I mødet med børnene i kirken har vi ofte fokus på fortællingerne fra Det Gamle Testamente eller evangelierne.
Men måske kan forkyndelsen for børn også tage afsæt i Paulus’ breve.*
Og måske er det endnu mere oplagt at skele til Paulus netop nu, hvor covid-19 øger afstanden mellem mennesker; og mellem kirken og børnene.

Hvorfor er Paulus’ breve velegnede til børn?
Paulus er i sin form dialogisk. Han udtrykker sig i breve, som er skrevet til en konkret modtager. Paulus tænker, mens han skriver, han undrer sig, stiller spørgsmål og forsøger at få menighederne i den anden ende til at tænke med.
På samme måde kan vi gøre børnenes møde med kirken dialogisk.
Det er selvfølgelig fantastisk, at børnene kan komme i kirke og få genfortalt Bibelens historier, men børn vil gerne inddrages. De vil gerne tale med. Og de har i høj grad evnen til at stille spørgsmål og undre sig over tingene; endda ofte de samme ting, som Paulus undrede sig over.

Hvad sker der med vores døde?
Hvad vil det sige at være kristen? 
Hvad er kærlighed?
Hvad er tålmodighed?

Ved at tage udgangspunkt i Paulus, kan vi skabe mulighed for tænke og undre os sammen, og samtidigt får børnene en oplevelse af kirken som et sted, hvor man ikke kun kommer hen og får svaret på livets store spørgsmål, men hvor der er plads til at stille spørgsmålene, tale om dem sammen og blive hørt.

Hvad har Paulus med covid-19 at gøre.
Selvfølgelig ikke noget som helst.
Men de vilkår, som Paulus byggede kirke under, minder måske alligevel om dem, vi arbejder under lige nu. Paulus skriver i sit første brev til menigheden i Thessalonika 2,17:

”Kære venner, vi har været tvunget væk fra jer et stykke tid, men kun fysisk. I tankerne har vi hele tiden været hos jer. Vi længes efter jer, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for snart at se jer.”
(Bibelen 2020)

”Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet.** Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt.”
(DO92)

Det kunne jo næsten være et Facebook-opslag fra en kirke her og nu.
Paulus var adskilt fra sine menigheder og kæmpede for at fastholde relationen til dem og fællesskabet mellem dem på trods af afstand.
Han vil, at menighederne skal huske, at de hører sammen i et kærlighedsfællesskab.
Den længsel, som de fleste af os mærker lige nu, er altså ikke fremmed for Paulus, men en central del af hans breve; længslen efter menigheden, efter menighedens fællesskab og længslen efter fællesskabet med Kristus. Fortællingen om Paulus er oplagt at spejle den nuværende situation i.

Hvordan kan Paulus inddrages i mødet med børnene?

Børnegudstjenester med forundringsfokus:
Man kan bygge sin børnegudstjeneste op omkring et spørgsmål i stedet for en fortælling og lade dialogen stå i centrum.
Lad kirken flyde med breve, konvolutter og frimærker i alle størrelser (breve er faktisk et eksotisk fortidslevn for mange af nutidens børn). 
Fortæl om Paulus, der i sine breve forsøgte at stille sig selv spørgsmål om Gud og besvare dem.Han føler en længsel efter at forstå, forklare, og mange af de spørgsmål han stiller, forsøger vi stadigvæk at få greb om:
Til alle helgen kan vi spørge os selv:

”Hvad sker der med vores døde?”
Til fastelavn kan vi tale om ”Hvordan bliver man klædt ud som kristen?”
Til påske kan vi undre os over, ”Hvad betyder det, at Jesus opstod fra de døde?”
Til pinse kan vi spekulere over, ”Hvad er ånd?”
Og til hver en tid kan vi hjælpe hinanden med at få styr på ”Hvad er kærlighed? Hvad er håb? Hvad er tro? Og hvordan skal vi bedst leve sammen i verden?”

Giv børnene lov til at svare.
Måske kan vi endda have godt af at få børnene til at sætte ord på tingene, fordi de stadigvæk tør gætte, bruge fantasien og skifte mening undervejs.
Og måske får spørgsmålene også børnenes voksne til at tænke med og fortsætte samtalen derhjemme.

Send breve
Jeg har det seneste år benyttet mig af Paulus i konfirmationsforberedelsen.
Jeg har skrevet breve og pakket breve, som konfirmanderne har afhentet i kirken, og jeg har fået dem til at sende breve til mig og til én, der har haft brug for en hilsen.

Undervejs har jeg selvfølgelig fortalt dem om Paulus og afmystificeret den remse, de kender fra højmessen, men næppe har forstået: ”Epistlen skriver apostlen Paulus til…”.
Tænk engang, at en stor del af Bibelen er breve.

Man kan selvfølgelig gøre det samme med minikonfirmander eller mindre børn, som sikkert vil elske at få lov at hente post i kirken eller modtage den i egen postkasse. Det er ifølge IT kontoret tilladt at sende breve til folkekirkens medlemmer, dvs. alle døbte i sognet. Man kan lave udtræk i Person og sende direkte til de døbte børn fx i alderen 3-10 år.
Send dem en hilsen. Send dem et spørgsmål. Send dem historien om Paulus. Og måske får de endda lyst til at skrive/tegne et svar.

Lav en postkasse til spørgsmål
Flere kirker har både før og under covid-19 lavet postkasser, som børnene kan lægge deres spørgsmål i. Svarene kan enten formidles virtuelt med Facebook videoer, slås op i udhængsskabe eller sendes direkte til den, der spurgte.

Pennevenner
Man kan etablere pennevenneordninger med børn i andre sogne. 

Filosofi for børn
Kristkirken på Vesterbro laver tankeværksted for børn.
Og det er oplagt at tilbyde forløb for børn i alle aldre, hvor omdrejningspunktet er at få kærlighedshjernerne aktiveret og tænke sammen; og det behøver jo ikke udelukke at kroppen og kreativiteten tages i brug samtidigt.
Paulus ville være et fantastisk afsæt for sådan et forløb.

* Se evt. meget mere om Paulus i videoerne fra netværksdagen ”Paulus og børnene” fra d. 22.10-20

Se dem her:

Ind i en kærlighedshjerne v. Lisbet Kjær Müller

Børnene er det vigtigste v. Steen Hildebrandt

Paulus’ filosofiske foståelse af identitet og kærlighed v. Troels Engberg-Pedersen

** Læg mærke til, at Bibelen 2020 tager højde for, at når Paulus skriver ”hjerte” har det noget med tanker at gøre.