Du kan se videoen uden introduktion her
Du kan downloade noder og tekst til ‘Godt og ondt’ herunder:
Godt og ondt
Her sidder vi og peger på
et lam der li’ har lært at gå
men se det falder tit omkuld
og slår sig under al sin uld
så puster vi og aer blidt
for det gør ondt at falde tit
men se nu går det godt igen
for det blev trøstet af en ven
Kommentarer
Kommentarer: Godt og ondt
Tema: Godt og ondt
***
Når temaerne godt og ondt skal formidles til de mindste, kan der, i stedet for begreberne ’det onde’ og ’det gode’, dvs det der er godt og det der er ondt, tages udgangspunkt i det, der gør ondt og det, der gør godt.
I Benny Andersens Barndommens land hedder det i 4. vers:
Slog du dit ben
på en kampesten?
Kom – lad os puste på skrammen.
Vi må ha’ lappet dig sammen.
Du må vist hellere få
plaster på.
I artiklen ’Den kropslige kristendom’ peger Hans Raun Iversen på, at det er den ”fra barndommen medbragte kropslige oplevelse af skrammer og skrabede knæ og erfaringerne fra den gode behandling af samme, der lader os leve tillidsfuldt i troen på, at vi kan bliver pustet på og lappet sammen igen – og igen. Herfra kan sansen for muligheden for sammenlapning bredes ud til andre dele af livet, men det begynder med oplevelsen af at slå sit knæ: Du må vist hellere få plaster på”.
I ’Godt og ondt’ fortæller tekst og illustration tilsammen om denne erfaring af, hvordan det gør ondt, at komme til skade, og hvordan det gør godt, at blive trøstet.