Børns udvikling

Kroppen: stærk og skrøbelig!?

Opmærksomhed og hukommelse:

– Når et barn når fireårsalderen, vil det kunne fastholde en ikke selvvalgt aktivitet med andre børn i op til 15 min.

– De husker teksten til en sang ved at høre blot lidt af en melodi. Husker rækkefølgen af handlinger og reagerer, hvis de voksne laver afvigelser.

­- I denne periode bliver børn opmærksomme på helhed og detaljer, og de kan dele deres opmærksomhed med andre.

– Barnet på 3 år genkender ligheder og forskelle, lægger mærke til egen tilstand (kulde, varme, træthed), er opmærksom på risici i omgivelserne og kan genkalde erindringer fra toårsalderen.

– I børnehavealderen kan børnene udtrykke ønsker og drømme om fremtiden.

– Fra omkring fem-seksårsalderen vil barnet kunne koncentrere sig om en stillesiddende aktivitet i op til en halv time (fordybe sig i en bog eller lave noget kreativt med hænderne) samt genkende og benævne tal, bogstaver og farver.

Kommunikative og sociale kompetencer:

– Barnets mentalisering begynder i disse år: det kan begynde at forstå andres følelser, og at andre kan have motiver forskellige fra barnet selv.

– Det treårige barn har omkring seks til otte stavelser i en sætning, fører længere monologer med sig selv under leg og synger spontant hjemmelavede sange. Senere laver det fjolleri med sangene og sproget – og uskyldigt drilleri fra kammerater kan det også acceptere.

– Barnet viser forståelse for sociale normer – siger goddag og farvel, tak for mad og fortæller sit navn i passende situationer.

– Barnet på seks har næsten korrekt syntaks og bruger udsagnsord i datid og førnutid. Det kan fuldende sætninger og er optaget af sproglig logik (fx at det hedder højhus, fordi huset er højt).

– I denne tid udvikler børnene en stor retfærdighedssans og værdsætter børnefællesskaber. Samværet betyder mere end selve aktiviteten.

– Barnet bliver bevidst om, at det selv kan komme til skade, og at andre kan. Det går op for barnet, at det ikke er så almægtigt, som det havde troet – og at barnets forældre heller ikke er almægtige.

– Det er optaget af kontraster som kærlighed og had, godt og ondt, rigtigt og forkert. Det udforsker verden – blandt andet egne evner og gældende regler. Det danner hypoteser om verden og afprøver disse.

­- Gennem rollelege afprøver og oplever barnet desuden forskellige situationer. Rollelegen kan for de 3-årige sagtens slutte spontant. Senere kan barnet lege længerevarende voksenstyrede lege med andre (stopleg, “Bjørnen sover” osv.). 4-5-årige vil begynde at interessere sig for at spille spil og udvikler i samme periode kreativitet i fremstillingen af genstande med papir, ler, perler og ting fra naturen. De 6-årige vil gerne udfordre hinanden i konkurrencer og går op i overholdelse af regler i sociale lege så som “Ståtrold”, “Spark til dåsen” og gemmeleg.

– Barnet udvikler stor fantasifuldhed og spørgelyst, og i denne alder kan det begynde at skelne mellem fantasi og virkelighed, hvilket har stor betydning for barnets forhold til kirken, fordi Gudsbilledet begynder at tage form.

I kirken:

Religionspsykologen Ana Maria Rizzuto hævder, at barnet i 2-3-årsalderen gennemgår en desillusioneringsproces, der kan lindres ved et overgangsobjekt (en dukke, en bamse, et pudebetræk), som altid skal være inden for rækkevidde. Dette objekt repræsenterer Gud i barnets verden, og det afgørende moment for kirken er, om den er i stand til at erstatte dette objekt i barnets forståelse med den kristne Gud: vil det gå godt?

“Under enhver gudsforestilling ligger et fundament af ubevidst gudsrepræsentation”. Denne tese bør give stof til eftertanke for enhver forkynder i kirken.