Vælg en salme med mange billeder eller tydelige, visuelle ord.
Her har jeg brugt ’Nu titte til hinanden’ som eksempel på en traditionel salme. Den er god til aldersgruppen, fordi der er rigtig mange konkrete ord, som børnene let kan vise (blomster, dyr, børn).
Forklar indledningsvis børnene, at I skal finde på bevægelser, der kan vise salmen. Man for eksempel vise en sol, ved at gøre sådan her [tegn en sol foran dig].
Og så er det ellers bare at gå i gang!
Syng den første linje af salmen for børnene.
NU TITTE TIL HINANDEN DE FAGRE BLOMSTER SMÅ,
Hvad betyder titte? Det betyder at se. Hvordan kan man vise, at man kigger på hinanden.
Fang en af børnenes bevægelser, og prøv den af sammen, mens I synger.
DE FAGRE BLOMSTER SMÅ,
De fagre blomster små?
Blomster ved vi, hvad er, men fagre? Måske forældrene ved det? Smukke – aha. Er der nogen, der har en ide til, hvordan man kan vise en blomst, måske en smuk én endda?
Syng og vis igen i sammenhæng.
DE MUNTRE FUGLE KALDE PÅ HVERANDRE;
En munter fugl – altså en glad fugl? Kan nogen vise mig en fugl?
Fang bevægelsen, syng og vis den samtidig.
Og hvis nu fuglene skal kalde på hinanden, hvordan gør de så?
Syng igen, og syng selv videre på næste linje.
NU ALLE JORDENS BØRN DERES ØJNE OPSLÅ,
Nu vågner alle børnene på hele jorden (stræk dig måske selv, mens du fortæller) og åbner øjnene op til en ny dag. Måske skal de i børnehave? Hvordan ser du ud, når du vågner om morgenen?
NU SNEGLEN MED HUS PÅ RYG VIL VANDRE.
Enten kan børnene finde på en snegl selv, eller man kan lave en snegl ved at lægge en hånd på gulvet, stritte med pege- og langfinger som følehorn og lægge den modsatte hånd knyttet ovenpå som et sneglehus. Måske kravler alle sneglene ind mod midten og hilser på hinanden, inden sangen synges forfra. Det gode ved denne snegl er, at den kan besøge sin nabo, uden der går helt kaos i den med børn, der triller rundt på gulvet (hvis man har TID, er ’trillesneglene’ nu meget sansende og dejlige).
Og så skal det hele sættes sammen, så forfra igen og repeter, til alle kan være med. Måske fagterne alene, måske kun med teksten først, osv.
Generelle tips og tricks til succes:
- Hav altid selv minimum 3 ’billeder’ i hovedet at byde ind med. Eksempelvis kan man vise en munter fugl med baskende vinger, næb der pipper, eller måske skal der lige flyves en mini-tur her.
- Få gang i børnenes fantasi ved selv at ’male’ billeder, når du taler om ordene. Se for dig barnet, der fortumlet vågner om morgenen, strækker sig, gaber og måske lige ryster med hovedet med løse kinder og evt. tungen ud af munden (det er i øvrigt en rigtig god måde at få børn og voksne til at spænde af i kæberne på og synge mere afspændt).
- ’Smag’ på ordene, når I er i gang med at skabe billeder. Sig dem langsomt a la: Fagre? Har I hørt det ord før? Prøv at sige det selv.
- Veksel mellem at synge linjerne og sige
- Prøv bevægelserne igennem uden sang og tekst (både med og uden klaver)
- Midtvejs i salmen kan man starte forfra for at repetere.
- Gentag, gentag, gentag. Sang, tekst og bevægelser – hver for sig, 2 og 2 sammen (eks. tekst og bevægelser) eller det hele sat sammen.
- Syng sangen på forskellige måde: Som om man synger en hemmelighed, som om man smager på noget lækkert chokolade imens, som om man er glad/træt/irriteret osv.
Det lyder måske tungt, når det er nedskrevet sådan her. Men, når man står i det og med lidt øvelse, kan det gå næsten ligeså stærkt som en salme med på forhånd valgte fagter og bevægelser.
Børnene, der er med til det, får et helt andet forhold til salmen. De kommer et lag dybere, for hvad betyder ordene egentlig. De mindste af børnene kan vokse en halv meter (og det er meget, når man er så lille), hvis deres bevægelse bliver valgt og vises af alle.
Jeg overhørte for nylig en dreng sige til sin mor efter en gudstjeneste: Mor, det var MIN blomst, som vi viste. Det var MIG. Hun havde siddet nede i kirken, og den stolthed, hvormed han fortalte, at den blomst, som hele kirken havde vist, var hans opfindelse, var helt bevægende.
Fordelen er, udover at børnene selv er med til at skabe, at man kan vælge at have stor fokus på og tale om teksten undervejs. Især ved salmer med sværere ord kan det være en fordel. Snakken undervejs med børnene kan være en hel prædiken i sig selv. I øvrigt beriget med børnenes egne bevægelser og fagter til at Illustrere den. Som musikpædagog har jeg nogle gange inddraget præsten. Ja, hvad betyder det egentlig? Ved du det Præst?
Det er ’tilladt’ at vælge imellem børnenes forslag til fagter og lede børnene i den retning, man gerne vil. Man kan blive ved med at spørge, indtil man får noget, der kan arbejdes med. Jo mindre børnene er, jo mere ufokuserede kan deres bevægelser være. Nogle gange er det hænder, der hurtigt viser mange ting på en gang. Måske er forslaget til en fagte: slag på lår, i håret, på næsen og viften af fingre 8??]. Her kan man manipulere lidt og sige: ja, det der med fingrene i håret er rigtig godt. Kunne man gøre det lidt større sådan her? Så er det måske barnet, der klør sig i håret, lige når det vågner. Det kan jo godt klø rigtig meget i håret, lige når man vågner, kender I ikke det? Er det okay med dig?
Det er altid en god ide at anerkende barnets opfindelse, ændre den lidt og så få accept af barnet. Så er det stadig deres bevægelse og ikke bare ’læreren’, der pådutter en noget. Det er også tilladt at sige: Ja, det er en god ide, er der flere ideer? (… og det er der så forhåbentlig).