Min bedste ide til fastelavn

Min bedste ide til fastelavn er ikke engang min egen, men en ide jeg i min første præstetid fandt i en bog fra 1992, Børn og Gudstjeneste. Helle Krogh Madsen står bag bogen, hvor forskellige præster har bidraget.

Jakob Rönnow fortæller i bogen om præstekjolen, og jeg synes fortællingen er helt oplagt til fastelavn, hvor børn kommer udklædte og måske undrer sig over præstens ”udklædning”.

Præstekjolen

En stumtjener med præstens kjole og krave på står synligt øverst i kirkerummet. Bruger man snydekrave, kan den også hænge på stumtjeneren, ellers har man sin skjorte på.

Efter præludiet, træder præsten frem i sit almindelige tøj, gerne med et par sko i stærke farver og fortæller:

Som I ser har jeg ikke min præstekjole på endnu.

Mens jeg tager den på, vil jeg fortælle jer om denne mærkelige dragt, for den er da ret speciel, lang, tyk, sort og med en meget mærkelig krave.

I gamle dage var det ikke alene præsten, der havde sådan en kjole. Hvis man går ind på et museum med gamle billeder, kan man se malerier med masser af mænd i præstekjoler. For 400 år siden var sådan en kjole, den dragt som alle byens vigtige mænd tog på, når de skulle være fine, borgmesteren, smedemesteren, præsten.

Men så skiftede moden, jakkesæt blev moderne for de vigtige mænd. Men præsten tænke åbenbart ikke så meget på moden. Hver søndag tog han sin fine kjole frem og tog den på, når han skulle i kirke. Til sidst var der ingen andre end præsten, som gik med dragten og så blev det til en præstekjole, selvom den i virkeligheden bare er 400 år gammelt modetøj.

Man har nu præstekjolen på, og kan evt. fortælle, at den er lavet af fin uld, at der engang var hvalbarder i kraven, vise de mange knapper og lommen som gør at man kan klø sig på maven, osv.

Men der mangler noget, for at jeg ligner en præst. Kraven. Den er måske det mest mærkelige ved præstedragten. Den er lave af bomuldsstof og stivet, så den stritter. Den holdes sammen af et lille sølvspænde, se her:

Kraven vises frem og tages på. Har man en gammel præstekrave, kan den gå på omgang i kirken, så børnene kan se den med fingrene.

Kraven er en sjov sag. Den er fra dengang man ikke havde opfundet shampoo, i stedet brugte man pudder i håret, så det ikke så fedtet ud. Men pudder drysser – og jeg ved ikke om I kan forestille jer, hvordan den sorte kjole ville se ud, hvis der dryssede en masse pudder ned på den? Derfor havde man en stor krave på til at fange pudderet. Præstekraven er altså i virkeligheden en pudderfanger.

Nu er jeg præst, jeg har præstekjole og krave på, men der er et eller andet, der er forkert, måske kan børnene hjælpe mig?

Ser de det ikke, må man stå og stritte lidt med sine farvede sko, eller kigge ned på dem.

Ja det, er rigtigt, det er mine sko, jeg skal have sorte sko på til min sorte præstekjole. Nu er alt på plads. Men hvorfor bliver vi ved med at have den gamle kjole på? Er den mon hellig? Nej, man kan sige, det er lidt som at klæde sig ud, at man gemmer sig bag sin dragt. Præstekjolen skal skjule mig. Når jeg har den på, skal jeg sige jer noget fra Gud og om Gud, og så er det ikke vigtigt, hvem jeg er, om I kan lide mit tøj eller synes mine røde sko er alt for meget. Nu er det nemlig, det jeg siger, der er vigtigt, og derfor kan vi gå i gang med gudstjenesten.

Tematik i øvrigt
Børnegudstjenesten fortsætter som det er stedets skik. Det er oplagt at holde fast i tematikken omkring udklædning og det at gemme sig bag sin udklædning. Mange børn elsker at have superheltedragter eller prinsessetøj på, fordi dragten giver styrke og fornemmelse af at være en anden, den man måske ikke tør være og gerne ville være.

Knytter man an til dagens evangelielæsning kan man følge tematikken omkring at se, blive set, ikke kunne se, hvad man gerne vil se, ellers ses som, og hvad mennesker ser i hinanden og hvad Gud ser, når han ser på os. Udklædning handler om at se verden gennem en udklædning og selv blive set som sin udklædning. En sej maske eller et visir kan bruges undervejs, som man gemmer sig bag og kigger ud igennem, og tager bort, så ansigtet bliver synligt. Se evt. også Gud flyver forrest s. 340ff.

Dåbskjolen kan også bruges som eksempel på en udklædning med en særlig betydning.

Anita Hansen Engberg har i “Livsmod – fjorten dåbstaler” skrevet en fortælling om dåbskjolen, hvor der fortælles om, hvordan vikingen finder styrke i sin ”dåbskjole” og hvordan de andre vikinger ser det og derfor selv bliver døbt.

Hav evt. masker i pap med til børnene, der findes flere gratis på nettet eller de kan købes i hobbyforretninger.

Salmer:
Du skjuler dig i lyset, jeg kender ikke melodien, men den kan synges på Nu blomstertiden kommer og teksten findes på salmedatabasen.
Måne og sol DDS 13
Du kom til vor runde jord DDS 70