Fagte-salme med medejerskab

Vælg en salme, gerne med mange billeder eller tydelige, visuelle ord. Her har jeg taget udgangspunkt i Spænd over os dit himmelsejl. Den er god til aldersgruppen og kan bruges i mange sammenhænge.

Forklar indledningsvis børnene, at I skal finde på bevægelser, der kan vise salmen. Vis måske, at en sol kan man vise ved at gøre sådan her [tegn en sol foran dig] osv.

Og så er det ellers bare at gå i gang:

SPÆND OVER OS DIT HIIMMELSEJL. RØR JORDEN MED DIN FINGER.

Tal om ’himmelsejl’, hvad er det, og hvordan kan man vise det? Fang en af børnenes bevægelser, og afprøv den sammen, mens I synger.

Virker det? Ja, det er fint – prøv igen.

Rør jorden med din finger? Hvordan viser man det – den er vist nem.

Syng igen i sammenhæng.

LAD HIMMELBUEN VÆRE SPEJL FOR LYSET, SOM DU BRINGER.

Hvad sker der, når man spejler et lys – så kommer der endnu mere lys. Det kan blive en hel eksplosion af lys. Måske det endda er solen, der spejler sig på himmelbuen.

Hvordan kan man vise et spejl eller måske en eksplosion af lys?

(her har jeg med vilje ’plantet’ et ekstra billede i børnene for at åbne for iderigdommen)

Gentag og syng selv videre på næste linje.

SÆT FREDENS BUE SOM ET SKJOLD FOR MØRKE, DØD OG KRIGENS VOLD –

Fredens bue og skjold? Kan man vise et skjold, eller hvordan ser en freds-bue ud?

Mod mørke, død og krigens vold?

Vil de vise det hele, eller skal man blot tælle opremsningerne på fingrene?

DU HIMMELBUENS HERRE.

Himmelbuens herre, hvordan kan man vise det?

Tal evt. om, hvordan man kan vise tegn for Herren i kirken (i malerkunst med to fingre i vejret/korsets tegn/holde for hjertet eller lignende).

Og så skal det hele sættes sammen, så syng salmen forfra og repeter, til den sidder. Måske fagterne alene, måske kun med teksten først, osv.

Generelle tips og tricks til succes:

1. Hav altid selv minimum 3 ’billeder’ i hovedet at byde ind med. Eksempelvis kan man vise et skjold som et buet skjold, man viser foran sig med en hånd som en halvcirkel, krydsede arme op i luften foran kroppen eller en stop-hånd foran sig. Eller det måske bare er en regnbue, der strækker sig over hele sætningen?
2. Få gang i børnenes fantasi ved selv at ’male’ imaginære billeder, når du taler om ordene. Se selv regnbuen for dig, når du ’maler’ den over himlen. Måske I har malerbøtten foran jer med de forskellige farver, som I kan trække over himlen sammen – det er i øvrigt en rigtig god måde at få børn og voksne til at synge på en sund måde.
3. ’Smag’ på ordene, når I er i gang med at skabe billeder. Sig dem langsomt selv: Et him-mel-sejl? Har I hørt det ord før? Prøv at sige det.
4. Veksel mellem at synge linjerne og sige linjerne, så man på den måde lærer tekst, melodi og bevægelse samtidig.
5. Prøv bevægelserne igennem uden sang og tekst (stumsang) enten med eller uden klaver.
6. Midtvejs i salmen kan man starte forfra for at repetere.
7. Gentag, gentag, gentag. Sang, tekst og bevægelser – hver for sig, 2 og 2 sammen (eks. tekst og bevægelser) eller det hele sat sammen.
8. Syng sangen på forskellige måde: Som om man synger en hemmelighed, som om man smager på noget lækkert chokolade imens, som om man er glad/træt/irriteret osv.

Det lyder måske tungt, når det er nedskrevet sådan her. Men når man står i det og med lidt øvelse, kan det gå næsten ligeså stærkt som en salme med på forhånd valgte fagter og bevægelser.

Børnene, der er med til det, får et helt andet forhold til salmen. De kommer et lag dybere, for hvad betyder ordene egentlig. De mindste af børnene kan vokse en halv meter (og det er meget, når man er så lille), hvis deres bevægelse bliver valgt og vises af alle.

Jeg overhørte for nylig en dreng sige til sin mor efter en gudstjeneste: Mor, det var MIN blomst, som vi viste. Det var MIG. Hun havde siddet nede i kirken, og den stolthed, hvormed han fortalte, at den blomst, som hele kirken havde vist, var hans opfindelse, var helt bevægende.

Fordelen er, udover at børnene selv er med til at skabe, at man kan vælge at have stor fokus på og tale om teksten undervejs. Især ved salmer med sværere ord kan det være en fordel. Snakken undervejs med børnene kan være en hel prædiken i sig selv. I øvrigt beriget med børnenes egne bevægelser og fagter til at Illustrere den. Som musikpædagog har jeg nogle gange inddraget præsten. Ja, hvad betyder det egentlig? Ved du det Præst?

Det er ’tilladt’ at vælge imellem børnenes forslag til fagter og lede dem i den retning, man gerne vil. Som med lyset, der eksploderer i sin egen spejling. Man kan blive ved med at spørge ind, til man får noget, der kan arbejdes med. Jo yngre børnene er, jo mere ufokuserede kan deres bevægelser være. Nogle gange er det hænder, der hurtigt viser mange ting på en gang. Måske slag på lår, i håret, på næsen og viften af fingre[??]. Her kan man manipulere lidt og sige: ja, det der med fingrene i luften er rigtig godt (anerkendelse af barnet). Kunne man gøre det lidt større sådan her? Så viser det faktisk hele himmelbuen. Er det okay med dig?

Det er altid en god ide at få accept af barnet. Så er det stadig deres bevægelse og ikke bare den voksne, der pådutter en noget. Det er også tilladt at sige: Ja, det er en god ide, er der flere ideer? (…og det er der så forhåbentlig).