Kroppen: stærk og skrøbelig!?
Opmærksomhed og hukommelse:
– Når et barn når fireårsalderen, vil det kunne fastholde en ikke selvvalgt aktivitet med andre børn i op til 15 min.
– De husker teksten til en sang ved at høre blot lidt af en melodi. Husker rækkefølgen af handlinger og reagerer, hvis de voksne laver afvigelser.
- I denne periode bliver børn opmærksomme på helhed og detaljer, og de kan dele deres opmærksomhed med andre.
– Barnet på 3 år genkender ligheder og forskelle, lægger mærke til egen tilstand (kulde, varme, træthed), er opmærksom på risici i omgivelserne og kan genkalde erindringer fra toårsalderen.
– I børnehavealderen kan børnene udtrykke ønsker og drømme om fremtiden.
– Fra omkring fem-seksårsalderen vil barnet kunne koncentrere sig om en stillesiddende aktivitet i op til en halv time (fordybe sig i en bog eller lave noget kreativt med hænderne) samt genkende og benævne tal, bogstaver og farver.
Kommunikative og sociale kompetencer:
– Barnets mentalisering begynder i disse år: det kan begynde at forstå andres følelser, og at andre kan have motiver forskellige fra barnet selv.
– Det treårige barn har omkring seks til otte stavelser i en sætning, fører længere monologer med sig selv under leg og synger spontant hjemmelavede sange. Senere laver det fjolleri med sangene og sproget – og uskyldigt drilleri fra kammerater kan det også acceptere.
– Barnet viser forståelse for sociale normer – siger goddag og farvel, tak for mad og fortæller sit navn i passende situationer.
– Barnet på seks har næsten korrekt syntaks og bruger udsagnsord i datid og førnutid. Det kan fuldende sætninger og er optaget af sproglig logik (fx at det hedder højhus, fordi huset er højt).
– I denne tid udvikler børnene en stor retfærdighedssans og værdsætter børnefællesskaber. Samværet betyder mere end selve aktiviteten.
– Barnet bliver bevidst om, at det selv kan komme til skade, og at andre kan. Det går op for barnet, at det ikke er så almægtigt, som det havde troet – og at barnets forældre heller ikke er almægtige.
– Det er optaget af kontraster som kærlighed og had, godt og ondt, rigtigt og forkert. Det udforsker verden – blandt andet egne evner og gældende regler. Det danner hypoteser om verden og afprøver disse.
- Gennem rollelege afprøver og oplever barnet desuden forskellige situationer. Rollelegen kan for de 3-årige sagtens slutte spontant. Senere kan barnet lege længerevarende voksenstyrede lege med andre (stopleg, “Bjørnen sover” osv.). 4-5-årige vil begynde at interessere sig for at spille spil og udvikler i samme periode kreativitet i fremstillingen af genstande med papir, ler, perler og ting fra naturen. De 6-årige vil gerne udfordre hinanden i konkurrencer og går op i overholdelse af regler i sociale lege så som “Ståtrold”, “Spark til dåsen” og gemmeleg.
– Barnet udvikler stor fantasifuldhed og spørgelyst, og i denne alder kan det begynde at skelne mellem fantasi og virkelighed, hvilket har stor betydning for barnets forhold til kirken, fordi Gudsbilledet begynder at tage form.
I kirken:
Religionspsykologen Ana Maria Rizzuto hævder, at barnet i 2-3-årsalderen gennemgår en desillusioneringsproces, der kan lindres ved et overgangsobjekt (en dukke, en bamse, et pudebetræk), som altid skal være inden for rækkevidde. Dette objekt repræsenterer Gud i barnets verden, og det afgørende moment for kirken er, om den er i stand til at erstatte dette objekt i barnets forståelse med den kristne Gud: vil det gå godt?
“Under enhver gudsforestilling ligger et fundament af ubevidst gudsrepræsentation”. Denne tese bør give stof til eftertanke for enhver forkynder i kirken.
Det er vigtigt at tage børnene alvorligt og undgå at tale hen over hovedet på dem. Der skal være mulighed for at stille spørgsmål og få et ærligt svar. Gode fortællinger fungerer fint, især hvis fortælleren selv lever sig ind i historien – det er meget svært at fastholde børns opmærksomhed, hvis man læser op fra en bog (børnene bliver snydt for både fortællerens nærvær og bogens illustrationer). Meningsfulde aktiviteter kan være medinddragende, ligesom det giver god mening at bruge enkle salmer, der kan få en rituel funktion (fx at synge “Du kalder os til kirken” som et fast led i liturgien).
Konceptet “Messy Church” (se messychurch.org.uk og messychurch.dk/) giver rigtig god mening i denne aldersgruppe: her kombineres meningsfulde aktiviteter for hele familien i alle kirkens rum med en gudstjeneste over et bestemt tema, som fastholdes hele vejen igennem.
Kilder:
- Alfvén, Malin og Kristina Hofsten: Kan selv! Vil selv!, Frydenlund (2011)
- Lyhne, Jørgen og Nielsen, Anna Marie Langhoff: Udviklingsbilleder, Barnets udvikling fra 0-10 år, Dansk Psykologisk Forlag (2017)
- Tordrup, Rikke Yde: Udviklende Øjeblikke, Udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde, Akademisk Forlag (2015)
- Ana Maria Rizzuto: The Birth of the Living God, University of Chicago Press (1981)
- Gunda Jørgensen: Her under himlen, Hovedland (1986) Gunda Jørgensen: Askelysningen, Anis (1989) Gunda Jørgensen: Kristtjørn, Anis (1992) Gunda Jørgensen: Paradisporten, Anis (1997)