs over for opgaven. Hvis man får nogle værktøjer og inspiration til arbejdet (for eksempel på denne side), kan det lette arbejdet enormt og måske endda gøre det sjovt. For det kan være utrolig sjovt at arbejde med børn, hvis man har værktøjer til det.

For at være autentisk er det vigtigt at lade sig inspirere og derfra finde egen form! I starten er man famlende og har brug for facit, men efterhånden kan man slippe facitlisten lidt, prøve stoffet af, og hvis en anden variant af salmer, sange eller øvelser virker, så fortsæt ad den vej. Og nej, det virker ikke første eller anden gang. Det skal ind under huden, før det kan formidles videre, og den lille usikkerhed, man selv har, mærkes og gør det hele lidt op ad bakke de første gange. Denne proces kan man ikke tænke sig ud af. Man kan komme forberedt til tænderne på alle mulige og umulige scenarier og variationer, men man slipper ikke udenom, at det skal afprøves på virkelige mennesker.

Med erfaring kommer en stærkere fornemmelse for, hvad der virker. Alligevel kan man blive overrasket. Noget ser godt ud på papiret, men kan ikke omsættes til ens egen måde at undervise på. Sådan er det bare! Så afprøv det, giv det et par gange som minimum, og tillad dig selv at tage fejl. At formidle afhænger meget af den gruppe, man formidler til, og den del kan man ikke planlægge på forhånd. Men hav altid det, jeg kalder en buffer (et sikkert hit), parat. Lav om på stedet, hvis det virkelig ikke virker. Grin af det, sig det højt: Det her så godt ud på papiret, men nu skal vi vist lave noget andet og have lidt styr på kaos.

Litteraturliste: 

Knudsen, Ann E.: Udvikling af barnets hjerne 0-18 år, Artikel til tænketanken (2008)

Lyhne, Jørgen og Nielsen, Anna Marie Langhoff: Udviklingsbilleder, Barnets udviklingfra 0-10 år, Dansk Psykologisk Forlag (2017)

Oberborbeck, Ingrid: Stemmen danser – kroppen synger, Folkeskolens Musiklærerforening (2001)

Peschcke-Køedt, Manner og Seidenfaden, Kirsten Juul: Lige i øret synger i kor, Dansk Sang (2017)

STOR TAK til Kirsten Nielsen, docent ved Syddansk Musikkonservatorium, for sparring, erfaringsdeling og hjælp til at få stillet helt skarpt i tekster og eksempler!